I min barndom i Thy holdt vi kun Thisted Amts Tidende, en partitro venstreavis. I den lettere ende af indholdet var der hver uge en sang skrevet af “Per Nilen”, hvor den politiske situation blev udlagt i skæmtsom form med venstrebriller. Hovedfjenden var Socialdemokraterne. Ikke alle sange var lige velskabte, og der kunne halte et rim her og en versefod der. Men sådan må det være når der skal leveres på kommando. Jeg får det på samme måde som “Per Nilen”, nu jeg har vist alt frem hvad Sangfabrikken har liggende på lager som tåler dagens lys. Så i denne uge har jeg skrevet en sang i “Per Nilen”-stil. Her er en sang som handler om aktuelle forhold, og Socialdemokraterne bliver ikke kun rost for landets ledelse. Melodien er valgt under indtryk af den tilstundende højtid.
Mel.: På loftet sidder nissen…
Hvad pokker er der sket med Mette Fred’riksen?
Ja, hende – statsministeren!
Som har udnævnt sig selv til ægte børneven.
Det’ svært for os at ku’ få øj’ på den.
For ud’ i Sjælsølejren sidder mange
børn der er rigtig bange.
Såd’n føles det når man er ta’t til fange
og bor med bisser tæt i ring.
I stedet er hun nu ble’et rent besat af skræk
for folk der går og laver bræk
og sprænger biler med trotyl og dynamit.
Og den slags er jo også noget skidt.
Så nu bekæmper man den svenske fare!
Og vi troed’ de var rare…
Så streng kontrol, det manglede da bare!
som man før gjord’ i DDR.
Men det er ikke bare over Øresund
at man nu tjekker folk fra Lund.
For Storebælt bli’r lukket snart hver anden dag
så det er næsten ble’et en vanesag.
Og nu vil Mette ha’ os overvåget.
Hendes grund er lidt tåget.
Måske er det en smule gak i låget,
men sådan føler hun sig tryg!
Og har du tænkt du vil gå ad forbryd’lsens vej
så vid at man har kig på dig.
Et kamera genkender snart dit kontrafej!
Det nytter ikke at du siger nej,
for alle dine data er ble’et høstet.
Falder det dig for brystet
så kan det vær’ du føler dig lidt trøstet
for alle er i samme båd.
Ja, hvad pokker er der sket med Mette Fred’riksen?
Mon Pia Kjærsgaard går igen?
For Mette er nu kun en skygge af sig selv,
og det er jo trods alt et held
at hele højrefløjen går og skranter
når sydsvenske bander
kan skabe vild panik på disse kanter
i Mettes danske jordbærbed.
Og så var den ikke længere. Kunne jeg godt have ønsket at jeg havde skrevet en mere helstøbt vise til jer? Jovist. Den med jordbærbeddet virker kun for folk med god hukommelse: Mette Frederiksens nostalgiske minder i sin åbningstale i Folketinget om forne tiders vejsalg af frugt og grøntsager med selvbetjening i en papkasse, hvor ingen kunne drømme om at snyde. Og er der i det hele taget fokus nok på emnet? Jaja. Værst er det selvfølgelig med den dagsaktuelle gode nyhed at politikerne endelig har besluttet at slippe børnefamilierne ud af Sjælsølejren – det trækker unægtelig tæppet lidt væk under første vers.
Jeg håber læserne får nok fornøjelse af mine rimerier til at bære over med mangler og skavanker. På engelsk har man ordet “doggerel”. Det dækker over pjattede vers hvor skønheden og regelmæssigheden viger for spontaniteten – “dårlige” vers. Det passer vist meget godt her. Om det bliver kønnere i næste uge? Det må tiden vise.
Vi ses om en uges tid i Sangfabrikken.