I denne uge bliver alle læsere stillet lige – såvel gamle trofaste fans som førstegangsbesøgende. I ugens opslag kan I læse – og synge – samtlige sange jeg skrev til Haderslev Revyen i år. De står i samme orden som de blev brugt i revyen.
Introsangen – Hurra for Ha’sle By
Melodien er “Hooray for Hollywood”, og I kan høre originaludgaven her.
Hurra for Ha’sle by
Domkirken ligger lunt i lindes ly.
Man går en aftentur ved Inderdammen
i fryd og gammen mens solen synker i vest.
Til alle sider ses gæs som skider
og det er ikke alle der syn’s det’ en fest.
Hurra for Ha’sle by
Man hører hornmusik i vilden sky
når fredag middag man ser vagtparaden
gå hen ad gaden – ja, livet passerer revy
Og torvevrimmel gør dig lidt svimmel
Hurra for Ha’sle by!
Hurra for Ha’sle by
hvor politiet nu skal sige fy
hvis de ser damer gå omkring formummet
i gaderummet som de gør det udenlands.
Mon det er målet med fut i bålet
som hvis man brændte ægte hekse til Sankt Hans?
Vi kan li’ Ha’sle by
for når man nu skal lave en revy
så kan man sagtens lave grin med masser
der ikke passer her i vor’s lille by
så byens rødder får kolde fødder –
Velkommen til vor’s revy!
Geil ta’r aldrig fejl!
Jeg skrev nummeret med en indledende monolog, så den får I også med. Men min forfatterkollega Karen Skøtt overtrumfede mig med en sketch hvor Geil bliver interviewet af JyskeVestkystens udsendte medarbejder. Jeg var noget forbitret over at se min måske bedste, i hvert fald mest ondt satiriske tekst gå i vasken, men Steffen Benkjer, som spillede Geil i revyen, reddede sangen på målstregen. Han sang den som rosinen i pølseenden på Karens sketch – dog med det midterste vers skåret ud. Indholdet af verset var der allerede gjort grundigt rede for i den ret så lange sketch.
“Mojn, mojn ålle I søde menske. A e Geil.
Ja, det er mig der e bormeste hee i Ha’sle. A e så goi te å snakk synnejysk – a ka snart ett snak det dee rigsdansk – i hver fald et no det er nauen a min velgere der hør å et. Og a æ SÅ SJOV. A tøjs det e så glant å forteel nauen vitse å synnejysk. Kinne I den dee me æ pich dæ skuld te bal i Tovtlund? Hon køe fejl i e rundkørsel i Gabøl å kom te å kør te Vojens. Det bløw hun så kjew a at hon køe hjem igen.
Ja, hon va fra Gram. Det er a osse. Det er et dejle sted. Der er så manne fortidslevninge. Men no ska wi itt dvele ved æ fortid – det tøjs a itt. Vi ska se fremae.
Å så må vi slå en strech øwe de hele. Det tøjs a. Læ wos glemm åll de slemm – ja, det er mi nye motto. Det rime!
Det lye kønnere end ”Stem ikke på Geil – han er en fejl”. En ka nok høe te det e itt naue en echte synnejye ku ha søi.
Det er itt så manne mee dæ snakke mæ mig henn å e råjhus. Og nee å e havn – å VUC – dee mo a helle itt komm mee.
A sitte så tit å mit bormesterkontor og synge for mig sjel om hwoen det ku gå så galt:
(Mel.: Ih, hvor er det kommunalt – hør originalen her)
Når man er borgmester i en by som Haderslev
dirigerer man et stort orkester.
Og hvis nogen spiller falsk så må man ta’ de tæv
der må komme. Og jeg er en mester
i at ta’ imod de øretæver som det gi’r.
Alting glider af på mig som søm på en fakir.
Det gik galt på VUC
Min succesrate ku’ ikke blive ve’
Jeg blev fedtet ind i et bestyr’lsesansvar.
Først lidt småting af den slags jeg sagtens kan klar’.
Men da vupti millioner mangled’ rundt i øst og vest
sluttede min ansvarsfrie fest.
Som borgmester får man adgang til de gode ben.
VUC var fra den bedste hylde.
Til at kapre formandsposten var jeg ikke sen
og jeg glæded’ mig til at udfylde
rollen som en køn agtværdig kransekag’figur
i bestyr’lsen mens jeg sad og fik en lille lur.
Det var noget jeg ku’ li.
Direktøren var så fuld af energi.
Skolen kørte bare på den store klinge!
Skønt at høre kasseapparatet ringe!
Det var næsten som at vær’ med til at vind’ i matador
når jeg sad på direktør’ns kontor.
