Udgivet den

Klar til Juniorbagedysten?

Der er højsæson i konfirmationssangbranchen for tiden, og der går sikkert bedstemødre eller onkler rundt derude i bekneb for en sang de kan medbringe til den konfirmation som finder sted om ganske få uger. Min blog får i hvert fald mange besøg for tiden, og jeg gætter på det skyldes muligheden for at kunne gafle et vers eller to til den sang man er i gang med at skrive med megen møje. Det er man meget velkommen til at gøre! Jeg er selv midt i endnu en konfirmationssang på bestilling, og jeg har bestemt mig for at det bliver den sidste i denne sæson. Så hvis nogen kommer med en bestilling nu, siger jeg nej.

Men ingen skal gå helt forgæves. I stedet kan I læse og synge en konfirmationssang jeg skrev for et par år siden, men endnu ikke har lagt i Sangfabrikkens udstillingsvindue. Jeg syntes sådan set den var for intetsigende til det brug, men måske netop derfor kan der være læsere på genbrugshøst som kan finde lidt fyld til deres eget konfirmationssangsprojekt.

Konfirmanden i denne sang er en sød dreng som måske er lidt for tilbøjelig til klare sig på charme og lækkert hår, en ting som også blev forstærket af at en supermarkedskæde havde anvendt ham og lillebror som fotomodeller i nogle tøjannoncer. På plussiden i sangens portræt er så at drengen går til spejder og er modstander af mobning og egoisme – og så kan han bage kager. Han lyder som en kandidat til Juniorbagedysten på TV, men om han faktisk har været til casting der, er jeg ikke klar over.

Her er i hvert fald sangen – den går på I en kælder sort som kul:

1. Nu kom dagen! Rasmus er
blevet konfirmeret.
Gæster er fra fjern og nær
nylig arriveret.
Vi skal ha’ en ordn’lig fest,
og den starter allerbedst
med lidt godt at spise.
Syng nu denne vise.

2. Rasmus er en charmetrold
– det kan ingen nægte –
li’som Jeppe, som er 12.
De to kønne knægte
har poseret som model
i reklamer med stort held,
for den regel gælder:
topmodeller sælger.

3. Trampolin, computerspil:
Rasmus er en mester.
Det ta’r tid, og læg dertil
at de sidste rester
af hans store energi
bruges ude i det fri.
Ingen ham bebrejder
at han går til spejder.

4. Venlighed og hjælpsomhed,
sande spejderdyder,
præger Rasmus, og vi ved
at for ham betyder
det at andre har det godt
mere vigtigt er end blot
til sig selv at rage.
Så pas på de svage.

5. Rasmus viser mægtig flair
for det søde køkken.
Finder han en fremtid der
vil det være lykken.
Gerne med sin egen biks
med konditortrylletricks.
Han skal nok få taget
på konditorfaget.

6. Meget andet ku’ man si’
om den søde unge.
Men kort sagt: ham kan vi li’!
Råb, lad det nu runge,
et hurra i vilden sky,
for i hele Kolding by
findes ikke magen –
Rasmus, han er sagen!!

Så vidt jeg husker, var bestilleren godt tilfreds, og drengen har sikkert været lettet over at intet i sangen har kunnet give uro i frisuren. Sangen er som marengs, for nu at blive i konditorsproget – fuld af luft og tomme kalorier. Det er også lidt en kunst at lave god marengs, men læseren forstår sikkert hvorfor jeg er ved at være lidt træt af at skrive konfirmationssange. Lad os se om jeg åbner for bestillinger næste år.

Udgivet den

Geniet fra Kolding

Nu er det højsæson for konfirmationssange. Jeg har allerede fået to bestillinger, men der må gerne komme flere. Så jeg fortsætter min lille reklamekampagne ved at lægge endnu en vellykket konfirmationssang ud som lokkemad til betrængte bedsteforældre der gerne vil slippe for alt besværet med at skrive en sang om det håbefulde barnebarn.

Jeg fik bestillingen af barnets forældre. De er velbegavede mennesker som arbejder i fag der kræver specialiserede kundskaber, så hvad var mere naturligt end at kalde eksperten ind når der skal skrives en konfirmationssang til lille Sofie. Vi havde et glimrende formøde hvor de svarede beredvilligt på alle spørgsmål i sikker forvisning om at al min nyfigenhed nok tjente et højere formål.

Forældrene fortalte med stolthed om deres rent ud sagt geniale barn, Sofie. Hun var et lys i skolen i faktisk alle fag, undtagen idræt. Hun var naturvidenskabeligt orienteret og havde sin unge alder til trods deltaget i Georg Mohr-matematikkonkurrencen for gymnasieelever. Hun var også optaget af computerprogrammering og havde været på intro-besøg på både DTU og Ålborg Universitet, og hun havde været i top 50 i Dansk Datalogi Dyst. Hun og storesøsteren, som netop nu var til matematik-OL, gik op i spil og tankesport.

Var de to piger så utålelige nørder? Nej, slet ikke! De to livlige, kærlige og humoristiske søstre hang sammen som ærtehalm, tænkte i de helt samme baner og havde en fest med hinandens humor og gode humør. Begge piger elskede det absurde. De opfandt mærkelige quizzer – en hed f.eks. “Hvilken kalkun er du?”, hvor quizzen med ugebladsagtige spørgsmål afdækkede hvilken kalkunrace vedkommende var.

Jeg spurgte forsigtigt om hvordan det så var med veninder, og der kunne forædrene fortælle at hun var vellidt og havde veninder, og hun hjalp andre med matematik efter skoletid. Nogle af kammeraterne syntes måske nok at det havde været dejligt hvis hun ikke var så dygtig til ALLE de boglige fag.

Men ikke nok med at pigen var Mensa-klog kombineret med veludviklede sociale talenter –  Sofie var også musikalsk og kreativ. Hun tegnede og spillede guitar, som hun øvede sig på mens hun sang på sit værelse, og hun sang i kirkekor i Kolding. Hun havde sunget solo foran en propfuld kirke uden at det kunne slå hende ud. Hun var ivrigt engageret i rollespil, og hun og Freja havde været faste deltagere i Magiske Dage Odense i flere år, hvor Harry Potter-universet er det helt store nummer, og de to piger modigt bekæmpede Voldemort og dementorer.

Sådan en pige havde jeg aldrig hørt om før. Jeg spurgte om der aldrig bare var en lille smule mops. Nej, det var der ikke, bedyrede forældrene. Hun hvilede i sig selv, var hvor hun var. Hun var godt nok begyndt at gå i sort med sort neglelak og sort eyeliner. Det flotte blonde hår havde hun ikke farvet endnu. Hvis nogen spurgte hende om hvad hun ville være når hun blev stor, sagde hun: “En lilla undulat som powerprutter penge”.

