Måned: januar 2019

I weekenden fik jeg årets første bestilling på en konfirmationssang, så min heftige PR-indsats er begyndt at bære frugt. Endda til to tvillinger – meget praktisk for bestilleren. Så bliver det kun halv pris pr. konfirmand.

Det var også på tide at den bestilling kom – der har været meget stille længe hvad det angår, selv om der er mange der læser min blog. Min kone Lotte, som jo er forretningskvinde og driver Lottes Krambod i Storegade 49, siger at måske holder kunderne sig tilbage fordi de tror de ikke har råd til at få mig til at skrive en sang. De tror måske det er lige som med Rolls Royce: hvis man har brug for at kende prisen på forhånd inden købet, har man ikke råd. Men så dyr er jeg altså ikke. Jeg tager 600 kr. for at skrive en sang. Det er dobbelt så meget som en nytårsraket som fuser ud på femten sekunder.

Til gengæld leverer jeg så en velskrevet og personlig tekst der lever op til alt hvad kunden ønsker. I dag slutter jeg vinterens konfirmationssangstema af med to sange der viser det er sandt.

Den første blev skrevet til en af mine mest trofaste kunder. Hun har fået mig til at skrive sang til hendes eget bryllup, til hendes søsters bryllup ugen efter, tre sange til svigermoderens 60-årsdag. Og nu skulle der så også skrives en sang til deres yngste datters konfirmation, så selvfølgelig lagde jeg mig rigtig i selen. Melodien er “Jeg plukker fløjlsgræs og riddersporer”, som er kendt af alle modne mennesker der er vokset op med lyden af Giro 413 i ørerne hver søndag. Jeg er vild med den melodi, men i fremtiden tror jeg ikke jeg vil bruge den til konfirmationssange mere. Tiden er ved at løbe fra den. Unge læsere kan høre den på dette link.

Nu er det forår og her er gilde,
her er rabalder og ramasjang.
I dag er alle helt ellevilde –
Ja, nu må alt gå sin skæve gang:
For nu er Anne ble’et konfirmeret!
I hele Hammelev blafrer flag,
og det er klart hun bli’r vildt feteret.
Det mangled’ bare på såd’n en dag.

Hun er en pige med krudt og fut i,
har holdt sig til, aldrig været spag.
Og hendes fødsel kom bag på mutti,
det skete ikke i ro og mag.
Næ, det var nærmest i fuld raketfart
at Anne gjorde sit livs entré.
Det er en fordel at få en kickstart,
og mor hjalp til med en presseve.

Så kan det undre at Anne bare
er et atletisk pragteksemplar?
En del rekorder står snart i fare
med de talenter som Anne har.
Hun står på ski og hun sejler jolle,
hun kravler op som en edderkop.
Om det er hårdt spiller ingen rolle –
det er kun rart at få brugt sin krop.

Men tro nu ikke at vores Anne
er Schwarzenegger i svøb, næ nej!
Hun klarer sagtens at sammenblande
det at vær’ piget og være sej.
Og det går slet ikke an at glemme
alt muligt andet som Anne kan:
Det kreative, det fingernemme.
Har hun sin lige i dette land?

Som pseudotvilling har hun Helene,
en bedre søster kan ingen få.
En storesøster ku’ ellers mene
at lillesøstre skal være små.
De hygger sig så gevaldigt sammen
og deler pænt både stort og småt.
Så i vort hjem er alt fryd og gammen
– at vi er heldige, ved vi godt.

Hurra for Anne! Hun har det hele!
Hun har fortjent hvert et hyldestord.
Den  mening vil nok de fleste dele
som sidder bænket ved dette bord.
Hvem ved hvordan det skal gå for hende?
Hun når nu nok sine fremtidsmål.
I hvert fald bli’r hun en pragtfuld kvinde!
Så rejs jer nu og drik hendes skål!

