Og nu er der så kun tre uger tilbage inden Haderslev Revyen starter. Jeg håber alle mine trofaste læsere har sikret sig billetter i tide! Det kan nås endnu – klik på billedet og I kommer til billetsalget.
Inden da kan I fornøje jer med ugens sang. Jeg var en tur på fjernlageret for at finde den og undrer mig over hvorfor jeg ikke har stillet den frem i Sangfabrikkens udstillingsvindue før nu. Jeg synes selv den er lidt af en perle – og selvros kan man jo altid få. Jeg skrev den omkring 1990 som hyldestsang til Birte Harritsø, som havde 25-årsjubilæum som pædagog på Ryeshaves Fritidshjem. Der er ingen grund til at kamuflere navn og omstændigheder, for jubilaren var en sand institution i institutionen, elsket af alle og blottet for selvhøjtidelighed. Min kone Lotte og hun var og er gode veninder, så det var klart at jeg måtte rykke ud med en sang. Melodien er Menuetten fra Elverhøj, og skulle nogen være i tvivl om hvordan den går, kan I høre den på dette link.
Oh Harritsø, du gamle tøs,
nu har du jubilæum.
Du puklet har på livet løs
og havner på museum
hvis fortsat du blot gør som nu –
Det er en fryd for alle
at se de kvaliteter du
har når den får en skalle.
I 25 år du har
på Ry’shave regeret.
Du er det faste inventar
og ud’n var vi leveret.
Hver flæbefred’rik holder kæft
når du har pisken svunget,
for du har pædagogisk tæft –
derfor du bli’r besunget!
Og så er der dit maleri,
det er din store dille.
Du dyrker det med raseri,
er blandt de unge vilde.
Og du er meget til kultur.
Du gør det uden snobben,
for det er helt mod din natur,
skønt du tilhører toppen.
Vi holder af dig, Harritsø!
Ja, du er vor heltinde.
Gid aldrig du må gå i frø,
din gæve gamle kvinde!
Så lad os råbe højt i kor
så børnehaven runger
hurra for vor reservemor
for hele byens unger.
At jeg berømmede Birte for hendes lige lovlig håndfaste pædagogik kan nok undre, men alle syntes det var sjovt i situationen, for et mere kærligt og empatisk menneske end Birte skal man lede længe efter. Men ellers kunne det passe godt med hendes maleriske vildskab i næste vers. I det hele taget rammer sangen fint en pseudopompøs tone som melodien lægger op til.
Jeg har gemt min håndskrevne kladde, og det er sjovt for mig at se den i dag. Der er ikke mange rettelser, sangen er skrevet lige ud af hovedet. Ja, de unge har jo lettere ved det end os gamle – så let går det sjældent for mig nu om dage. I kan selv kigge efter (og se hvordan jeg har bokset rundt med “snottet unge”, “tud’marie” og “lorteble”).
Det var alt i denne uge, men det var heller ikke så lidt, synes jeg.
