Nej, jeg skriver ikke altid småsarkastiske festsange der lige er på kanten af hvad festens genstand egentlig synes er sjovt. Tonen kan også sagtens være katteblid og på kanten af det skamrosende. Især da hvis det er en sang jeg laver for andre, og det er det de vil have. Men til bryllupper, sølvbryllupper og konfirmationer holder jeg mig i skindet, også når det er sange jeg skriver for egen regning. Så er udfordringen at gøre sangen vedkommende og fængslende på andre måder – med levende og mundret sprog, originale indfald osv.
Det synes jeg selv lykkedes for mig i en sang jeg skrev til mine gode venners sølvbryllup. Nogle år forinden havde jeg skrevet sang til sølvbrudens 50-årsdag, og den havde hun syntes var lidt for meget, så det ville jeg ikke risikere igen. Her skulle der kun stå rosende ord, også selv om der bestemt var mangt og meget i deres lange ægteskab som man kunne gøre sig lystig over. I stedet ville jeg tegne et portræt af et vellykket samliv der parrets modne år til trods også havde fremtiden for sig. Det kunne let blive banalt. Så jeg måtte lægge mig i selen for både at være underfundig og ligefrem, poetisk og nede på jorden. Det lykkedes ret godt, synes jeg selv, men så blev jeg også hjulpet godt på vej af den melodi jeg havde valgt, “Jeg plukker fløjlsgræs og riddersporer”, der både er raffineret og iørefaldende, og så har den erindringens lange sug i sig fra de mange gange man har hørt den spillet med Lørdagspigerne i Giro 413. Desuden var jeg også helt sikker på at de fleste i selskabet udmærket kendte melodien i forvejen.
Til Jespers og Maries sølvbryllup
Nu er det sommer og her er gilde,
her er rabalder og ramasjang,
for chancen må ikke gå til spilde,
nej, nu må alt gå sin skæve gang!
I femogtyve år har vi ventet
på tidens tandhjul ku’ gå i hak
– kalenderlyset er end’lig brændt ned
til da’n i dag – det er stærk tobak.
Ja, tænk at Jesper har med Marie
holdt troligt ud femogtyve år.
At kravle op ad så lang en stige
må kræve mere end man forstår.
Det sker så let at man bli’r lidt svimmel
og ønsker at man ku’ kravle ned.
I dag er de i den syv’ne himmel.
De kravler vid’re og de bli’r ved.
De er no’en rigtige arbejdsheste,
Marie passer sin skoledont.
Til gæster byder hun kun det bedste,
hun sørger for deres hjemmefront.
Mens Jesper bryder sin juralanse
i retten (også iblandt med held).
Selv når han taber, så må man anse
ham for kapabel alligevel.
En børneflok blev med stork leveret,
opslidt blev årenes hverdagstøj
med ungers støjen i pipkvarteret
– nu er de flyttet på Aldershøj.
Måske er huset en ældre bygning
med visse mangler, men vi si’r pyt,
nu står det med æresportudsmykning
og indeni er det også nyt.
Det passer godt til to jubilarer
som gemmer krudt bag facadens skjul.
Selv om de ikke just er vårharer
kører det for dem som volvohjul.
Så rejs jer alle, hvis det jer lyster,
og røm nu stemmen, hold glasset klar,
råb nu hurra li’ til taget ryster
– skål for det unge sølvbrudepar!
Det er også en af mine bedre sange, og jeg er ret stolt af den. Den får ikke for lidt med billedsproget – det vrimler med tandhjul, kalenderlys, stiger, lanser, storke, harer, langtidsholdbare volvoer og symbolske huse. Samtidig er sproget ligefremt og ud ad landevejen, næsten prosa. Hvert vers har to halvdele der svarer til skiftet mellem mol og dur i melodien. Og så fik jeg også en paradoksal pointe med i slutningen, hvor genren kræver at der skal opfordres til skåler og hurraråb. Hvis der er noget jeg synes der er lidt svagt, så skulle det være tredje vers med ros til ham og hende, men da sangen blev sunget til festen, kunne jeg se på dem at de var glade for at det blev nævnt, også “Jesper”, hvis juridiske gerning bliver sat i et humoristisk lys.
