Jeg har en tæller installeret der viser hvor mange gange min side bliver besøgt, og jeg kan se at interessen er steget betragteligt efter jeg er begyndt at lægge mine nye revysange ud. Det siger også sig selv at det er mere interessant at læse en tekst med almen interesse end en helt privat lejlighedssang. Revysangene er også sjovere at skrive end f.eks. en konfirmationssang, som jeg selvfølgelig også skal skrive nogle stykker af i år. Der er andre genrekrav, men også friere hænder. Et af kravene er selvfølgelig “Make’em laugh!”, men grinet behøver ikke at være lavkomisk. Det svedne smil kan også være tilstrækkeligt. “De gode græd og de onde lo,” skrev Grundtvig engang, men mon ikke de også var klar over at moralen var lige på kanten midt i glæden?
Der er ikke så meget at grine af i nedenstående sketch med indlagt sang. Emnet er parkering og parkeringsvagter. Hvorfor er parkeringsvagter nødvendige? Det er de fordi vi ikke bare respekterer aftalte regler til fælles bedste når vi skal stille skrummelet fra os, og det regner vi heller ikke med at de andre gør. Så gælder jungleloven – som den også gør det i de store anonyme penges verden. Meget passende er melodien “Mackie Messer” fra Brechts “Laser og Pjalter” (hør originaludgave fra 1920erne her, hvis I ikke hellere vil høre den med Hildegard Knef her). Mackie Messer var en brutal røver og morder i stykket, men kun helgener har ikke en rem af samme hud.
“Hun parkerer i en handicapplads, en parkeringsvagt springer frem bag en bil med et:
”AHA – nu vanker der en bøde! Skammer De dem ikke, lille De?”
”Uhadada, det er da noget værre noget! Mon ikke den søde parkeringsvagt har kigget forkert?!”
”Selvfølgelig har jeg ikke det!”
”Det er nu ikke altid tingene er som de ser ud til! Det får jeg pludselig lyst til at synge en sang om!”
Britta Nielsen og Thomas Borgen – Melodi: Mackie Messer
Britta Nielsen
gik i garnet
langt om længe
Det var hårdt
120
millioner
fik hun brugt op
en rekord
Det er småting
når man tænker
på hvor meget
Danske Bank
tjente før de
blev forstyrret
af en ækel
sladderhank
Hundredvis af
milliarder
på et estisk
vaskeri
tryllet rene
med lidt bonus
gennem bankens
talmagi
Direktørens
rene hænder
dufter kun af
renseri
Man si’r penge
lugter ikke.
Det kan der vær’
sandhed i.
Thomas Borgen
Britta Nielsen
Ham Stein Bagger
Amdi P
Alle har de
Inspireret
Til hvordan man
Får succes
Og min bil står
Fint parkeret
Ros mit ini-
tiativ
Først til mølle
får først malet
– Pyt med andres
sølle liv…
”Så nu kan De da vist godt se, hr. Parkeringsvagt, at den bøde – den er da helt ude i hampen!”
”Nå ja, det kan jeg da godt se. Man må følge med tiden! Tak for de kloge ord! Det gav sørme noget at tænke over!” (går)
(Hun blinker til publikum, hvisker) ”Går’en, så går’en!”
Jeg har selv snakket mig ud af en parkeringsbøde engang. Det var i Ålborg. Vi skulle ud at spise, men restauranten lå langt væk fra hvor vi holdt parkeret. Ridderligheden selv som jeg er, gik jeg tilbage til bilen for at flytte den tættere på. Der står der en parkeringsvagt og er i fuld gang med skriveriet. “Hov, hov,” sagde jeg, “Bilen har stået her et kvarter, klokken er syv, og på skiltet står der at der er fri parkering efter klokken seks.” Men jeg havde ikke stillet p-skiven, og det skulle jeg skam, sagde vagten. Jeg kunne nu ikke se behovet for det, men regler var regler, sagde han. “Det vidste vi ikke – vi er lige kommet fra Haderslev,” sagde jeg så. Og tænk, så annullerede vagten sin bøde. Gæster i byen skulle da nødigt få et dårligt indtryk af Ålborg.
Det var flinkt af ham. Eller måske anede han ballade i luften over sit krybskytteri. Jeg hælder mest til det sidste.
I næste uge får I endnu en splinterny revysang. Den kommer til at handle om Haderslevs borgmester Gejl og hans viceborgmester Benny Bonde – to levebrødspolitikere. Den har jeg fået bestilling på til Haderslevrevyen til november, og så må jeg levere. Jeg er bange for at sangens morale kommer til at pege i samme retning som denne uges sang.