Jeg synes selv det er en af mine bedre sange. Den blev som bestilleren gerne ville have den, men alligevel tåler den at blive læst at udenforstående. Den med fødslen i raketfart er et godt anslag efter startverset, og så lægger det fint op til tredje og fjerde vers med miniportrættet af konfirmanden.

Den sidste konfirmationssang i denne omgang er endnu en sang bestilt af et medlem af “Bohr”-klanen. Man er velkommen til at lede efter andre familien “Bohr”-sange i tidligere indlæg i min blog – der er en hel del af dem. Denne gang var anledningen at Kasper skulle konfirmeres. Bestilleren så den konfirmationssang jeg havde skrevet på “Kong Kristian stod ved højen mast” (se indlægget “Nu er det lige før med konfirmationssangene” for tre uger siden) og syntes det var en passende pompøs melodi til en uhøjtidelig konfirmationssang – så jeg skrev igen på “Kong Kristian stod…”:

Nu skal vi synge højt i kor
en hyldestsang
for Kasper, der jo nu er blevet tem’lig stor
– den knægt, han bare gror og gror!
Syng endelig til, I kan hvis I vil,
der er frit spil!
Det skylder man en guttermand
Som Kasper, og især når han,
især når han er blevet
konfirmer’t!

Den dreng er fuld af energi
og fantasi!
Han knokler bare på, selv når han holder fri
med mange ting som han kan li’.
Med gutterne dribler han fodbolden rundt,
det er jo sundt!
I jagten på den runde bold
bli’r de lært op til sammenhold,
og det gi’r omløb i
en drengeknold!

Og han er sine venners ven,
som alle ved.
Især da hvis man hedder Bohr Jørgensen,
gi’r Kasper sig i kampen hen!
For Lea og mor, som søn og som bror
står han på vagt.
Med far er han et makkerpar,
på mange ture ud de ta’r
– de sætter pris på hvad
de sammen har.

I skolen gør han hvad han skal,
og mer’ end det.
For karakter’ne skal helst vise pæne tal
– det levner ingen plads til lal.
Men sig hvad I vil, han er allerbedst til
computerspil.
Til den slags er han lidt en ørn,
i timevis ta’r han sin tørn
– så han er helt som
andre drengebørn.

Nu skal vi råbe højt i kor
for Kasper Bohr
et hurraråb, fordi vi alle sammen tror
at inden i ham kimen bor
til fremtidens mand, en pryd for vort land
som alting kan!
Gid han må nå sit fremtidsmål,
så drik for Kasper nu en skål,
så dri-i-ik for Kasper
nu en skål!

Og så ikke mere om konfirmationssange i denne omgang. Det er en genre med faste uskrevne regler, og måske skulle jeg udskrive en konkurrence blandt læserne om hvem der kan finde flest klichéer i de sidste ugers eksempler på konfirmationssange. Forventningens glæde er den største, skrev Kierkegaard til sin skuffede kæreste der alligevel ikke fik besøg af bejleren. Sikkert sandt, men genkendelsens glæde er også stor.

I næste uge kommer der andre boller på suppen! Der er sikkert en del af læserne der længe har sukket efter andet end onkelforundring over lille Viggos vokseværk.

Skal konfirmationssange nødvendigvis være lange? Ja, synes de fleste af dem der bestiller mig til at skrive en sang. For de har meget på hjerte, og så har de også brudt deres hoveder med at finde på en masse oplysninger om konfirmandens fortid, og det arbejde skal i hvert fald ikke være gjort forgæves – samtidig med at en lang sang også vidner om arbejdsom indsats fra skribentens side. Chuck for the buck!

I denne uges første konfirmationssang er der kun fire vers, men det kan sagtens være nok. Denne sang havde jeg frie hænder til, for den blev lavet til gode venners datters konfirmation. Hun hedder også Camilla i virkeligheden, og jeg kan på stående fod ikke komme på andre pigenavne der rimer på “chinchilla”. Melodien til sangen er “Marken er mejet”.

