Måned: april 2024

Der er højsæson i konfirmationssangbranchen for tiden, og der går sikkert bedstemødre eller onkler rundt derude i bekneb for en sang de kan medbringe til den konfirmation som finder sted om ganske få uger. Min blog får i hvert fald mange besøg for tiden, og jeg gætter på det skyldes muligheden for at kunne gafle et vers eller to til den sang man er i gang med at skrive med megen møje. Det er man meget velkommen til at gøre! Jeg er selv midt i endnu en konfirmationssang på bestilling, og jeg har bestemt mig for at det bliver den sidste i denne sæson. Så hvis nogen kommer med en bestilling nu, siger jeg nej.

Men ingen skal gå helt forgæves. I stedet kan I læse og synge en konfirmationssang jeg skrev for et par år siden, men endnu ikke har lagt i Sangfabrikkens udstillingsvindue. Jeg syntes sådan set den var for intetsigende til det brug, men måske netop derfor kan der være læsere på genbrugshøst som kan finde lidt fyld til deres eget konfirmationssangsprojekt.

Konfirmanden i denne sang er en sød dreng som måske er lidt for tilbøjelig til klare sig på charme og lækkert hår, en ting som også blev forstærket af at en supermarkedskæde havde anvendt ham og lillebror som fotomodeller i nogle tøjannoncer. På plussiden i sangens portræt er så at drengen går til spejder og er modstander af mobning og egoisme – og så kan han bage kager. Han lyder som en kandidat til Juniorbagedysten på TV, men om han faktisk har været til casting der, er jeg ikke klar over.

Her er i hvert fald sangen – den går på I en kælder sort som kul:

1. Nu kom dagen! Rasmus er
blevet konfirmeret.
Gæster er fra fjern og nær
nylig arriveret.
Vi skal ha’ en ordn’lig fest,
og den starter allerbedst
med lidt godt at spise.
Syng nu denne vise.

2. Rasmus er en charmetrold
– det kan ingen nægte –
li’som Jeppe, som er 12.
De to kønne knægte
har poseret som model
i reklamer med stort held,
for den regel gælder:
topmodeller sælger.

3. Trampolin, computerspil:
Rasmus er en mester.
Det ta’r tid, og læg dertil
at de sidste rester
af hans store energi
bruges ude i det fri.
Ingen ham bebrejder
at han går til spejder.

4. Venlighed og hjælpsomhed,
sande spejderdyder,
præger Rasmus, og vi ved
at for ham betyder
det at andre har det godt
mere vigtigt er end blot
til sig selv at rage.
Så pas på de svage.

5. Rasmus viser mægtig flair
for det søde køkken.
Finder han en fremtid der
vil det være lykken.
Gerne med sin egen biks
med konditortrylletricks.
Han skal nok få taget
på konditorfaget.

6. Meget andet ku’ man si’
om den søde unge.
Men kort sagt: ham kan vi li’!
Råb, lad det nu runge,
et hurra i vilden sky,
for i hele Kolding by
findes ikke magen –
Rasmus, han er sagen!!

Så vidt jeg husker, var bestilleren godt tilfreds, og drengen har sikkert været lettet over at intet i sangen har kunnet give uro i frisuren. Sangen er som marengs, for nu at blive i konditorsproget – fuld af luft og tomme kalorier. Det er også lidt en kunst at lave god marengs, men læseren forstår sikkert hvorfor jeg er ved at være lidt træt af at skrive konfirmationssange. Lad os se om jeg åbner for bestillinger næste år.

Nu er det højsæson for konfirmationssange. Jeg har allerede fået to bestillinger, men der må gerne komme flere. Så jeg fortsætter min lille reklamekampagne ved at lægge endnu en vellykket konfirmationssang ud som lokkemad til betrængte bedsteforældre der gerne vil slippe for alt besværet med at skrive en sang om det håbefulde barnebarn.

Jeg fik bestillingen af barnets forældre. De er velbegavede mennesker som arbejder i fag der kræver specialiserede kundskaber, så hvad var mere naturligt end at kalde eksperten ind når der skal skrives en konfirmationssang til lille Sofie. Vi havde et glimrende formøde hvor de svarede beredvilligt på alle spørgsmål i sikker forvisning om at al min nyfigenhed nok tjente et højere formål.

Forældrene fortalte med stolthed om deres rent ud sagt geniale barn, Sofie. Hun var et lys i skolen i faktisk alle fag, undtagen idræt. Hun var naturvidenskabeligt orienteret og havde sin unge alder til trods deltaget i Georg Mohr-matematikkonkurrencen for gymnasieelever. Hun var også optaget af computerprogrammering og havde været på intro-besøg på både DTU og Ålborg Universitet, og hun havde været i top 50 i Dansk Datalogi Dyst. Hun og storesøsteren, som netop nu var til matematik-OL, gik op i spil og tankesport.