Men så blev det li’som da Titanic den gik ned:
Alt var helt OK på første klasse.
Ingen aned’ uråd før det hele gik i skred
– pludselig så skete der en masse.
Pist væk borte var den geniale direktør.
Mens vi andre sprælled’ desperat i pressens klør.
Og nu er der no’n der sir
at det også lidt er min fejl – arh hvad gi’r
I for sådden en gang snak. Og inden længe
har man glemt hvorfor det kosted’ mange penge.
Det’ en storm i et glas vand så sandt som at jeg hedder Geil.
Og om den slags ta’r jeg aldrig fejl!
Å no mo I ha mæ undskyldt. A ska hen og sij på mit borchmestekontor igjen.”
Klip fra JyskeVestkysten:
Hjemmeværnsgrænsekontrollens sang
Jeg undrede mig lidt over at sangen i revyen bliver sunget af to grænsevogtere med et fantastisk humør og fællesskab, når den i grunden handler om en enkelt grænsevogters ensomhed og kedsomhed. Men humøret smittede gevaldigt af på publikum, og jeg måtte også bare overgive mig. Det blev flot!
(Mel.: Manden på risten – hør melodien i originaludgaven her)
Her står jeg og vinker ved grænsen
og det er en dejlig tjans.
Jeg kontrollerer at Jensen
som nu har vær’t udenlands
rent faktisk ser ud som os danske
hvis hår ligner lev’rpostej.
Men fri os for de udenlandske –
dem sender vi samme vej
tilbage hvorfra de er kommet.
Det er derfor at jeg står på vagt.
Måske er jeg en smule vommet,
men min pondus udstråler magt.
Jeg smiler og vinker og plirrer
med hovedet lidt på skrå,
for det’ jo en tanke der pirrer,
men der’ godt nok kun ganske få
af anden etnisk herkomst som ydmygt banker på.
Jeg står og venter. Men tid’n er gå’t i stå.
Dengang jeg kom i Hjemmeværnet,
da var det en anden sag.
Med hjelm, uniform og maskinpistol
gav vi Ivan det glatte lag.
Nu står jeg og kigger på biler
i den linde strøm af trafik.
De har bar’ vær’t ned’ for at handle
øl, Nutella og så lidt slik.
Når jeg’ar stået her tem’lig længe
kan jeg savne en god passiar.
Mine mundvig’ begynder at hænge
og jeg føler mig lidt til nar.
Jeg skutter mig lidt imod kulden,
men der er lang tid igen
til at jeg end’lig bli’r afløst.
Så hold ud nu, min fine ven.
Gid der ku’ komme en storm der har vindstyrke tolv
som blæste grænsekontrollen langt fa’n i vold.
Kanotur på Ha’sle’ Dam
Jeg er en stor fan af den norske viseforfatter og -sanger Alf Prøysen, og jeg kunne ikke stå for fristelsen til at skrive en dansk version af hans klassiker “Så seile vi på Mjøsa” (hør Prøysens egen version her). Det er ikke den mest enkle sag, men Pia Lindblad leverede en sprød og smuk version i revyen. Desværre fik jeg besked på at skære et vers ud, og det gik så ud over verset om motorstøj i Skrydstrup. Pia ville nu hjertensgerne have sunget alle de mange ord.
Blandt alle verdens stæder
er Ha’sle’ en juvel!
En by med mange glæder –
i hvert fald en hel del.
Her’ kunst og kultur
og yndige fru’r.
For os er der nu kun en ting der dur:
(Refræn:)
At sejle rundt i kano ud’ på Has’le Dam.
Fra Vandrerhjemmets brygge
er det bare lykke
at glide ud på vandet der ligger som et spejl
hvor joller vugger blidt med håb om luft i deres slappe sejl.
Og kano’n glider langs det høje siv et kvarters tid
To ænder skræpper op, men ellers sker her ikk’ en skid.
Og på den anden side, bag ved Mågeø’n,
ses murstenskolossen
kæmpelegoklodsen
Ha’sle’s gamle sygehus, som nu er en ruin,
og hvis man sku’ bli’ syg så må man køre halvvejs til Berlin.
Men her på Dammen er alt
en sommerskøn idyl.
En herlig lugt af ølmalt
og plukkemoden hyld.
Der’ fred på vor jord –
på himlen er spor
fra Skrydstrups nye jagerfly. Vi tror…
(Refræn:)
…at folk der bor i Skrydstrup hurtigt vænner sig
til jetmotorers fræsen.
Hvorfor være kræsen?
Det hygger med lidt motorstøj, så vær nu ikke sart!
Og når vi sejler rundt i kano syn’s vi her er vældig rart.