Nu skal vi synge en sang for Camilla
for det hør’ sig til den dag hvor man bli’r konfirmer’t
Hun er så sød som en nuttet chinchilla
hendes hår er flot sat op og vældig velfriser’t
: Hendes selskabsskrud
ser fantastisk ud
– som når det bli’r forår efter vinterrusk og slud. :

Hun har forstand på en hel masse sager.
Hvad Camilla rør’ ved får et heldigt resultat.
Hun laver mad, isdesserter og kager,
hun kan slå badutspring som en anden akrobat.
: Med et fingerknips
blev af gamle slips
sy’t en kjole der ku’ pynte på et lille ribs. :

Mest er Camilla ekspert i at hygge
– freda’n går med kort og yatzy, chips og sodavand.
Hun bli’r af Shiva fulgt rundt som en skygge,
der er ingen grænser for de kunster som de kan.
: Og hver bedstemor,
hvor de ellers bor,
synger smukt duet i vor Camillas rosekor. :

Hvad mon det bli’r til med vores Camilla?
Vi må håbe at hun får et liv i sus og dus.
Får hun en fremtid med mand, hund og villa?
Eller bli’r hun chefdesigner i et modehus?
: Det er svært at spå!
Vi vil foreslå
at vi råber hende et hurra – så op og stå! :

Det synes jeg er en meget passende konfirmationssang – nede på jorden i et hverdagssprog som konfirmanden selv kan føle sig hjemme i.

I kan sammenligne med en konfirmationssang jeg leverede på bestilling forrige år. Melodien er “Det var på Fred’riksberg”:

Til enhver konfirmation
skal der synges sange.
Og Mathilde har om no’n
inspireret mange
til at synge hendes pris!
Vi er fyr og flamme:
Hun er sød som jordbæris,
og man sku’ sig skamme
hvis man ikke syn’s at hun
simpelthen er lækker.
Findes der no’n bedre mon?
Findes ord der dækker?
Og vi si’r det uden pral:
Hun er vort ideal!
Og vor’s Mathilde har
konfirmation
så hendes mor og far
er i aktion.
Vi håber dagen bar’
bli’r helt kanon
fordi Mathilde har
konfirmation.

Hvad kan vi fortælle om
vores søde pige?
Det er bare lovord som
vi syn’s vi kan sige.
Hun er glad og veltilfreds,
hun er ven med alle.
Skolen klares uden stress,
nerver, klynk og galde.
Og på hjemmefronten er
hun vor hyggespreder:
pandekager bages der,
scones og varme hveder.
Jo, hun er en charmetrold
der skaber sammenhold!
Og vor’s Mathilde har
konfirmation
så hendes mor og far
er i aktion.
Vi håber dagen bar’
bli’r helt kanon
fordi Mathilde har
konfirmation.

Når Mathilde rejser rundt
om i fjerne lande
nyder hun det hvert sekund.
Hun er pot og pande
med sin søster, og de har
fælles rejseglæder.
Men til hverdag er det bar’
på sydjyske steder
at Mathilde færdes – hun
er en drengepige,
spiller gerne fodbold – mon
drenge snart vil hige
efter hende? Nok vi tror
at i dem lysten bor!
Men vor’s Mathilde har
konfirmation
så hendes mor og far
er i aktion.
Vi håber dagen bar’
bli’r helt kanon
fordi Mathilde har
konfirmation.

Vi må slutte denne sang
før den går i tomgang,
for den ku’ bli’ megalang
hvis vi sku’ en omgang
om Mathildes hundredvis
andre små facetter.
Lad os nu på gammel vis
se om taget letter
når vi løfter op vort glas,
letter os fra stolen
– se, hun smiler veltilpas,
stråler li’som solen!
Råb hurra så højt I kan,
Stem i nu, alle mand!
For vor’s Mathilde har
konfirmation,
og vi tør vædde mindst
en million
på at hun bli’r en pryd
for sin nation –
Vi ved Mathilde er
en sød person.