Var de to piger så utålelige nørder? Nej, slet ikke! De to livlige, kærlige og humoristiske søstre hang sammen som ærtehalm, tænkte i de helt samme baner og havde en fest med hinandens humor og gode humør. Begge piger elskede det absurde. De opfandt mærkelige quizzer – en hed f.eks. “Hvilken kalkun er du?”, hvor quizzen med ugebladsagtige spørgsmål afdækkede hvilken kalkunrace vedkommende var.

Jeg spurgte forsigtigt om hvordan det så var med veninder, og der kunne forædrene fortælle at hun var vellidt og havde veninder, og hun hjalp andre med matematik efter skoletid. Nogle af kammeraterne syntes måske nok at det havde været dejligt hvis hun ikke var så dygtig til ALLE de boglige fag.

Men ikke nok med at pigen var Mensa-klog kombineret med veludviklede sociale talenter –  Sofie var også musikalsk og kreativ. Hun tegnede og spillede guitar, som hun øvede sig på mens hun sang på sit værelse, og hun sang i kirkekor i Kolding. Hun havde sunget solo foran en propfuld kirke uden at det kunne slå hende ud. Hun var ivrigt engageret i rollespil, og hun og Freja havde været faste deltagere i Magiske Dage Odense i flere år, hvor Harry Potter-universet er det helt store nummer, og de to piger modigt bekæmpede Voldemort og dementorer.

Sådan en pige havde jeg aldrig hørt om før. Jeg spurgte om der aldrig bare var en lille smule mops. Nej, det var der ikke, bedyrede forældrene. Hun hvilede i sig selv, var hvor hun var. Hun var godt nok begyndt at gå i sort med sort neglelak og sort eyeliner. Det flotte blonde hår havde hun ikke farvet endnu. Hvis nogen spurgte hende om hvad hun ville være når hun blev stor, sagde hun: “En lilla undulat som powerprutter penge”.

Og nu skulle hun så begynde på Askov Efterskole i musical-linjen efter sommerferien. Askov Efterskole er et glimrende valg, sagde jeg – der har vores yngste gået, og det gav ham et rigtigt boost. Det var sandelig også det de håbede på, sagde forældrene.

Det blev så et tema i sangen. Melodien blev “I en kælder sort som kul”, for forældrene var ikke selv for musikalske eksperimenter:

1. Sikken herlig fest vi har
her på Skamlingsbanken.
Glæden ingen ende ta’r,
her er fjant og pjanken.
Syng nu med på vores sang
som måske bli’r megalang
om en herlig pige:
konfirmand Sofie.

2. At Sofie er ret kvik
la’r sig ikke skjule.
Med fysik, matematik
og mer’ end en smule
programmering bakser hun.
Så hvad bli’r det næste mon
hun sig i fordyber?
Energi’n er hyper!

3. Ikke alt er nørderi.
Hjemme med sin søster
Freja boltrer hun sig i
jokes til vest og øster.
Humoren er ret absurd
og mundtøjet går som smurt.
Munter leg med sproget
gør dem glad i låget.

4. De til O’ense ta’r hvert år,
klædt som heksegodter.
Det er der at slaget står
når med Harry Potter
de gi’r Voldemort dada.
Han er slem – tak skal du ha’!
Godt, I to heltinder,
at det gode vinder!

5. Tankesport og rollespil.
Drabeligt der dystes.
Går det som Sofie vil,
måske posen rystes.
Efterskolen venter snart,
og der sker ting i en fart.
Måske bli’r Sofie
til en helt ny pige.

6. Hvad hun der har planer om
bli’r nok helt fantastisk.
Hun har andre evner som
ret entusiastisk
dyrkes med musik og sang.
Sætter skolen dem i gang,
bli’r hun transformeret.
Vi bli’r imponeret.

7. Vi må se, men nu til slut
vil vi bare nævne
at Sofie absolut
gemmer på en evne
til at overraske os.
Kære gæster, gi’ nu los:
Råb hurra for hende,
hun bli’r en herlig kvinde.

Efter festen spurgte jeg forældrene hvordan det så var gået. Helt fint, sagde de, og sangen var de helt tilfredse med. Men i sin tale til konfirmanden var far kommet ind på mit interview med dem. De havde moret sig over at jeg forgæves havde spurgt om bare ikke der var en enkelt ting eller to der gik på tværs af det fuldkomne billede af Sofie, for det kunne de ikke finde.

I andre konfirmationssange har jeg skullet gøre mig umage med at finde på noget rosværdigt at skrive om det alt for almindelige barn. Denne gang kom jeg til kort på den modsatte front. Hvem kan finde ordene der slår til i beskrivelsen af en smuk solopgang? Nå ja, der var jo lige Jakob Knudsen. Men ellers må jeg sige som en anden kendt salmedigter: Hvad skal jeg sige? Mine ord vil ikke meget sige.