Vi gi’r den gas med årerne og når frem til Bergs plads.
En kaffetår på bænken og måske et lille glas.
Så ud igen på vandet, solen bager ned.
Vi driver li’ så stille.
Ved Sofies Kilde
er luften tyk af myggedans, så vi ror hurtigt væk.
En fisker står ved bredden – ham vil vi ønske knæk og bræk.
(Slutrefræn:)
Nu ser vi i det fjerne at Ha’sles silhouet
spreder sine arme
med sin egen charme
som en Tornerose der lokker os i favn.
Og aftensolen synker. Måske skal vi snart søge havn.
For jollerne på Dammen er jo alle sejlet hjem
Og pluds’lig bli’r her søgang mens en dambåd stævner frem
med et læs pensionister der har vær’t på tur.
De skal hjem til byen – de har bestilt menuen
stegt flæsk med persillesovs – det mætter absolut!
Vi lægger til ved bryggen – og nu er denne vise slut.
Trump og Mette
Revyens store udstyrsnummer – juhupiger, flotte kostumer, orkestret i højeste gear. Jeg leverede så ordene.
Mel: Pretty Woman (hør originalen her)
Åh Mette, lille snuskegris
Jeg har sådden fået lyst til is
Åh Mette – jeg vil købe Grønland af dig
Du må ikke sige nej (Pussy!) Mette river sig løs, korslagte arme: Nej!
Nasty woman, tænk du sa’e nej
Nu har du jo rigtig kvajet dig
Nasty woman, fra det lille småslatne land
Jeg skal vise dig hvad jeg kan
Og nu vil jeg blive væk
Tænk at du ku’ vær’ så fræk
For til mig da si’r man aldrig nej
Jeg’ så vidunderlig
Kvinder vil så gerne gi’
deres trusser og det der’ indeni
Jeg’ den bedste
hver eskimo
vil bare elske
min blepopo Trump falder på enden, spræller med benene.
Lyd: ritsch fra grammofonnål, Mette hiver ham på højkant, forspil fra musikken
Mel: Oh Carol (hør originalen her)
Åh Trump!
Kan vi råde bod?
Du blev så såret
da du blev sagt imod.
Jeg sagde
At det var absurd
Li’som du tro’de
Det nok gik som smurt.
Tænk så synd det er for vores dronning.
Hendes majestæt
Ville jo gerne
Ha’ lagt dig over knæ’t
Så du ku’ ha’ lært no’et levemåde
Om hvad der’ til salg
Du kan godt glemme
Alt om dit genvalg.
Trump er kommet på højkant, men kaster sig bejlende på sine buttede knæ – talesynger nyt Oh Carol-vers:
Åh Mette – du er wonderful
En rigtig godte – du’ det pure guld
Så glem nu de slemme ækle ting jeg sa’
Men husk – jeg kan ta’ hvad jeg vil ha’!
Mette ta’r ham i øret og slæber af med ham, synger videre
Hvad skal vi nu gør’, for såd’n en baby
Er langt fra stueren
Nej, hvor her stinker
Vi må ud og skifte bleen
Det er godt at han er am’rikaner
Pi’r, gi’ mig en hånd
Han returneres expres med Airforce One.
Korpiger hjælper med at slæbeTrump ud – Musik spiller outro: Hit the road, Trump!
Finalesang: Hurra for Ha’sle’ by!
Mel.: Hooray for Hollywood
Hurra for Ha’sle by!
Nu er det altså slut på vor’s revy.
Hvis I fik moret jer i et par timer
med grin i stimer, så gik det li’ som det sku’.
Men tid’n er gået og I har fået
hvad det ku bli’ til denne gang så vi si’r nu:
Hvis I får lyst til mer!
Så er det næste efterår det sker!
Vi disker gerne op med nye løjer
som jer fornøjer, vi har nok af ideer.
Lidt af det grove, lidt af det sjove.
Glæd jer – HER BLI’R MEGET MER’!
Og så de apokryffe – dem der ikke kom med i revyen.
Britta Nielsen og Thomas Borgen
Mit bud på en Britta Nielsen-sang var nok bare ikke sjov nok. Jeg skrev den i bedste Brecht-stil på Mackie Messer-sangen fra “Dreigroschenoper” (hør originaludgaven her). Jeg placerede sangen i en minisketch som også var rigelig svær at lave sceneteknisk:
“Hun parkerer i en handicapplads, en parkeringsvagt springer frem bag en bil med et:
”AHA – nu vanker der en bøde! Skammer De dem ikke, lille De?”
”Uhadada, det er da noget værre noget! Mon ikke den søde parkeringsvagt har kigget forkert?!”
