Mit absolut bedste bidrag til Haderslev Revyen i år var finalenummeret. Jeg bad så mindeligt om at få lov til at skrive på en anden melodi end Hooray for Hollywood. Den havde jeg haft rigelig med trængsler med i intronummeret, og desuden syntes jeg at vi allerede var gået tilstrækkeligt i de musikalske fodspor fra sidste års revy. Så jeg fik lov til at skrive tekst på Abbas “Thank You For The Music” – det var kapelmester Cindy Martin der foreslog melodien. I kan høre originalen på dette link.
Det gik lettere end forudset. Jeg tog udgangspunkt i ensemblets følelse af triumf blandet med vemod over at den store fest efter så mange måneders forberedelser nu pludselig var forbi.
Finalesang
Mel.: Thank you for the music
Vi er lidt triste for nu er det hele forbi
Vi håber jo rigtignok at I fik det I ku’ li
Men vi bare elsker når vi slår os løs
Så vær ganske rolig, vær ikke nervøs
Vi ses til næste år
I ved godt hvor det så foregår
Nu si’r vi
Tak fordi I så Haderslev Revyen
Det’ den bedste her i byen
Tror I man ku’ klare den uden latter og smil
Helt dårlig stil
Uden et grin bli’r man da helt senil
Så her i Haderslev Revyen
får alvoren et hvil.
I år har vi så lavet vores revy nummer to
Den sidste var pragtfuld, mon denne blev lige så god?
Vi håber I syn’s det, det synes vi selv,
Med masser af evner og masser af held
går det altid godt,
vi har gudskelov klaret det flot
Og vi si’r
Tak fordi I så Haderslev Revyen
Det’ den bedste her i byen
Tror I man ku’ klare den uden latter og smil
helt dårlig stil
Uden et grin bli’r man da helt senil
Så her i Haderslev Revyen
får alvoren et hvil.
Det er så dejligt
Hver forestilling er en fest
Nu vil vi takke alle dem der hjalp til,
Vi si’r tak til hver publikumsgæst!
Nu si’r vi
Tak fordi I så Haderslev Revyen
Det’ den bedste her i byen
Tror I man ku’ klare den uden latter og smil
helt dårlig stil
Uden et grin bli’r man da helt senil
Så her i Haderslev Revyen
får alvoren et hvil.
Det blev leveret helt suverænt af aktører og musik med masser af koreografi og opfindsom blanding af solo og flerstemmig sang. Hvis publikum ikke var i godt humør før, så blev de det i hvert fald nu – inden det stående bifald og efterfølgende positive tanker om hele revyen.
Selv havde jeg ikke regnet min tekst for noget særligt. Jeg havde været lidt bekymret for hvad chefen ville sige til “I år har vi så lavet vores revy nummer to / Den sidste var pragtfuld, mon denne blev lige så god?” Kunne det gå overhovedet at give publikum ideen til at gøre den slags sammenligninger? Og hvad med “Uden et grin bli’r man da helt senil” – ville det ikke få halvdelen af det alderstegne publikum til at føle sig krænket?
Men for første gang i denne omgang var der kun (for mig forbavsende) overstrømmende roser til den sukkersøde tekst – aktørerne var også begejstrede. Jeg synes stadig ikke der står noget særligt i den.
Nå, der er heller ikke mange vitaminer i marengs uden at det betyder noget for smagen.
I næste uge kan I læse om mit bidrag til revyens Trump-sketch.