Og nu skulle hun så begynde på Askov Efterskole i musical-linjen efter sommerferien. Askov Efterskole er et glimrende valg, sagde jeg – der har vores yngste gået, og det gav ham et rigtigt boost. Det var sandelig også det de håbede på, sagde forældrene.

Det blev så et tema i sangen. Melodien blev “I en kælder sort som kul”, for forældrene var ikke selv for musikalske eksperimenter:

1. Sikken herlig fest vi har
her på Skamlingsbanken.
Glæden ingen ende ta’r,
her er fjant og pjanken.
Syng nu med på vores sang
som måske bli’r megalang
om en herlig pige:
konfirmand Sofie.

2. At Sofie er ret kvik
la’r sig ikke skjule.
Med fysik, matematik
og mer’ end en smule
programmering bakser hun.
Så hvad bli’r det næste mon
hun sig i fordyber?
Energi’n er hyper!

3. Ikke alt er nørderi.
Hjemme med sin søster
Freja boltrer hun sig i
jokes til vest og øster.
Humoren er ret absurd
og mundtøjet går som smurt.
Munter leg med sproget
gør dem glad i låget.

4. De til O’ense ta’r hvert år,
klædt som heksegodter.
Det er der at slaget står
når med Harry Potter
de gi’r Voldemort dada.
Han er slem – tak skal du ha’!
Godt, I to heltinder,
at det gode vinder!

5. Tankesport og rollespil.
Drabeligt der dystes.
Går det som Sofie vil,
måske posen rystes.
Efterskolen venter snart,
og der sker ting i en fart.
Måske bli’r Sofie
til en helt ny pige.

6. Hvad hun der har planer om
bli’r nok helt fantastisk.
Hun har andre evner som
ret entusiastisk
dyrkes med musik og sang.
Sætter skolen dem i gang,
bli’r hun transformeret.
Vi bli’r imponeret.

7. Vi må se, men nu til slut
vil vi bare nævne
at Sofie absolut
gemmer på en evne
til at overraske os.
Kære gæster, gi’ nu los:
Råb hurra for hende,
hun bli’r en herlig kvinde.

Efter festen spurgte jeg forældrene hvordan det så var gået. Helt fint, sagde de, og sangen var de helt tilfredse med. Men i sin tale til konfirmanden var far kommet ind på mit interview med dem. De havde moret sig over at jeg forgæves havde spurgt om bare ikke der var en enkelt ting eller to der gik på tværs af det fuldkomne billede af Sofie, for det kunne de ikke finde.

I andre konfirmationssange har jeg skullet gøre mig umage med at finde på noget rosværdigt at skrive om det alt for almindelige barn. Denne gang kom jeg til kort på den modsatte front. Hvem kan finde ordene der slår til i beskrivelsen af en smuk solopgang? Nå ja, der var jo lige Jakob Knudsen. Men ellers må jeg sige som en anden kendt salmedigter: Hvad skal jeg sige? Mine ord vil ikke meget sige.

Udgivet den

Holger er en guttermand!

Så, nu sker der noget i Sangfabrikken!

Min blog har ligget i dvale længe, og jeg har heller ikke skrevet mange lejlighedssange det sidste års tid, men jeg kan mærke i de gamle knogler nu at lysten er ved at vende tilbage til at skrive kvalitetssange til festlige anledninger. “Sørens Sangfabrik” er den eneste reklamesøjle for fabrikken, så hvis der skal gang i hjulene igen, må jeg hellere stille en rigtig god sang ud i vinduet for at få kunderne lokket ind i butikken igen.

Og heldigvis har jeg også en sådan på lager! I sommer kontaktede to af mine allertrofasteste kunder mig, for de var i bekneb for en festsang til en god vens 80-års fødselsdag. De har boet naboer til fødselaren og hans kone på Fyn i masser af år, og de var bedste venner der sås selskabeligt mindst en gang om ugen, mens den fælles store børneflok løb ind og ud hos hinanden. Mine kunder flyttede til Haderslev for en del år siden, men de to par fortsatte med at ses ofte, og hvert år har Holger, som fødselaren hedder, holdt en stor fødselsdagsfest hvor hele vennekredsen er med. Det gjorde han også i sommer – den første store fest han holdt efter sin kone Ruths død før på året efter en lang og slidsom sygdomsperiode. Det var forventeligt at alle gæster ville oppe sig for at glæde Holger under de omstændigheder, så mine kunder havde brug for en sang fra øverste hylde.

Der var nok at skrive om – Holger er en farverig personlighed. Han er pensioneret lærer på VUC og glødende politisk engageret. Hjertet har banket for SF siden han og Ruth gik på seminariet i Jelling, og han har flittigt deltaget i den offentlige debat. Som det også er sket med hans parti, er han dog blevet rundere med årene, men han har altid været sine venners ven og en glimrende vært. Mangt og meget andet fordelagtigt fik jeg også at vide om fødselaren, men det var den vinkel jeg valgte at skrive om. Det havde været nærliggende at skrive om Ruths sygdom og død, men lige hvad det angik, valgte jeg at springe over hvor gærdet er lavest. Sangen skulle gerne anspore gæsterne til skæg og ballade.

Bestillerne ønskede at sangen skulle gå på melodien “Det var på Fred’riksberg”:

Holger er en guttermand!
Ham vil vi nu prise.
Gi’ den blot en ekstra tand
i vor hyldestvise.
Han er alle roser værd!
Meget vidt han spænder.
Hjælpsom, sjov, det ved enhver
som ham rigtig kender.
Tolerant og bundloyal.
Han bli’r ikke bister,
selv hvis man er radikal
eller kommunister.
Og så kan han lave mad!
Hver gæst gør han så glad!
Tænk jer at Holger fylder firs i år,
men han er heller ikke født i går.
Man kan li’ se det lidt på Holgers hår
at det er sandt han fylder firs i år.

Lærerskolens ny rekrut,
det var han i Jelling,
men da Holger mødte Ruth
måtte han ta’ tælling.
Sammen fandt de melodi’n
og bestod eksamen.
De blev gift, og Fyn var fin
efter ja og amen,
fik to børn og alt var godt,
de fik gode venner.
I portrættet mangler blot
ild’n som stadig brænder:
Holgers strid i røg og damp
i socialismens kamp.
Tænk jer at Holger fylder firs i år,
men han er heller ikke født i går.
Man kan li’ se det lidt på Holgers hår
at det er sandt han fylder firs i år.