”Selvfølgelig har jeg ikke det!”
”Det er nu ikke altid tingene er som de ser ud til! Det får jeg pludselig lyst til at synge en sang om!”
Britta Nielsen og Thomas Borgen – Melodi: Mackie Messer
Britta Nielsen
gik i garnet
langt om længe
Det var hårdt
120
millioner
fik hun brugt op
en rekord
Det er småting
når man tænker
på hvor meget
Danske Bank
tjente før de
blev forstyrret
af en ækel
sladderhank
Hundredvis af
milliarder
på et estisk
vaskeri
tryllet rene
med lidt bonus
gennem bankens
talmagi
Direktørens
rene hænder
dufter kun af
renseri
Man si’r penge
lugter ikke.
Det kan der vær’
sandhed i.
Thomas Borgen
Britta Nielsen
Ham Stein Bagger
Amdi P
Alle har de
Inspireret
Til hvordan man
Får succes
Og min bil står
Fint parkeret
Ros mit ini-
tiativ
Først til mølle
får først malet
– Pyt med andres
sølle liv…
”Så nu kan De da vist godt se, hr. Parkeringsvagt, at den bøde – den er da helt ude i hampen!”
”Nå ja, det kan jeg da godt se. Man må følge med tiden! Tak for de kloge ord! Det gav sørme noget at tænke over!” (går)
(Hun blinker til publikum, hvisker) ”Går’en, så går’en!”
Tulle og Pernille
Sangen handler om Tulles og Pernilles forsøg på stemmefiskeri i det sønderjyske i marts, da de under stor pressebevågenhed holdt et offentligt møde på Folkehjem i Åbenrå. Så meget presse havde de ikke fået i dag, og de to højrenationale politikere er også knap så meget revyguf. Det er ellers en fin sang, men med meget begrænset aktualitet. Jeg vidste godt at den ikke var til revyen, men havde bare lyst til at skrive den. Melodien er “Hvordan får jeg ram på en mand?” fra musicalen Annie Get Your Gun. I kan høre Daimi synge den originale sang her.
Start med videoklip fra Tulles og Pernilles møde på Folkehjem. Pernille kommer med sit “Er du klar” – klippet fryser på Tulle mens han prøver at finde en grimasse der kan passe.
Sanger kommer ind med grotesk blondineparyk på hovedet.
– Nu har jeg også tænkt på at gå ind i politik! Ja, for det kan da ikke være så svært. Hvis Pernille kan, så kan jeg også! Jeg er en stor pige der har lært at sige nej! Fingrene væk! Hold dig i skindet, din gejle… Ja, det handler altså ikke om ham Gejl denne gang. Der er ellers nok at ta’ fat på der!
Nu skal I høre:
(Mel.: Hvordan får man ram på en mand?)
Der var et rivegilde
da Tulle og Pernille
krydsed’ klinger i Åbenrå.
De var ude på skrammer,
slog med den store hammer,
og hvorfor var jo let at forstå.
For hvor skoen klemmer,
det er de gule stemmer
som de jo håber på at få.
Begge kørt’ i samme rille,
men så var det Pernille
tramped’ på Tulles ømmeste tå:
Er du klar? Er du klar?
Tulle mumled’ nervøst: Hva’behar?
Når bidske madammer
gi’r gentlemænd en lammer
er det tit svært at find’ på svar.
Det var slut med romancen,
Pernille øjned’ chancen
til knockoutsejr før tid.
Og hun var ikke blid –
Tulle kom til at ligne en nar.
De sønderjyske stemmer
kan købes for en femmer
hvis man bare er national.
Og Pernille har luret
hun får vælgern’ ind i buret
når hun blot gi’r et danskhedssignal.
Ja, man må vær’ tyd’lig
og være mest modbyd’lig
mod hver en’ste mørklødet karl,
Gi’ de sorte en på bolden
med blondinehår på knolden
– frem for alt må man vær’ national!
National! National!
Frem for alt må man vær’ national!
(pause – tager parykken af, går frem til scenekanten)
Måske Pernille glemmer
når man skal høste stemmer
må man godt vise mer’ moral.
For de fleste vælg’re flygter
li’så snart de går og frygter
det bli’r værre og værr’,
råber vagt i gevær –
Hendes hadpolitik – den er gal!
Ja, det var næsten profetisk! Og det er så alt i denne omgang. Hvad jeg disker op med i Sangfabrikken i næste uge er jeg ikke klar over i skrivende stund. Hver en stump på lageret er vist brugt op, og Sangfabrikken har ingen bestillinger på nye viser. Men fortvivl ikke – jeg skal nok finde på nogen rimerier i næste uge der kan dulme de værste abstinenser.