Trofaste læsere genkender nok nogle stumper fra den konfirmationssang jeg skrev til min ældste søn, for den stod at læse i min blog først i oktober i fjor. Det var ikke noget jeg skjulte for bestilleren. Jeg viste hende den oprindelige sang, og hun var begejstret og ville gerne have noget der lignede. Denne sang skal være et sprogligt paradenummer, og gæsterne syntes det var sjovt at synge den, så alle var glade, vist også konfirmanden. Men det behøver altså ikke at være så avanceret – en enkel sang kan godt være mere på sin plads end sådan et effektjagende overflødighedshorn.

Konfirmationssange kan let få skabelonpræg når man skriver mange af dem. Nu har I også læst nogle håndfulde af dem jeg har begået, og I genkender sikkert mange af fiduserne. Så klø bare på – skriv selv når poden skal konfirmeres.

Men hvis I alligevel synes det er for svært med alt det rimeri – så er I velkomne til at henvende jer til Sørens Sangfabrik.

Min parade af konfirmationssange fortsætter. I denne uge kan I læse og synge en af mine seneste af slagsen. Bedsteforældre bestilte den til deres barnebarn, den ældste af to piger. Deres mor er spansk gift, og begge piger er født i Spanien, men den lille familie flyttede til Danmark mens pigerne stadig var små.

Som sædvanlig lavede jeg et grundigt forarbejde. Bedstemoderen blev inviteret på eftermiddagskaffe mens vi snakkede os igennem deres ønsker til sangen, og jeg skrev noter:

“Anna er en stille pige der gerne glor på skærm – er vild med Youtube. Men hun er også til det fysiske, hopper trampolin og går til springgymnastik på samme hold som sin lillesøster Maria. Der er ikke langt mellem de to piger – 1 år og 10 måneder.

Anna er tynd og har langt hår. Hun holder fin orden på sit værelse, og kan spare op til køb af tøj. Anna er til stramme bukser, mens lillesøster Maria er til nederdel.

Hun er kræsen, elsker risengrød, og vil gerne hjælpe med at lave mad hos mormor. Hjemme må de ikke lave mad pga. de farlige gasblus.

Bedsteforældrene har mange gode minder sammen med hende og søsteren på Årø, og de har tit været på længere ophold, en weekend eller en uge. Interessen for at være sammen med bedsteforældrene er i aftagende – nu er det venindeflokken der trækker.

Det sjoveste bedsteforældrene kan fortælle om Anna er at pigerne og en kusine har forberedt store danseshows indstuderet efter Youtube og med Anna som overordnet instruktør. Ud over springgymnastikken har Anna også været med i pigegarden i Gram (som 10-årig), men det var ikke hende (og der var ikke råd til instrumentundervisning). Maria har været i kor, men venindekliken fik sat en stopper for det.

Hvis der skulle lyde et enkelt kritisk ord, så skulle det handle om pigernes umådeholdne forbrug af amerikanske ungdomsskodfilm.. Men ellers er alt harmoni, og forkælelse er bedsteforældres privilegium.”

Vi blev enige om at sangen skulle gå på “I en kælder sort som kul”, for der var ikke den store tradition for sang i slægten, hverken fra Højskolesangbogen eller Giro 413. Det er også en rigtig god melodi at skrive på. Versene bliver ikke for korte til give manøvrerum, og rimmønstret er ikke så kompliceret at det giver knuder.

Den færdige sang kom til at se sådan ud:

(Mel.: I en kælder sort som kul)

Til enhver konfirmation
skal der synges sange.
Annas yndige person
inspirerer mange
til at synge hendes pris!
Vi gør det på samme vis:
Først skal hun berømmes –
siden skåle tømmes.

