Alice og Uffe er Lottes og mine gode venner, og det har de været længe. I en fjern fortid blev Lotte ansat som pædagog i en ny børnehave, og hun kom så til at dele stue med Alice. De var begge fremragende pædagoger på hver sin måde, supplerede hinanden godt og blev hurtigt veninder. Et par år senere brændte Alice varm på Uffe, en lun typograf med kunstneriske tilbøjeligheder og samlermani. De blev lynhurtigt etableret som par og flyttede sammen. Det var en stor kamel for Alice at sluge at Uffe holdt slanger i stor stil og havde et megasize terrarium til sine skildpadder. Men det har hun levet med lige siden uden at kny – sådan da. Uffe havde også en musefarm, for noget skulle slangerne have at leve af, men den blev nu hurtigt afskaffet, og foderet blev i stedet indkøbt aflivet og nedfrosset. Uffes slanger trives i bedste velgående den dag i dag, og det lykkes kun sjældent for en snog at snige sig ud på springtur.
Uffe har trykt millioner af Jyllands-Poster og Ekstrablade, men håndværker er han ikke. Eller rettere sagt: det er han blevet efter de købte et lille gammelt tre-etagers byhus. Uffe gør aldrig noget halvt, så han har sat sig ind i håndværkernes hemmeligheder og har pudset hele herligheden op med gedigne og kreative løsninger overalt – til Alices store begejstring og beundring. De er fælles om interessen for kunst, og det afspejler sig også i husets indretning. Desuden elsker de at være på rejse, gerne aktivferie med løb osv., og de har også været på farten med os en del gange.
Hvorfor så mange ord om de fortræffelige mennesker? Fordi de pludselig efter snart tyve års samliv besluttede sig for at blive gift. Hvem vil ikke gerne til et godt bryllup, og vi har også givet dem opfordringer i den retning. Men så meget større var vores glæde over at det nu endelig blev til noget. Selvfølgelig skrev jeg en sang til deres bryllup nu for godt fjorten dage siden. Melodien er årstidsbestemt: Marken er mejet.
Tænk, langt om længe fik Alice og Uffe
tag’t sig sammen til at gifte sig, så den er fin.
Og Harmoniens menu skal vi guffe
i os med god appetit og store mængder vin.
: Det skal bli’ en fest
hvor hver tørstig gæst
gi’r den gas og hygger, det er det som vi gør bedst. :
I hvert et paradis er der en slange
som så gerne vil forstyrre hjemmets harmoni.
Hjemme hos Alice og Uffe er mange,
men alli’vel går det godt, og det er jo fordi
: Alice har forstå’t
Uffe må ha no’et
dyrisk stimulans der vækker manden op til dåd :
Der’s grønne hus bli’r jo passet og plejet.
Der er blevet bygget med utrolig energi.
Indeni er der af kunst såre meget,
man kan også finde kitsch og snurrepiberi.
: Uffe samler alt,
Tintin, kar til salt.
Når han først har få’t en raptus, gøres intet halvt. :
De ta’r ret tit på eksotiske rejser,
gerne aktiv ferie med løb og den slags ting.
Derfor må der tjenes masser af skejser,
og arbejdets hamsterhjul bli’r altid holdt i sving.
: Først og fremmest må
deres søde små
børnebørn forkæles, bedre kan man ikke få! :
Tiden vil vise hvor længe det holder,
men nu tælles Alice altså blandt de ægte fru’r.
Hvis hen ad vejen romancen blev kolder’,
kan vi ordinere dem en kur der sikkert dur:
: Hold endnu en fest!
Brug en rigtig præst!
Husk at invitere alle os her med som gæst. :
Endelig kom vi frem til konklusionen:
Uffe og hans kone Alice er no’n guttermænd!
Nu’ det for svært, det der med kammertonen,
aldrig har vi set et par der gik så godt i spænd.
: Løft de fyldte glas!
Nu er det tilpas
med et gjaldende hurra fra hver sopran og bas. :
Det er en meget privat og personlig sangtekst – derfor også de mange forhåndsoplysninger. Læseren undrer sig sikkert over hvorfor et vers havde kærlighedens begrænsede holdbarhed som emne. Det kan man da ikke til et bryllup! Men i dette tilfælde jo, synes jeg, for brud og gom har allerede holdt meget længere ud med hinanden end mange andre ægtefolk med guldrandet vielsesattest. Og så var det en detalje ved brylluppet at parret blev borgerligt viet af trompetist Henrik Rønnow, socialdemokraternes borgmesterkandidat og stemmesluger ved sidste byrådsvalg. Det var første gang han prøvede at være giftefoged, sagde han, men han var blevet behørigt beskikket af borgmester Geil. Som om det skulle borge for kvaliteten, tænkte mange bryllupsgæster.
Det var så andet og sidste blogindlæg i denne uge. Vi ses igen næste torsdag, hvor I kan læse min første non-firmationssang.