Vi bliver jo alle ældre og rundere med alderen. Så i min sølvbryllupssang står der ikke noget der kan støde på manchetterne. Derimod skal I se en bryllupssang skrevet af mig på bestilling fra brudens søster, og den blev som hun gerne ville have den. Her er sproget anderledes ramsaltet, men i det ungdommelige selskab var det også de færreste der havde stødbare manchetter i det hele taget. Det hører så også med til billedet at brud og gom begge har været gift før op til flere gange, og i øvrigt nu er skilt igen, så de bange anelser sangen udtrykker kom desværre til at gå i opfyldelse.
(Mel.: Marken er mejet)
Li’ som man tro’de at ikke ti vilde
heste ku’ få Poul til at gå ned i knæ og fri
er vi til bryllup igen – ih, du milde!
Man må jo beundre parrets store energi.
: De har prøvet før,
ved hvordan den kør’,
men de syn’s vel vielser gi’r livet mer kulør.:
Præsten i kirken gav dem en formaning
om at ta’ sig sammen og vær’ go’e ved hinand’n.
Det sku’ vær’ slut med al udenomsglaning,
nu må konen nøjes med at kigge mildt til mand’n.
: Han gav klar besked,
langtidsholdbarhed
kommer kun af monogamitet – så vidt man ved…:
Jytte, min søster, lyt til min erfaring
(nu er det en uge siden at jeg selv stod brud):
Hvis nu at Poul skulle ønske forklaring
på hvor du var henne sidste gang da du gik ud –
: Bare slå det hen,
nus ham kærligt, men
hold det for dig selv hvis du har pjanket lidt igen.:
Poul er vel også bekendt med den tanke
at hvad præsten præker skal man ta’ med et gran salt.
Men med hans pjank må du ha’ hånd i hanke
for der lurer hormonale farer overalt.
: Sørg for at hans krudt
hjemme af bli’r skudt
ellers ku’ det være ægteskabet snart tog slut… :
Bestilleren har i øvrigt været storforbruger af mine sange. Jeg har skrevet til hendes eget bryllup (ugen inden, som det fremgår af sangteksten), to sange til svigermoderens 60-årsdag og en konfirmationssang til deres yngste datter. Hun var vældig tilfreds og sagde at sangen havde moret selskabet helt gevaldigt, inklusive brudeparret. Jeg havde ellers skrevet et par vers til på andre melodier i mere forsonligt tonefald, men dem havde de vist slet ikke sunget.
Og hvad kan man så lære af det? Jo, man kan slippe godt fra en sang der er for skrap hvis bare det bliver gjort med stil, og hvis der er god gang i sproget. “Udenomsglaning” er et godt rim på “formaning”. Og som alle der har prøvet det godt ved: til et bryllup kommer drifter og løssluppenhed til overfladen lige så snart brudens far og gommen har holdt deres taler, og så er der ingen smalle steder. “Marken er mejet” er også en frisk melodi som man er sikker på at alle kender og kan tralle med på. Men det med hvilken melodi man skal skrive på til hvilken anledning – det kommer jeg ind på i et senere opslag, hvor der også kommer gode eksempler.
I næste uge kommer opslaget også til at handle om bryllupssange. Der bliver hele fire, og de er meget forskellige. En del af tanken med denne blog er at inspirere jer til at skrive gode lejlighedssange, men glem ikke at I også kan få mig til at skrive for jer. Jeg er ikke den billigste, men jeg gør det godt:)
I er meget velkomne til at kommentere. I får mulighed for at skrive kommentar når I klikker på opslagets titel ude i højre spalte og så scroller ned i bunden af den side der har åbnet sig.
Glem ikke at sige det til jeres venner hvis I synes det har været sjovt at læse om mine sange. Giv dem linket, del det på Facebook og hvor I ellers færdes på de sociale medier.