Avlet frem i Spaniens jord,
siden danskerbleget.
Som i hendes søster bor
der i Anna meget
ægte sydlandsk karakter
som man ikke ofte ser.
Hun er som Maria
sød som en sangria!

Gymnastik og rytmisk dans
er de specialer
Anna dyrker – hun har sans
for saltomortaler.
Og hun hopper trampolin –
det er sundhedsmedicin!
Supersporty pige
er hun uden lige.

Men når Anna slapper af
dyrkes TV-sysler.
Skodfilm fra Amerika
om teenageskærmydsler
ser hun på i timevis
– det’ det bedste som der gi’s!
Man ka’ spør’ til tider
hvorfor mon hun gider.

Pi’rne laver danseshow,
Anna instruerer.
Fra en Youtube-video
øves trin med mere.
Publikum er far og mor
og fornøjelsen er stor.
Når de showet starter
griner alle parter.

Anna har – det si’r sig selv –
godt humør med fut i.
Hvorfor kede sig ihjel?
Fyre bli’r let skudt i
såd’n en rigtig charmetrold.
Så pas på – et fodboldhold
drenge lugter bytte.
Flest af dem bli’r snydte!

Bedstemor og bedstefar
syn’s at hun er dejlig.
Anna altid været har
svær at finde fejl i.
Når vi ta’r en Årø-tur
Er det altid no’et der dur!
Og vi hygger sammen –
der er fryd og gammen.

Nu er Anna næsten stor,
blomstrer som en rose
der i forårssolen gror.
Kun en blomsterglose
passer på vor konfirmand,
hun er sød og elegant!
Jubel uden ende,
Hip hurra for hende!

Det er en udmærket sang, og et godt eksempel på hvad fremtidige kunder kan vente sig i sangfabrikken. Når jeg interviewer kunderne, kommer der mangt og meget frem, og jeg pointerer at ikke alt kan komme med i sangen – der er andre krav der også skal honoreres. F.eks. at sangen ikke bliver for lang, og denne er måske lige på kanten hvad det angår. I min første udgave af sangen var andet vers ikke med. Men bedsteforældrene der bestilte sangen syntes der manglede noget om søsteren Maria, og jeg syntes også selv at den spanske forbindelse godt kunne give lidt mere kulør. Og så fandt jeg efter temmelig lang grublen på det glimrende rim: Maria og sangria. Blomsterbilledet i sidste vers (“blomstrer som en rose osv.”) passede også godt med “avlet frem i Spaniens jord/siden danskerbleget.”

I en konfirmationssang må der gerne stå en kærlig betragtning over en mindre svaghed ved konfirmanden som hører hendes alder til. Men aldrig nogen pinlige afsløringer fra fortiden! Det er slemt nok for et ungt menneske at skulle være midtpunkt i den grad som det er til en konfirmationsfest. “Annas” forbrug af tomme amerikanske kulturkalorier er perfekt, synes jeg – især når det opvejes af pigernes kreative brug af Youtube-dansevideoer. Og når et vers profeterer om “Annas” fremtidige succes hos drengene, er alt andet nok glemt og tilgivet.

Hvis der var noget der kunne spares, måtte det være verset om bedsteforældrenes hyggeture med pigerne, men det er jo signaturverset der gør det klart hvem det er der under “Anna” det så godt at de kommer med en sang om hende.

Kære læser! Jeg håber du er overbevist om at det eneste rigtige at gøre når det (efterhånden knap så) lille pus skal konfirmeres er at bestille mig til at skrive en pragtfuld sang der kan sætte gæster og konfirmand i ekstra godt humør. Sange skriver ikke sig selv – så kom ud af busken NU så jeg kan nå at skrive den sang som jeres nuttebasse fortjener.

Hvis I ikke selv har brug for en konfirmationssang nu, så like og del mit opslag på Facebook og gør i det hele taget reklame for sangfabrikkens ydelser i jeres omgangskreds😀

Mail: sorenkjaer6@gmail.com

Mob: 22752345.