Han har kæmpet for SF
siden ungdomstiden,
og i pressen mangt et bjæf
har han ytret siden.
Idioter ku’ få skænd.
Han gik durk i brechen
og gav trevne venstremænd
buler i kalechen.
Nu er han lidt mere rund,
knap så hvas i tonen,
hygger sig i bund og grund
– men han savner konen.
Han er ikke gå’t af kog.
Vi synes han er klog.
Tænk jer at Holger fylder firs i år,
men han er heller ikke født i går.
Man kan li’ se det lidt på Holgers hår
at det er sandt han fylder firs i år.

Vi må slutte denne sang
før den går i tomgang,
for den ku’ bli’ megalang
hvis vi sku’ en omgang
rundt om Holgers tusindvis
andre små facetter.
Lad os nu til Holgers pris
se om taget letter
når vi løfter op vort glas,
rejser os fra stolen,
– se, han smiler veltilpas,
stråler li’som solen!
Råb hurra så højt I kan,
han er en guttermand!
Tænk jer at Holger fylder firs i år,
men han er heller ikke født i går.
Man kan li’ se det lidt på Holgers hår
at det sandt han fylder firs i år.

En ganske vellykket sang, hvis jeg selv må sige det. Kære læsere – hvis I søger efter inspiration til en tilsvarende sang, så lån bare løs. Sidste vers kan passe på alle og enhver, så der er allerede et startskud.

Eller måske er I ikke så vilde med gør-det-selv-tanken og foretrækker at sende bud efter fagmanden. Så sparer man mange sorger. Vi har lige fået lagt fjernvarme ind, og jeg var hjemme mens blikkenslageren puslede ude i bryggerset. Ud over skramlen med værktøjet kunne jeg høre ham tralle og fløjte lystigt, men omkring en gang i timen hørte jeg ham også komme med højlydte ærgerlige udbrud med brug af sprogets værste gloser. – Godt det ikke er mig, tænkte jeg.

Det er også det man betaler de professionelle for: at leve med alt bøvlet når det hele driller. Heller ikke lejlighedssange skriver sig selv, og kun yderst sjældent kommer jeg igennem processen uden knotten indebrændthed og blokeringer. Første vers i denne sang har jeg skrevet fuldstændig igennem tre gange før jeg var tilfreds med resultatet. Så hvis I vil spare jer selv for den slags besvær, er det en god ide at lade mig ordne det hele for jer.

I de kommende uger vil jeg lægge konfirmationssange fra de sidste to år ud i min blog – og så sidder jeg ellers klar ved telefonen til at modtage nye bestillinger.

Udgivet den

Topgrej på bondegården

Vi er midt i konfirmationstiden, og maskineriet i Sørens Sangfabrik er nyefterset, velsmurt og klar til det helt store rykind af bestillinger. Vi venter i spænding på den første kunde i år, og for at stimulere interessen lægger jeg endnu en konfirmationssang jeg skrev sidste år ud i fabriksudsalgets glasvitrine til beskuelse og beundring. Den er stort set lige så god som den sang man kunne læse i sidste indlæg, men den handler om en helt anden type konfirmand – så her er der noget om en fjortenårig ungersvend fra landet der elsker al slags mekanik, men især er forlibt i fars Qashqai, som han drømmer søde drømme om selv engang at cruise rundt i mens han demonstrerer alle dens tekniske detaljer for en beundrende ungmø.

Bestillerne var gamle kunder. De er godt oppe i årene, og de havde tidligere bestilt en bryllupssang som de var vældig tilfredse med. Den kan læses her i Sangfabrikken under overskriften “Skål for det modne brudepar”. Og nu var der så et barnebarn der skulle konfirmeres og gøres stads af i den anledning. Som sædvanlig inviterede jeg bestillerne til en kop kaffe og en ordentlig sludder om hvordan sangen skulle være. Det blev en hyggelig eftermiddag hvor vi blev enige om det hele. Jeg lovede at gøre mit bedste, for drengen er tydeligvis deres øjesten, ligesom også storebroderen er det. Vigtigt at få med i sangen var hvor hjælpsom og opmærksom han var – en rigtig god dreng der endnu ikke var på vej ned ad skråplanet mod mut teenager med ironisk distance til de voksne og træt foragt for de små.

Oles nye autobil kunne have været et bud til melodien, men nu blev det den lige så nærliggende “Jeg en gård mig bygge vil”. Desuden er der mere plads at boltre sig på med de seks linjer på tre parrim.

Mel.: Jeg en gård mig bygge vil

1. Til en god konfirmation
hører der en sang fra no’en.
Lukas er ble’et konfirmeret
og vi gamle har kreeret
et par rosevers om ham.
Andet var da synd og skam.

2. Lukas er som drenge flest.
Det som måske opta’r mest
er computer og hans venner.
Men når man ham rigtig kender
er han hjælpsomheden selv.
Han er sød – det er et held.

3. Biler får ham i humør,
ser frem til at bli’ chauffør.
Lukas elsker farmands Qashqai.
Alt det avancer’te topgrej
som den rummer kender han.
Den er ingen gammel spand.

4. Han er næsten altid glad,
elsker mormors gode mad.
Så han kommer tit og hygger,
Kasper med.  Mens teen brygger
får vi os en passiar.
Sikken stjernestund vi har!

5. Vi ved godt hvad Lukas vil,
landbrug står hans hjerte til.
Han bli’r nok en rigtig farmer,
på hans gård maskiner larmer.
Med teknik og med natur
trives han – det’ no’et der dur!

6. Hyggespreder er den knægt!
No’et der ligger til vor slægt.
Vi vil ønske ham tillykke
og nu råber vi et stykke
med hurra og med en skål!
Gid han når sit fremtidsmål.

Så værs’go’, kære læser! Hvis du står i nød for en konfirmationssang her og nu – så kan du måske forsøge dig med do it yourself ud fra dette oplæg. Sangen blev lige som bestillerne gerne ville have den, og jeg synes også den er meget vellykket. Jævn og nede på jorden ligner den noget hvem som helst kunne have skrevet, bortset fra at alle ordene ligger perfekt, hvis jeg må sige det selv. Så skulle sangselvbyggeren få et problem med en versefod og et rim her og der, kommer den bare til at se mere autentisk ud. Jeg er sikker på at det var en sang den unge mand ikke krøllede alt for meget tæer over, og i sit stille sind syntes han nok den ramte plet om følelserne til de gamle.

Hvorfor jeg tror at mange er inde for at hente et oplæg til en sang her i sangfabrikken? Siden er usædvanlig populær for tiden. Der har i snit været 15 læsere på besøg hver eneste dag den sidste måneds tid. Som jeg ofte har understreget, er det helt i orden at man henter hjælp her. Jeg synes tanken er dejlig at mine ord bliver sunget ved familiefesterne rundt omkring, og jeg har ikke behov for at blive oversvømmet med bestillinger. Jeg kan ikke lide at have alt for travlt.

