Haderslev Revyen 2020 har spillet sine fire forestillinger, og hvor blev det dog fantastisk godt! Skuespillerne har oppet sig væsentligt siden den første revy sidste år, og så er der kommet ekstra kræfter til der også giver et gebommerligt løft til det hele. Jacob Norup er en komisk urkraft, om han så laver døvetolketegnsprog til et coronapressemøde eller danser “Vild med svans”. Hanne Holst var en uforglemmelig Yvonne i olsenbandesketchen der indledte anden afdeling. Og så kan hun synge! Både hun og Merete Berg-Juul kunne have sunget Faber Feber-sangen (se “Faber Feber”, indlæg 14. oktober i Sangfabrikken) så ikke et øje var tørt. Ingen grund til at skrive mere om den ting end blot at bemærke at sangen ville have umiddelbar aktualitet, nu hvor Phillip Faber igen er ankermand i DRs coronatrøsteunderholdning fredag aften.
Jeg skrev tekst til intro- og slutnumrene. Dette indlæg kommer til at handle om den nye intro jeg skrev i stedet for det nummer I kunne læse (og synge) her i Sangfabrikken i sidste uge. Nummeret blev afvist fordi chefen og kapelmesteren syntes den valgte melodi var for tam. Nåda! Melodien var ellers The Lullaby of Broadway – en af de helt store evergreens (I kan høre en udgave af originalen på dette link). I stedet blev jeg bedt om at skrive på sidste års signaturmelodi, Hooray for Hollywood, og så måtte jeg godt lave lidt flere vers. For ideen var at starte med en enkelt aktør eller to på scenen og så skulle flere komme syngende til mens de dukkede op fra deres plads nede i publikum.
Jeg skrev løs, men det var lidt op ad bakke. Det blev nok til fire eller fem udkast før chefen blev helt tilfreds. Der skulle tones lidt ned for galden, og to vers om corona og sammenhold skulle ud. Det ene af versene handlede om Phillip Faber som hele Danmarks guttermand (der var han igen!). I stedet kom der et nyt andet og et nyt fjerde vers ind.
Sådan kom min færdige og meget forbedrede tekst til at se ud – melodien er “Hooray for Hollywood” – I kan høre en udgave af originalen ved at klikke på dette link.
Velkommen hver en gæst
I vor’s revy skal I få grin og fest
Nu kom vi godt forbi Coronapesten,
i hvert fald næsten, så lav I kun hurlumhej!
Det’ godt I larmer, det altid varmer
når folk skal sidde sammen sådan hver for sig.
Kan I li’ wienerbrød
Og kan I li’ at male byen rød
Så er I kommet i de rette hænder
Fordi vi kender til alle jeres behov
Så grin I bare løs – vær ikke spor nervøs
Her må man godt ha’ lidt sjov.
Vor’s genforeningsfest
med næsten ægte konge højt til hest
der rider over grænsen blev en fuser.
Så giv en knuser til småpi’r i hvidt og i rødt.
Det nationale blev lagt i dvale
For med en lukket grænse virker det lidt dødt.
Vi fik en fodboldfest
Fordi de sønderjyske sparker bedst.
Vi fejred’ alle byens brave sønner
med øl i tønder og masser af tjimdada.
Blandt dem der var så go’e var der en eller to
som kom fra Haderslev af.
Og her i vor’s revy
Kan I få meget mere slem fyfy
For både Trump og Gejl vil få en omgang
Snak ikk’ om tomgang, om dem er der altid nyt
når op de kræser med ny fadæser.
Og tror I det bli’r frækt så bli’r I ikke snydt.
Her er der godt humør
Og nu’ det faktisk næsten lige før
For hele salen vil nok koge over
Kan det bli’ sjover’? En rullepølse med sky
at sætte tænder i – I får hvad I kan li’
Velkommen til vor’s revy.
Ikke nogen helt dårlig tekst, hvis jeg må sige det selv. Publikum bliver trukket ind med det samme, løfte om at revyen smager som wienerbrød og rullepølse, festlig som både den fest der ikke blev til noget og den fodboldfest der til gengæld overraskede – og løfte om lidt gentagelse med yndlingsofrene Trump og Gejl. Det hele hænger sammen.
Men planerne blev ændret, og det forstår jeg godt. Holdet mangler tilstrækkeligt mange gode sangere til at så mange vers kan synges solo. I stedet blev sangen skåret ned til fire vers – som sidste år – og der blev sunget enstemmigt i kor:
HURRA FOR HASLE – INTROSANG
Velkommen hver en gæst
I vor’s revy skal I få grin og fest
Nu kom vi godt forbi Coronapesten,
i hvert fald næsten, så lav I kun hurlumhej!
Det’ godt I larmer, det altid varmer
når folk skal sidde sammen sådan hver for sig.
Vi fik en fodboldfest
Fordi de sønderjyske sparker bedst.
Vi fejred’ alle byens brave sønner
med øl i tønder og masser af tra la la.
Blandt dem der var så go’e var der en eller to
som kom fra Haderslev af.
Vor’s genforeningsfest
med næsten ægte konge højt til hest
der rider over grænsen blev en fuser.
Så giv en knuser til småpi’r i hvidt og i rødt.
Det nationale blev lagt i dvale
For med en lukket grænse virker det lidt dødt.
Her er der godt humør
Og nu’ det faktisk næsten lige før
For hele salen vil nok koge over
Kan det bli’ sjover’? Her i vores lille by
på vores melodi – vi stemmer alle i,
Velkommen til vor’s revy.
Jeg blev ikke taget med på råd – andre har lavet tilretningen. Når jeg er lidt knotten over det, skyldes det den manglende respekt for mit ejerskab af teksten. Mine ord er der stadig, men sammenhængen i teksten er svagere. Det er selvfølgelig en gratis omgang nu at påstå at jeg kunne have gjort det bedre hvis man havde tænkt på at spørge mig. I hvert fald kunne jeg have fundet på noget bedre end “på vores melodi – vi stemmer alle i”.
Nå, om alle omstændigheder kom det ikke til at spille nogen rolle. Det var sikkert de færreste der kunne høre meget af ordene i den grødede fællessang. Det skulle have været lavet anderledes.
Men det er også den eneste kritik jeg har at komme med over for det ellers så fantastiske resultat. Vi forfattere var ikke inviteret med til at overvære prøver, så min oplevelse af premieren var så spontan som hos resten af publikum: spontane latterbrøl, nydelse af den flotte musik og det eminente skuespil, beundring af begavet koreografi og scenografi – alt sammen med et flow der gjorde at garanteret ingen nogensinde kikkede på klokken. Stort tillykke til hele holdet.
I næste uge kan I læse og synge min tekst til afslutningsnummeret, som blev helt utroligt flot. Glæd jer!
