Jeg skrev ganske vist i sidste uge at nu skulle der ikke stå mere om Haderslev Revyen i denne omgang, men jeg fortrød.
Jeg skrev nemlig et nummer som bare var et nummer for skrapt, selv for den ikke særlig nærtagende revychef. Og jeg er også i tvivl om at det er passende at sætte det på tryk her i Sangfabrikken, men nu går jeg det altså alligevel. Sarte sjæle er hermed advaret – det handler om store pølser.
For et års tid siden skrev jeg en sang om pølser i anledning af at Dansk Folkeparti troede at en supermarkedskæde i et knæfald for islamismen ikke længere ville sælge julemedister. Jul er jo en kristen højtid, så fyfy! Denne overdrevne politiske korrekthed havde selvfølgelig intet på sig, hvilket jeg gjorde mig lystig over i sangens første vers – mens andet vers handlede om den kæmpemedister som flittige damer fremstillede som håndarbejde i Kunsthal 6100 under en vidtløftig københavnsk kunstners ledelse. På ovenstående billede ses det færdig produkt, to meter lang med skind lavet i patchwork, mens sennep og grønlangkål ligger ved siden af i hæklet udgave.
På grund af coronaen blev det færdige produkt først præsenteret hen på sommeren efter første smittebølge havde lagt sig, så jeg mente emnet stadig var aktuelt nok til en nummer i revyen som en slags kvittering for damernes store indsats.
Jeg havde tænkt at genbruge mit allerede skrevne vers, som gik på melodien til “Søren Banjomus”, men der blev nedlagt veto mod en julemelodi til et revynummer i oktober, og i stedet fik jeg besked på at skrive på melodien til Svend Asmussens og Ulrik Neumanns uforlignelige nummer “En pølse skal serveres med føl’se” fra filmen “Ballade på Bullerborg” (1959). Se det på dette link.
Jeg syntes godt nok det var store sko at skulle fylde ud – især når min tekst også skulle handle om pølser. Hvordan skulle jeg kunne skrive noget der ikke faldt igennem? I min desperation besluttede jeg mig så for at skrive en virkelig plat tekst med masser af mandehørm:
Haderslev – pølsernes by
To herrer synger, iklædt grillforklæde med pølsemotiver, gerne med ”Haderslev – pølsernes by” som tekst. Måske har de et pølseskørt med dinglende pølser om livet a la Josephine Bakers bananskørt. Superpølsen fra Kunsthal 6100 står under et kysk lagen.
Mel.: En pølse skal serveres med føl’se
Intro
I Haderslev er der en hel del gammel tradition
og især er vi berømt for vores pølser.
At pølsen den er vigtig kan vist ikke undre no’en
for den vækker jo de helt vitale føl’ser.
A
En pølse – skal håndteres med føl’se
Børnetallets forøg’lse
er afhængig af den
(um-um)
Så herlig – pølsen er uundværlig
det syn’s vist alle mænd
(lalalalalalalalalalala)
A
Hos kvinder – vækker pølserne minder
det gi’r glød på der’s kinder
og de får appetit
(åh – åh)
på mere – eller sku’ vi si’ flere
det er slet ikke skidt.
(lalalalalalalalalalala)
B (svinger lang medister som sjippetov)
Medister svulmer vældigt
og langtfra tilfældigt
og så er det jo heldigt
at når den kommer frem på bordet er der nok til to.
Og flere – har få’t smag for lidt mere
når de er gå’t til ro.
(Afdækker superpølsen)
Intro igen
I Kunsthal enogtres nul nul har damer syet løs
På lapper til en helt gigantisk pølse
Som menig pølsehaderslever ku’ man bli’ nervøs
for hvad det gør ved mændenes selvføl’se
A
For fa-ars – er kun en bleg asparges
Nej, vorherre bevares
Kan vi nøjes med den?
(Nej – nej)
Pi’r si’r nej – gå du blot hjem og læg dig
gamle grå pebersvend
(lalalalalalalalalalala)
B
Ja se hvor pølsen strutter
Vi andre starutter,
vi savner attributter
så drabelige at de blot ku’ minde lidt om den
A
Så piger! Hør nu på hvad vi siger
Spred de melankolier
der har ramt jeres mænd.
(åh åh)
Coda
I kender – til hvad flittige hænder
kan få frem her igen –
Haderslevs berømte pølser, de fortjener det
simpelthen.
—
Nej, den tekst blev strøget af censuren. Jeg tilbød at skrive “pølsevognens besøg’lse” i stedet for “børnetallets forøg’lse”, men der var ingen kære mor. Så I, kære læsere, er de eneste der læser disse linjer – og I har måske allerede fortrudt det. Sig ikke at I ikke var advaret!
Selv har jeg ikke fortrudt det fjerneste.