Men hvis I er i bekneb for en sang, ved I hvor I kan henvende jer. Lige et sidste par ord: Hvis I er på besøg herinde for første gang, vil jeg anbefale at I også tager et kig på de allerførste indlæg i Sangfabrikken Søren fra 2018. Det er ikke en blog hvor de gamle indlæg bliver uaktuelle i mellemtiden.

Udgivet den

Tistrup er jo midt i verden! Vores by er bedst, det er den!

Nej, kære læser – jeg har ikke glemt at Sørens Sangfabrik godt kan trænge til et par nye indlæg. Der er ikke sket noget i min blog i et års tid, men nu føler jeg det er min pligt at lægge et par konfirmationssange ud som jeg skrev sidste år. For konfirmationstiden nærmer sig med raske skridt – tiden går jo, som man siger – og så sidder der sikkert bedsteforældre, tanter og onkler rundt omkring som føler sig kaldet til at medbringe en velskrevet lejlighedssang der skamroser konfirmanden. Men hvad skal man så stille op? Der er mange for tiden som tager et smut forbi Sørens Sangfabrik – i den sidste uge hele 86, hvilket ikke er så lidt når det gælder en blog som længe har ligget stille. Jeg er sikker på trafikken skyldes søgende sjæle i bekneb for en konfirmationssang de kan planke, og det skal de bare være velkomne til. Det vil glæde mig hvis der sidder 20 konfirmander på Danmarks allersidste store bededag og vrider sig på stolen af generthed over en kraftigt rosende sang om dem som jeg har forfattet det meste af. Husk lige at skifte konfirmandens navn ud inden I trykker!

Jeg skrev min første konfirmationssang i 1997, og jeg har ikke tal på hvor mange det er blevet til siden. Sidste år skrev jeg tre, og nu sidder jeg og venter på årets bestillinger. Den sang I kan læse og synge i dette nummer af sangfabrikken synes jeg selv er den bedste.

Jeg blev bestilt til at skrive en sang til konfirmandens storebror for et par år siden, og den blev også god. Nu gjaldt det så pigen i midten af en børneflok på tre, og hende kunne bestilleren heldigvis fortælle en del om – hun er en spændende pige der tegner og maler på livet løs (vandt endda tegnekonkurrencen “DM i tegning”), syr egne modeller på en symaskine i sin “krea-kælder”, spiller nydeligt på cello (trods et hørehandicap) mens hun beundres af husets to katte, bager læssevis af lækre kager – og så er hun utrolig glad for sin familie og sin hjemby. Der var nok at tage af for en gammel rimsmed.

En konfirmationssang skal gerne synges på en melodi som konfirmanden selv kan synge med på, så melodien blev “Når en peberkagebager bager peberbagekager”:

1. Tænk en gang, nu er Christine
konfirmer’t, og i sin fine
kjole sidder hun så her som
festens midtpunkt på sin stol.
Se hvor gavebordet strutter
af de fede konvolutter!
Det er ikke sært Christine
stråler som en lille sol.

2. Om Christine kan man sige
at hun er en herlig pige,
og hun imponerer ofte
med sin kreativitet.
Men hvem havde mon gjort regning
på hun vandt DM i tegning?
Ja, hun har en hittepåsomhed
som aldrig før er set.

3. Når Christine går og bager,
bli’r det lutter lækre kager.
Hendes evner som konditor
ligger bare helt i top.
Man sku’ tro at hun ku’ trylle
når hun sprøjter med sin tylle,
og hver slikmund sørger for at
alting nok skal bli’ spist op.

4. Hendes allerbedste venner
er to katte, og det hænder
næsten aldrig at de savnes
hvor hun sætter sine ben.
De om hende tæt sig smyger
mens på celloen hun stryger,
og især er Katalina
bare hendes øjesten.

5. Hvad mon fremtiden kan gemme
for Christine? Vi vil stemme
på hun får et hus på landet
med en kat og måske to.
Og fra hendes krea-kælder
symaskinen hidsigt smælder
mens den udspyr kreationer
der får verden til at glo.

6. Men hvis verden går og venter
på at se hendes talenter,
kan den godt tro om igen,
Christine bli’r her hvor hun er.
Tistrup er jo midt i verden,
Vores by er bedst, det er den,
alting trives mens det suser
friskt af vestjysk blæsevejr.

7. Det syn’s vi, det syn’s Christine,
så må andre gå og grine,
men i dag da har vi fest og
her er faktisk rigtig rart.
Så fyld bare lidt i glasset
– nå, det bli’r vist flittigt passet!
For nu kommer sidste vers, så
der skal skåles ganske snart!

8. Vi kan alle li’ Christine
hver en fætter, hver kusine,
hendes bror og søster, far og mor,
og ganske specielt
hendes mormor, hendes morfar.
Rejs jer op, hold jeres glas klar!
Gid at hun må længe leve,
skål for hende, vores helt!

Al skønhed har en plet. Bestilleren, som bestemt ikke er tabt bag af en vogn og har god smag, var lidt kritisk over for syvende og ottende vers, og jeg er enig i at der ikke sker alverden i syvende vers. Folk kan godt gå død i en alenlang sang uden krudt i versene. Men jeg fik lov til at lade pointeringen blive stående af den rørende lokalpatriotisme mens sangen landede tilbage i her og nu. En anden ting jeg selv godt synes om i sangen er den hidsigt smældende symaskine. En ting der vist passer meget godt på teenagepigetemperament.

Så nu er det bevist at der stadig er liv i Sørens Sangfabrik. Hvis der skulle være læsere derude som ikke finder noget herinde på hylderne de selv kan gafle til deres egen sang, så må de bare henvende sig til mig, og jeg skal nok få en sang færdig til tiden. Jeg er ikke billigst, men I er sikre på at få en sang der fungerer.

Udgivet den

Hip hop tjolahop!

Konfirmationssange balancerer på en knivsæg. Det lille pus må ikke gøres fortræd. De inviterede gæster må ikke kede sig ihjel. Teksten skal være sangbar af selv lettere spirituspåvirkede gæster. Melodien skal være kendt af alle, både ung og gammel. Ja, der er nok at tage hensyn til for en ydmyg arbejdsmand i den gamle Sangfabrik.

Det bliver heller ikke lettere når bestillingen som i dette tilfælde kommer fra en gammel kollega og sangkammerat i Haderslev Lærerkor som har god smag, litteraturforstand og sensibelt sprogøre.

