I disse uger kommer det til at handle om revytekster jeg er ved at skrive til en lokalrevy her i Haderslev. Revyen får premiere i november, så de tekster jeg skriver nu har ikke nødvendigvis tilstrækkelig langtidsholdbarhed til at komme med, men det må jeg tage som en oplevelse. For det er en tung pram at bakse med, sådan en ny revy. Aktørerne skal hyres allerede om en god uges tid, og der er så mange andre ting der skal falde på plads, men først og fremmest skal der være nogle tekster – ellers er der ingen revy. Hvis der ingen tekster er allerede nu, kan det knibe med troen på at det hele kan blive til noget, så jeg og et par stykker til må bare til tasterne uden tøven.
I sidste uge kunne I læse min åbningssang til revyen. Den er langtidsholdbar. Der er ingen fare for at burkaforbud og håndtrykspåbud når at blive afskaffet inden revyen løber af stabelen, uanset hvor meget der er tale om symbolpolitik.
Et andet emne jeg roligt kan skrive sang om nu er Haderslevs borgmester, som hedder noget så inspirerende som Gejl. Han har fået ørerne så gebommerligt i maskinen det sidste års tid at ingen kan nå at glemme hans betiser, og han er sund og rask og glad for sit job (når han da ikke får dårlig presse), så han er der stadig til efteråret.
Men i denne uge bliver det som lovet: jeg har skrevet en sang om Tulle og Pernille. Al omtale, også den dårlige, er bedre end ingen omtale, så de to udlændingefjendske politikere stak for nylig næsen frem ved en duel på Åbenrå Folkehjem, en gammel danskhedens bastion som sikkert får endnu mere medieeksponering til næste år når det går løs med fejring af 100-årsjubilæet for genforeningen. Dansk Folkeparti bløder vælgere i Sønderjylland, og det er ikke kun til Nye Borgerlige. Så begge politikere var rørende enige om at det var på høje tid at tage på charmeoffensiv på disse kanter, og det fik de i den grad opbakning til fra de landsdækkende medier.
Min sang kan vel også siges at være med til at give dem opmærksomhed på sin egen lille måde, men jeg trøster mig med at den nok ikke kommer med i revyen til november, for da har alle sikkert glemt alt om hvad der skete i Åbenrå.
Sangen går på melodien “Hvordan får jeg ram på en mand?” fra musicalen Annie Get Your Gun. I er meget velkomne til at forsøge jer med at synge sangen, men melodien er ikke helt let. I kan høre Daimi synge den originale sang på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=SL3dQTRIYt4
Her er min tekst:
Start med videoklip fra Tulles og Pernilles møde på Folkehjem. Pernille kommer med sit “Er du klar” – klippet fryser på Tulle mens han prøver at finde en grimasse der kan passe.
Sanger kommer ind med grotesk blondineparyk på hovedet.
– Nu har jeg også tænkt på at gå ind i politik! Ja, for det kan da ikke være så svært. Hvis Pernille kan, så kan jeg også! Jeg er en stor pige der har lært at sige nej! Fingrene væk! Hold dig i skindet, din gejle… Ja, det handler altså ikke om ham Gejl denne gang. Der er ellers nok at ta’ fat på der!
Nu skal I høre:
(Mel.: Hvordan får man ram på en mand?)
Der var et rivegilde
da Tulle og Pernille
krydsed’ klinger i Åbenrå.
De var ude på skrammer,
slog med den store hammer,
og hvorfor var jo let at forstå.
For hvor skoen klemmer,
det er de gule stemmer
som de jo håber på at få.
Begge kørt’ i samme rille,
men så var det Pernille
tramped’ på Tulles ømmeste tå:
Er du klar? Er du klar?
Tulle mumled’ nervøst: Hva’behar?
Når bidske madammer
gi’r gentlemænd en lammer
er det tit svært at find’ på svar.
Det var slut med romancen,
Pernille øjned’ chancen
til knockoutsejr før tid.
Og hun var ikke blid –
Tulle kom til at ligne en nar.
De sønderjyske stemmer
kan købes for en femmer
hvis man bare er national.
Og Pernille har luret
hun får vælgern’ ind i buret
når hun blot gi’r et danskhedssignal.
Ja, man må vær’ tyd’lig
og være mest modbyd’lig
mod hver en’ste mørklødet karl,
Gi’ de sorte en på bolden
med blondinehår på knolden
– frem for alt må man vær’ national!
National! National!
Frem for alt må man vær’ national!
(pause – tager parykken af, går frem til scenekanten)
Måske Pernille glemmer
når man skal høste stemmer
må man godt vise mer’ moral.
For de fleste vælg’re flygter
li’så snart de går og frygter
det bli’r værre og værr’,
råber vagt i gevær –
Hendes hadpolitik – den er gal!
Jeg kan forsikre at fødderne passerne hvis nogen skulle være løbet sur i dem og melodien. Der er ikke noget der. Men, kære læser, jeg har et ønske: Har du gode ændringsforslag? Har du andre kommentarer? Jeg vil gerne høre hvad du mener. Der er en kommentarfunktion her på siden, men den er der ikke nogen der har fundet ud af at bruge endnu.
I stedet kan du sende din kommentar til sorenkjaer6@gmail.dk – eller sms til 22752345. Du kan jo også bestille en sang fra Sørens Sangfabrik, nu du er i gang.