Så, nu sker der noget i Sangfabrikken!
Min blog har ligget i dvale længe, og jeg har heller ikke skrevet mange lejlighedssange det sidste års tid, men jeg kan mærke i de gamle knogler nu at lysten er ved at vende tilbage til at skrive kvalitetssange til festlige anledninger. “Sørens Sangfabrik” er den eneste reklamesøjle for fabrikken, så hvis der skal gang i hjulene igen, må jeg hellere stille en rigtig god sang ud i vinduet for at få kunderne lokket ind i butikken igen.
Og heldigvis har jeg også en sådan på lager! I sommer kontaktede to af mine allertrofasteste kunder mig, for de var i bekneb for en festsang til en god vens 80-års fødselsdag. De har boet naboer til fødselaren og hans kone på Fyn i masser af år, og de var bedste venner der sås selskabeligt mindst en gang om ugen, mens den fælles store børneflok løb ind og ud hos hinanden. Mine kunder flyttede til Haderslev for en del år siden, men de to par fortsatte med at ses ofte, og hvert år har Holger, som fødselaren hedder, holdt en stor fødselsdagsfest hvor hele vennekredsen er med. Det gjorde han også i sommer – den første store fest han holdt efter sin kone Ruths død før på året efter en lang og slidsom sygdomsperiode. Det var forventeligt at alle gæster ville oppe sig for at glæde Holger under de omstændigheder, så mine kunder havde brug for en sang fra øverste hylde.
Der var nok at skrive om – Holger er en farverig personlighed. Han er pensioneret lærer på VUC og glødende politisk engageret. Hjertet har banket for SF siden han og Ruth gik på seminariet i Jelling, og han har flittigt deltaget i den offentlige debat. Som det også er sket med hans parti, er han dog blevet rundere med årene, men han har altid været sine venners ven og en glimrende vært. Mangt og meget andet fordelagtigt fik jeg også at vide om fødselaren, men det var den vinkel jeg valgte at skrive om. Det havde været nærliggende at skrive om Ruths sygdom og død, men lige hvad det angik, valgte jeg at springe over hvor gærdet er lavest. Sangen skulle gerne anspore gæsterne til skæg og ballade.
Bestillerne ønskede at sangen skulle gå på melodien “Det var på Fred’riksberg”:
Holger er en guttermand!
Ham vil vi nu prise.
Gi’ den blot en ekstra tand
i vor hyldestvise.
Han er alle roser værd!
Meget vidt han spænder.
Hjælpsom, sjov, det ved enhver
som ham rigtig kender.
Tolerant og bundloyal.
Han bli’r ikke bister,
selv hvis man er radikal
eller kommunister.
Og så kan han lave mad!
Hver gæst gør han så glad!
Tænk jer at Holger fylder firs i år,
men han er heller ikke født i går.
Man kan li’ se det lidt på Holgers hår
at det er sandt han fylder firs i år.
Lærerskolens ny rekrut,
det var han i Jelling,
men da Holger mødte Ruth
måtte han ta’ tælling.
Sammen fandt de melodi’n
og bestod eksamen.
De blev gift, og Fyn var fin
efter ja og amen,
fik to børn og alt var godt,
de fik gode venner.
I portrættet mangler blot
ild’n som stadig brænder:
Holgers strid i røg og damp
i socialismens kamp.
Tænk jer at Holger fylder firs i år,
men han er heller ikke født i går.
Man kan li’ se det lidt på Holgers hår
at det er sandt han fylder firs i år.
Han har kæmpet for SF
siden ungdomstiden,
og i pressen mangt et bjæf
har han ytret siden.
Idioter ku’ få skænd.
Han gik durk i brechen
og gav trevne venstremænd
buler i kalechen.
Nu er han lidt mere rund,
knap så hvas i tonen,
hygger sig i bund og grund
– men han savner konen.
Han er ikke gå’t af kog.
Vi synes han er klog.
Tænk jer at Holger fylder firs i år,
men han er heller ikke født i går.
Man kan li’ se det lidt på Holgers hår
at det er sandt han fylder firs i år.
Vi må slutte denne sang
før den går i tomgang,
for den ku’ bli’ megalang
hvis vi sku’ en omgang
rundt om Holgers tusindvis
andre små facetter.
Lad os nu til Holgers pris
se om taget letter
når vi løfter op vort glas,
rejser os fra stolen,
– se, han smiler veltilpas,
stråler li’som solen!
Råb hurra så højt I kan,
han er en guttermand!
Tænk jer at Holger fylder firs i år,
men han er heller ikke født i går.
Man kan li’ se det lidt på Holgers hår
at det sandt han fylder firs i år.
En ganske vellykket sang, hvis jeg selv må sige det. Kære læsere – hvis I søger efter inspiration til en tilsvarende sang, så lån bare løs. Sidste vers kan passe på alle og enhver, så der er allerede et startskud.
Eller måske er I ikke så vilde med gør-det-selv-tanken og foretrækker at sende bud efter fagmanden. Så sparer man mange sorger. Vi har lige fået lagt fjernvarme ind, og jeg var hjemme mens blikkenslageren puslede ude i bryggerset. Ud over skramlen med værktøjet kunne jeg høre ham tralle og fløjte lystigt, men omkring en gang i timen hørte jeg ham også komme med højlydte ærgerlige udbrud med brug af sprogets værste gloser. – Godt det ikke er mig, tænkte jeg.
Det er også det man betaler de professionelle for: at leve med alt bøvlet når det hele driller. Heller ikke lejlighedssange skriver sig selv, og kun yderst sjældent kommer jeg igennem processen uden knotten indebrændthed og blokeringer. Første vers i denne sang har jeg skrevet fuldstændig igennem tre gange før jeg var tilfreds med resultatet. Så hvis I vil spare jer selv for den slags besvær, er det en god ide at lade mig ordne det hele for jer.
I de kommende uger vil jeg lægge konfirmationssange fra de sidste to år ud i min blog – og så sidder jeg ellers klar ved telefonen til at modtage nye bestillinger.