Vi delte en god flaske hvidvin på bestillerens terrasse mens jeg blev gjort klogere på hvad det var hun ønskede sig. Som jeg plejer, gjorde jeg omhyggelige notater, også selvom hvidvinen begyndte at gøre sin virkning i det gode selskab i det pragtfulde forsommervejr. Dem sendte jeg til hende dagen efter i redigeret form efter jeg var kommet til sans og samling igen. Her er lidt af hvad jeg skrev:

Det var hyggeligt at pjanke tiden væk sammen med en flaske hvidvin og dig på jeres terrasse i går. Her er mine notater på læselig form – så kan du sige fra om der er noget jeg har fået forkert fat i. Melodien skal være Pippi Langstrømpe – din glimrende ide. Der er to parrim i verset, et par rimfri linjer og et omkvæd som skal slutte med de “de strakteste spring”, for en kerne i sangen er hendes dans og altid væren i bevægelse. Verset kunne jeg godt tænke mig var længere så jeg havde mere plads at boltre mig på, men jeg kan så lave stort set nye omkvæd til hvert vers, men samme startord. Min bekymring er at sangen let kan blive for lang hvis der skal stå det samme i omkvædet hver gang. Nå, jeg har godt af at der er et par benspænd – det mener Lars Von Trier og Jørgen Leth jo også.

Du serverede anekdoter fra Ellas barndom: Hun har leget hypnotisør med jer til din afslappede fornøjelse. Hun er stadig vild med at se Den store Bagedyst. På en tur til London var hun kun til Harry Potter Studios og Mme Toussaud’s og London Eye, men ikke de lødige attraktioner du havde tænkt skulle højne hendes dannelse. Ikke umiddelbart noget jeg får brug for (måske den med hypnotisøren), men nu har jeg det i baghånden. 

For sangen skal selvfølgelig handle om den nutidige Ella. Du viste billeder af familien, og det var nyttigt. Jeg kunne se at Ella stadig er en forpuppet sommerfugl der kommer til at sprede vingerne i en nær fremtid. Komplimenter om fremtidig kvindelighed kan godt gå an i en konfirmationssang til en pige, mens man ingen vegne kommer med at skrive om drenges fremtidige maskulinitet.

Familien skal have topprioritet i sangen. Ella er meget knyttet til sin tre år ældre bror, Emil, og de pjanker sammen som hundehvalpe og tager gerne en spontan svingom med hinanden. 

Det med puppe og sommerfugl kommer i hvert fald med i sangen – med mindre det ryger ud igen i et anfald af “kill your darlings”. Som nævnt kommer melodien til at sørge for fut og fart i sangen, og et tema skal være Ellas lethed og bevægelighed. Derimod kommer der ikke til at være tøhø-agtige hip. Det hører bestemt ikke hjemme i en konfirmationssang. Det skal selvfølgelig nævnes at Ella er blevet konfirmeret, men det eneste rituelle der skal nævnes er gavehøsten. Det bliver let at skrive noget troværdigt om hvor yndig hun ser ud i konfirmationstøjet – hun er jo nydelig. Som lille lignede hun Prinsesse Isabella, sagde du, men tøjstilen i dag er mere hen ad Diane Keaton i 70erne, så det ud til på billedet. Puppen! Sig til hvis jeg skriver noget om tøjet og det så ikke passer!

Helt så let gik det nu ikke med skriveriet som jeg havde spået. For det første blev jeg nødt til at ofre “de strakteste spring”, for det kunne ikke på nogen måde presses ind sangens versefødder. Og jeg havde ret i det med de korte linjer uden plads til alverden af indhold. Der kom intet med af alt det anekdotiske stof, ud over lige hendes tidlige forsøg med hypnose og spjætmazurkadansen med storebror. Der var heller ikke råd til at holde samme refræn hele vejen igennem – risiko for monotoni og for megen luft i flødeskummet.

Døm selv om hvordan det gik:

Mel.: H¨är kommer Pippi Långstrump, tjolahopp, tjolahej, tjolahopsansa!

refræn:

Ella er konfirmeret
så i dag skal vi holde en mægtig fest
Ella er konfirmeret
nu jubler hver en gæst

1. Ella er så yndig
og hun er ikke spor af syndig.
Hun er konfirmeret
så hun kan starte på en frisk!
Se på gavebordet:
nu har hun fået mønt i foret
li’ hvad hun har ønsket
og så en masse andre ting.
Ella er konfirmeret
så i dag skal vi holde en mægtig fest
Ella er konfirmeret
nu jubler hver en gæst

2. Ella er en larve,
en rigtig lækker laber larve.
Snart bli’r hun forvandlet
og bli’r en pragtfuld sommerfugl.
Hvad der siden hænder,
så venter hendes slægt og venner
at det bli’r fantastisk,
i hvert fald bli’r det værd at se.
Ella har jo talenter
som man godt ved kan føre til mange ting
hvad det så er der venter
nu livet står på spring.

3. Alt det med balletten
det strakte spring og piruetten,
Ella kan det hele
og så er hun sylfideskøn.
Trimmet som en mynde
og med en hvalpeagtig ynde
danser hun og drømmer,
og hvorfor er det kun en drøm?
dengang da hun var lille
ku’ hun godt se sig selv som hypnotisør.
Vælges den indtægtskilde,
så har hun prøvet før.

4. Og vi kan fortælle
at Ella har en våbenfælle,
ham hun har en fest med,
det er jo hendes bror Emil.
Far og mor må grine
når de to fjoller på slap line
eller når de tumler
rundt i en gammeldaws svingom.
Ella gi’r hjemmet hygge!
Se hvor hun lyser op med sin bror Emil,
hendes trofaste skygge –
hvor har de to god stil.

5. Nu må sangen ende
og alle gæsterne erkende
at det er på tide
at de nu kommer op at stå.
Hæld lidt vin i glasset
– nå, den sag bli’r vist flittigt passet –
for nu kom vi frem til
at der skal råbes højt hurra.
Ella er konfirmeret
så i dag skal vi holde en mægtig fest
Ella er konfirmeret
nu skåler hver en gæst.

Jeg var temmelig spændt på hvordan den sang ville blive modtaget af bestilleren. Jeg ved af erfaring at bestillere gerne vil have “chuck for the buck”, hvor så meget som muligt kommer med af det stof de så møjsommeligt har brudt deres hjerne med at finde på, så jeg skriver gerne et vers eller to mere end jeg egentlig selv synes godt er. Jeg sendte hende følgende kommentar sammen med sangen:

Så har jeg skrevet et udkast. Det er en ret lystig lille sag som der ikke står meget i, men det er svært at klemme meget ned i de korte linjer. Måske vil du gerne have et vers mere, men pas på med længden! Hvis det er en anden type sang du vil have, skal vi nok over i en anden melodi. Kig i din højskolesangbog efter glade sensommer/efterårssange, f.eks. Marken er mejet eller Septembers himmel.

Heldigvis skrev hun straks tilbage at den sang var lige som hun havde ønsket sig den. Jeg er faktisk også selv ret godt tilfreds. Evt. svage punkter kan læseren nok selv finde frem til.

Udgivet den

Skål for det modne brudepar!

Jeg kan godt lide at skrive bryllupssange. Når jeg skriver konfirmationssange, har jeg det lidt i baghovedet at nu vil et ungt menneske sidde og vride sig på stolen i frygt over hvilke pinligheder sangen kan tænkes at indeholde. Bryllupper derimod – det er den uskrømtede glæde der får gom og brud til at lyse op som festens midtpunkt, og der kan godt være respektløs karnevalsstemning over en bryllupssang. Engang skrev jeg med bestillerens henrykte billigelse sådan her:

(Mel.: Marken er mejet)

Li’ som man tro’de at ikke ti vilde
heste ku’ få Per til at gå ned i knæ og fri
er vi til bryllup igen – ih, du milde!
Man må jo beundre parrets store energi.
: De har prøvet før,
ved hvordan den kør’,
men de syn’s vel vielser gi’r livet mer kulør.:

Præsten i kirken gav dem en formaning
om at ta’ sig sammen og vær’ go’e ved hinand’n.
Det sku’ vær’ slut med al udenomsglaning,
nu må konen nøjes med at kigge mildt til mand’n.
: Han gav klar besked,
langtidsholdbarhed
kommer kun af monogamitet – så vidt man ved…:

Ditte, min søster, lyt til min erfaring
(nu er det en uge siden at jeg selv stod brud):
Hvis nu at Per skulle ønske forklaring
på hvor du var henne sidste gang da du gik ud –
: Bare slå det hen,
nus ham kærligt, men
hold det for dig selv hvis du har pjanket lidt igen.:

Per er vel også bekendt med den tanke
at hvad præsten præker skal man ta’ med et gran salt.
Men med hans pjank må du ha’ hånd i hanke
for der lurer hormonale farer overalt.
: Sørg for at hans krudt
hjemme af bli’r skudt,
eller ku’ det være ægteskabet snart tog slut.:

Der blev grinet meget, og sangen blev sunget en ekstra gang for at gentage det gode grin. Sandt var det at begge parter faktisk havde prøvet før – flere gange. Nu var bestilleren også brudens søster (som selv var blevet gift ugen før), og det berettiger lidt frisprog. På samme måde som “the best man’s speech”, hvor gommens gode ven giver den gas med gommens mindre heldige sider. I øvrigt var sangen profetisk – parret blev faktisk skilt nogle år senere.

Anderledes anstændigt går det for sig når jeg skriver en bryllupssang på bestilling fra den ældre generation, men det er stadig den overstadige glæde der bobler over. Den spritnye sang I kan læse i dette nummer af Sangfabrikken blev bestilt af gommens far og stedmor. De er godt oppe i årene, og gommen selv har lige rundet de 51, mens bruden er 48. Bruden var kursist hos gommen på handelsskolen – og så blev de kærester, hvilket de til at begynde med ikke havde lyst til at skilte med under de omstændigheder. Sidste udkald, sidder nogle af læserne måske og tænker, og børn er der vist ingen planer om, men så er det jo godt at begge parter er glade for katte, som de har nogle stykker af. Det er klart at bestillerne var himmelhenrykte over det bryllup, og det har jeg så prøvet at give udtryk for i sangen:

Mel.: Dengang jeg drog af sted

1. Det er en glædens dag
Det er en glædens dag
for Niels har fået tag,
ja, for Niels har fået tag
i Dorte Lamseben,
og han var ikke sen
til at få hapset hende førend hun fik talt til en.
Og nu er vi til bryllup, det bli’r en mægtig fest
Vort brudepar tiljubles af hver en munter gæst.
De ser så søde ud,
den kære gom og brud.
Hurra, hurra, hurra!

2. Det’ ingen hem’lighed,
det’ ingen hem’lighed,
for sikkert alle ved
ja, for sikkert alle ved
at Dorte var kursist
hos Niels – det slog en gnist,
og inden længe mellem dem blev heftigt kissemis’t,
og Dortes lærertække har sikkert spillet ind
hun blev hans kæledægge, de var af samme sind.
Det var ej børnerov,
så Niels, han havde lov!
Hurra, hurra, hurra!

3. Og hvad skal der så ske?
Og hvad skal der så ske?
Vi vil nok få at se
ja, vi vil nok få at se
de køber sig et hus
til liv i sus og dus
med alle de bekvem’ligheder som dertil skal brug’s.
Men vigtigst er at kattene får det rigtig godt!
Den klarer Niels og Dorte med både stort og småt.
Det bli’r naturligvis
et katteparadis!
Hurra, hurra, hurra!

4. At Dorte er så rar,
at Dorte er så rar
og en ret god cigar,
ja, hun er en god cigar,
det er en given sag.
Hun har det rette tag
på Niels og på sin svigerfar, det går i ro og mag.
Og hun var rigtig hjælpsom da vi sku’ flytte ind
i vores nye lejlighed, så det gik som en vind.
Jo, pi’r med energi
er noget vi kan li’!
Hurra, hurra, hurra!

5. Vor Niels har gjort et kup,
Vor Niels har gjort et kup
som rigtig sætter svup,
ja, som rigtig sætter svup
i hans ungkarleliv,
et helt nyt perspektiv
med mange fælles glæder, uden al for megen kiv!
Det fryder os to gamle! Nu kom I godt i mål,
så nu vil vi udbringe et leve og en skål
for dagens brudepar,
så hold nu glasset klar!
Hurra, hurra, hurra!

Bestillerne var meget tilfredse med min sang. Jeg spurgte om det måske var lidt for meget med det børnerov som gommen netop ikke anklages for i andet vers, men det syntes de var helt i orden. Gommen er om nogen et pænt og ordentligt menneske, så bare tanken om at han skulle have været på jagt efter kuvøseguf blandt sine elever har fået bryllupsgæsterne til mere end at trække på smilebåndet.

Udgivet den

Der’s autocamper er pingeling

Der er ingen der siger at festsangen skal være en jumbobørge med mange alvorstunge vers. Sometimes less is more. For nylig var fruen og jeg til guldbryllup, og da jeg sagde til toastmasteren at vi havde taget en sang med, udbrød han: “Nu håber jeg altså ikke at det er sådan en lang kedelig en!” Jeg forsikrede ham om at det var en let lille sag på bare fem vers, og han kunne være sikker på at der intet var i den der kunne tyde på selvhøjtidelighed. Døm selv!

Mel.: Du danske sommer, jeg elsker dig

Her er vi samlet på Tyrstrup Kro
fordi vi gerne vil fejre to
der har holdt ud et halvt hundred år
som ægtefolk i beskedne kår!
Tænk engang!
Den dåd må da fortjene en lille sang.

At Niels og Anni har haft det godt,
haft medgang både i stort og småt,
den ting, den er jo en given sag,
for ellers var vi her ikk’ i dag.
Held, held, held!
Men lidt har det nok krævet alligevel.

Nu efter de har ta’t deres tørn
med deres børn, og med børnebørn,
sku’ man så lægge dem spor til last
hvis de omsider var vokset fast?
Gyngestol!
Og kaffe på terrassen i morgensol.

Men nej! De kører jo landet tyndt,
for alt det sjove er li’ begyndt.
Der’s autocamper er pingeling,
men til den mangler en enkelt ting:
Et fortelt!
En dejlig ting at ha’, hvis lidt regn er meldt.

Den ønskeseddel var kort og djærv,
og lydigt har vi gi’et vores skærv.
Vi håber længe I glad og fro
må ture sammen i skøn uro
Hip hurra!
En skål og et tillykke, guldbrudepar!

Som I kan se: minimalistisk guldbrudeparsforherligelse. Men efter antisensationalismen i de første tre vers kommer vendepunktet: sangen er i virkeligheden en kommentar til deres ønskeseddel til naboerne som kun havde et enkelt punkt, nemlig tilskud til indkøb af fortelt til deres fantastiske autocamper. Den bil symboliserer at parret bestemt ikke har tænkt sig at overgive sig til alderdommen uden kamp. “Skøn uro” – vendingen stjal jeg fra Kingosalmen “Sorrig og Glæde vandre til hobe”: “Kongernes bo / er skøn uro”, og der er “uro” ikke noget at tragte efter, men for vor tids toptunede pensionister er der status i at have travlt. Det synes jeg også selv, og foretrækker absolut travlheden frem for alternativet.

Lidt andet end ingenting stak der så måske alligevel frem under overfladen i min sang. Guldbrudeparret var i hvert fald glade for den, og selv er jeg også rigtig godt tilfreds. Om fjorten dage vender Sangfabrikken tilbage med en rigtig bryllupssang, bestilt af gommens far. Vent og se!

Udgivet den

Sådan en sang kan I skrive selv

Det er dejligt at være populær. I forårsmånederne er “Sørens Sangfabrik” blevet besøgt af i gennemsnit 75 gæster om ugen. Ikke dårligt for en blog hvor seneste indlæg blev lagt ind i februar. Som man nok har bemærket, har jeg haft mest travlt med andre ting, men jeg har lejlighedsvis været inde og tjekke trafikken, og den har været mere eller mindre konstant hele året.

Jeg er ret sikker på at interessen kommer fra gør-det-selv-sangskrivere. En af Sangfabrikkens læsere synger i kor med mig, og hun fortalte glædestrålende i onsdags at hun havde planket min bedste sølvbryllupssang (I kan læse den her), og hun kunne bruge det meste af teksten uden de større ændringer. Jeg komplimenterede hende for hendes gode smag. Og i det hele taget har jeg ikke noget imod at folk går på selvpluk i mine tekster. Det er bare smigrende, og i grunden trives jeg bedst ved ikke at have for stort et arbejdstryk med for mange bestillinger. Men allerbedst er det når I selv skriver sange. I sidste indlæg lovede jeg en opskrift på en selvbyggersang som kun kræver lidt snilde og sproglig opfindsomhed før I står med en fin personlig sang der vil tjene jer til ære ved den festlige lejlighed. Den opskrift gav jeg faktisk allerede for tre år siden – I kan læse den ved at klikke her.

I stedet kan I læse og synge en sang hvor jeg har fulgt min egen opskrift. Første og sidste vers er rent genbrug – de fire vers i midten er nye. Der er ingen der siger at en sang skal have seks vers, så hvis I selv kan finde ud af at skrive to vers der giver sangen et tilstrækkeligt personligt indhold, er I allerede hjemme med en sang med fire vers.

Sangen skulle jeg bruge i anledning af en nabos runde fødselsdag for ikke længe siden. Som det fremgår af sangen, købte hun og manden hus på vores vej for mange år siden, og hun og manden er vilde med squaredance. Manden er endda blevet “caller”, den person som giver kommandoer til de dansende så de kan udføre trinnene uden at ramle ind i hinanden. Bag det mystiske fjerde vers gemmer sig følgende: Anni er rejseledsager for en lettere psykisk syg mand når han skal på ferierejser, og der er ikke noget “gris” der (som Jørgen Ryg ville have sagt). Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive “Der er kun løst krudt i hans skyder”, men ombestemte mig.

Melodien er “Jeg har min hest, jeg har min lasso”. Den er kendt af enhver over tres – men skulle der være en læser som ikke kan huske den, kan I se en stump video med den her.

1. Nu holder Anni gilde
for hun er ble’et halvfjerds,
så hende skal vi fejre
med løjer og kommers.
Hun har nu nået ald’rens fylde,
er kommet på den rette hylde.
Før var hun ung og rask og livlig.
Nu sænker roen sig grangiv’lig.

JUHUU!!

2. Som ung var vores Anni
en pige fuld af pep
og mødte så Niels Erik,
blev gift, ja, det gik tjep!
Og de fik snart to gæve knægte.
At det’ gå’t godt kan ingen nægte.
For længst er jobbet lagt på hylden.
De nyder nu parcelidyllen.

JUHUU!!

3. Her har de boet længe
skønt først de følte sorg.
De længtes stadig efter
det fjerne Silkeborg.
Men her på vores Rosenvænge
faldt de snart ind i vores gænge.
Der’s have er ret velfriseret.
Nu er de ble’et fuldt integreret.

JUHUU!!

4. I alle verdens lande
har Anni snart rejst rundt.
At rejse er at leve,
desuden er det sundt.
Hvor andre tabte underkæben
har Niller stadig smil på læben.
Hend’s rejseven er ing’n forbryder.
Det er kun løst krudt med han skyder!

JUHUU!!

5. Når Anni sig forlyster
og gi’r den en spand kul,
så er det i en squaredance
på et fyldt dansegulv.
I cowboytøj hun dansen træder
så sveden hendes pande væder,
mens hendes Niels, han passer tjansen
som den der holder styr på dansen.

JUHUU!!

6. Ja, Anni er utrolig!
Tænk som hun holder ud!
Fysikken er i orden,
ret glat er hendes hud.
Hun er så dugfrisk som en rose!
Ved øjet hænger knap en pose.
Og se hvordan humøret stråler
mens vi for hende ivrigt skåler!

JUHUU!!

Ja, sådan var den. Kære læser – du kan godt skrive en sang selv som er lige så god som den. Bare se at komme i gang.

Udgivet den

Ritas smækre livmål

Den havde I nok ikke lige set komme, men der er stadig liv i Sørens Sangfabrik. I det år der er gået siden jeg sidst lagde et indlæg ud, har jeg skrevet seks sange. Det er flere end de fleste skriver, men ikke så mange endda når nu foretagendets navn praler med en næsten industriel aktivitet. Nej, der har været trange tider i underholdningsbranchen, og det gælder også her. Men jeg er optimistisk nok til at vise de nye varer frem i udstillingsvinduet, og så kan det være at nogle af de trofaste læsere også kommer med en bestilling på en veldrejet lejlighedssang.

Apropos veldrejet, så er det begreb omdrejningspunket i det indlæg jeg har valgt at genoplive min blog med. Veldrejethed spiller en central rolle i den 60-års fødselsdagssang som jeg lægger ud med at stille frem i praleskabet.

Sangen blev bestilt af en af sangfabrikkens allerbedste kunder. Hun har tidligere bestilt en stribe konfirmations-, sølvbryllups- og fødselsdagssange. Denne gang skulle hun bruge en sang til sin bedste venindes 60-års fødselsdag. Dagen skulle fejres med et damehaveparty i det smukke augustvejr, og ud over veninder og absolut nærmeste familie skulle der kun være enkelte “specielt hjælpsomme mænd” til stede. Stemningen i sangen måtte godt være lystig, men den skulle også gerne give udtryk for bestillerens glæde over venskabet med fødselaren. Den store fælles interesse i venindekredsen er ridning, så sangen skulle handle om de mange ture de har taget på prægtige heste som står opstaldet på fødselarens lille gård. Og så ville fødselaren blive glad hvis der stod rosende ord i sangen om det nye orangeri der var blevet sat op i haven.

Når man skriver sang til en dame som fylder tres, må man træde varsomt. Engang kom jeg galt af sted med at skrive “Hip hurra, slå gækken løs, skål for den gamle tøs” i en sang til en 40-årsdag. Festens genstand havde hverken lyst til at blive omtalt som gammel eller tøs. Når man fylder 60, har man som regel forliget sig bedre med tanken om den tabte ungdom, men til gengæld er man nok mere modtagelig for smiger om bevaret ungdommelighed. Så det spor slog jeg ind på i begyndelsen af sangen. Også i en grad som måske kunne siges at være lige over stregen hvis afsenderen var en ældre herre, men ikke, synes jeg i hvert fald, når sangen synges af ligesindede og lige så gamle veninder. Så er det bare sjovt når pigerne kagler at “Rita, hun er svaret på det modne mandfolks bøn”.

Men døm selv – her er teksten:

Mel.: Marken er mejet

1. Nu vil vi synge om Rita en vise
så hun kan få trøst fordi hun nu er fyldt de tres.
Hun har jo så mange dyder at prise
så når hun har hørt den, bli’r hun sikkert godt tilfreds.
: Rita er jo skøn
hun er stedsegrøn
Rita, hun er svaret på det modne mandfolks bøn. :

2. Da hun var 16, var hun en sylfide,
hun var altid først på gulvet når hun var til bal.
Men har hun nu ladet livmålet skride?
Nej, for hendes former sidder stadig som de skal.
: En og anden her
er nok mere svær.
Rita, hun er stadig slank som en rumænsk au pair.

3. Her midt i Kelstrup er sket et mirakel,
for i Ritas have står der nu en helligdom.
Der kan man finde et sandt tabernakel,
altså af den gamle slags der står i Bib’len om:
: Et orangeri
det kan Rita li’
Det er hver en haveelskers yndlingsfantasi. :

4. Der hersker Rita i planternes rige,
og som en præstinde sprøjter hun sit vievand.
Der trives alt med en pragt uden lige.
Der er ukrudtsplanter strengt forbudt og lyst i band!
: Kun en enkelt durk-
dreven krum agurk
putter sig i frodigheden som en lille skurk. :

5. Fanny og Kaj og Ferrari, Fernando,
elskelige navne til de elskelige dyr,
heste som glad lystrer hver en kommando
når fru Rita med veninder ta’r på eventyr.
: På en hesteryg
er man ganske tryg,
og bagefter kan man svales med et havvandsdyk. :

6. Og når man sidder højt oppe på hesten
kan man få med Rita en fortrolig passiar
om lidt af hvert, men det bedste er næsten
når vi når til bunds i al den kloge snak vi har
: ta’r vi fuld galop
hidsigt, uden stop
Rita fører an, og man må bare følge trop. :

7. Rita, din kære og kærlige kvinde!
dig ku’ vi jo synge om til klokken den blev tolv.
Og sikket held du er vores veninde!
Tak for det du gi’r, og tak for vores sammenhold.
: Nu er visen slut
og som slutsalut
vil vi råbe højt hurra for dig, din søde snut. :

Som I kan se, kom det hele med. Efter to vers om det smækre livmål er der to vers om orangeriet, to vers om det hestebefordrede venskab, og til sidst den helt personlige hilsen til den gode ven. Jeg er helt sikker på at denne sang gik rent ind til det lystige selskab. Bestilleren havde nu sine tvivl om “den rumænske au pair” i andet vers. Det satte lidt for meget gang i billederne i fantasien, syntes hun. Hun ville gerne have det lavet om, og hun var heller ikke vild med at Rita var “svaret på det modne mandfolks bøn”. Jeg plejer at sige at kunden altid har ret, men denne gang stillede jeg mig på bagbenene. Heldigvis stemte bestillerens mand (som var en af “de specielt hjælpsomme mænd” som fik lov til at være med til damefrokosten) også for at beholde alt som jeg havde skrevet det, og teksten blev stående som den var. Jeg forstår stadig ikke hvad der skulle kunne være krænkende for fødselaren ved de to linjer, især da ikke når der oven i købet er dækning for påstanden om at fødselaren ser ret dejlig ud.

Derimod bliver der måske fyret lidt for meget svulstigt krudt af på orangeriet, men jeg kunne ikke lade være. Jeg morede mig meget med at lægge op til den maskulint krumme durkdrevne agurk som lavede uorden i drivhusets gennemregulerede kvindeunivers. Og den gik til gengæld glat gennem censuren.

Sikke da en flot sang, sidder der nok nogle af jer og tænker nu. Gid man selv kunne lave sådan en til Benjamins konfirmation, moster Karlas 50-årsdag, naboens sølvbryllup osv. I kan da prøve! I næste udgave af Sørens Sangfabrik kan I læse og synge en fødselsdagssang som sagtens kan bruges som skabelon til en sang I selv skriver. Den danske tradition for festsange bygger på princippet: selvgjort er velgjort. Men hvis I alligevel synes det bliver for meget bøvl selv at skulle bakse rundt med rimene, så kan I henvende jer til mig, og jeg tager så bøvlet på mig.

Næste nummer af Sørens Sangfabrik kommer om godt fjorten dage.