Det er dejligt at være populær. I forårsmånederne er “Sørens Sangfabrik” blevet besøgt af i gennemsnit 75 gæster om ugen. Ikke dårligt for en blog hvor seneste indlæg blev lagt ind i februar. Som man nok har bemærket, har jeg haft mest travlt med andre ting, men jeg har lejlighedsvis været inde og tjekke trafikken, og den har været mere eller mindre konstant hele året.
Jeg er ret sikker på at interessen kommer fra gør-det-selv-sangskrivere. En af Sangfabrikkens læsere synger i kor med mig, og hun fortalte glædestrålende i onsdags at hun havde planket min bedste sølvbryllupssang (I kan læse den her), og hun kunne bruge det meste af teksten uden de større ændringer. Jeg komplimenterede hende for hendes gode smag. Og i det hele taget har jeg ikke noget imod at folk går på selvpluk i mine tekster. Det er bare smigrende, og i grunden trives jeg bedst ved ikke at have for stort et arbejdstryk med for mange bestillinger. Men allerbedst er det når I selv skriver sange. I sidste indlæg lovede jeg en opskrift på en selvbyggersang som kun kræver lidt snilde og sproglig opfindsomhed før I står med en fin personlig sang der vil tjene jer til ære ved den festlige lejlighed. Den opskrift gav jeg faktisk allerede for tre år siden – I kan læse den ved at klikke her.
I stedet kan I læse og synge en sang hvor jeg har fulgt min egen opskrift. Første og sidste vers er rent genbrug – de fire vers i midten er nye. Der er ingen der siger at en sang skal have seks vers, så hvis I selv kan finde ud af at skrive to vers der giver sangen et tilstrækkeligt personligt indhold, er I allerede hjemme med en sang med fire vers.
Sangen skulle jeg bruge i anledning af en nabos runde fødselsdag for ikke længe siden. Som det fremgår af sangen, købte hun og manden hus på vores vej for mange år siden, og hun og manden er vilde med squaredance. Manden er endda blevet “caller”, den person som giver kommandoer til de dansende så de kan udføre trinnene uden at ramle ind i hinanden. Bag det mystiske fjerde vers gemmer sig følgende: Anni er rejseledsager for en lettere psykisk syg mand når han skal på ferierejser, og der er ikke noget “gris” der (som Jørgen Ryg ville have sagt). Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive “Der er kun løst krudt i hans skyder”, men ombestemte mig.
Melodien er “Jeg har min hest, jeg har min lasso”. Den er kendt af enhver over tres – men skulle der være en læser som ikke kan huske den, kan I se en stump video med den her.
1. Nu holder Anni gilde
for hun er ble’et halvfjerds,
så hende skal vi fejre
med løjer og kommers.
Hun har nu nået ald’rens fylde,
er kommet på den rette hylde.
Før var hun ung og rask og livlig.
Nu sænker roen sig grangiv’lig.
JUHUU!!
2. Som ung var vores Anni
en pige fuld af pep
og mødte så Niels Erik,
blev gift, ja, det gik tjep!
Og de fik snart to gæve knægte.
At det’ gå’t godt kan ingen nægte.
For længst er jobbet lagt på hylden.
De nyder nu parcelidyllen.
JUHUU!!
3. Her har de boet længe
skønt først de følte sorg.
De længtes stadig efter
det fjerne Silkeborg.
Men her på vores Rosenvænge
faldt de snart ind i vores gænge.
Der’s have er ret velfriseret.
Nu er de ble’et fuldt integreret.
JUHUU!!
4. I alle verdens lande
har Anni snart rejst rundt.
At rejse er at leve,
desuden er det sundt.
Hvor andre tabte underkæben
har Niller stadig smil på læben.
Hend’s rejseven er ing’n forbryder.
Det er kun løst krudt med han skyder!
JUHUU!!
5. Når Anni sig forlyster
og gi’r den en spand kul,
så er det i en squaredance
på et fyldt dansegulv.
I cowboytøj hun dansen træder
så sveden hendes pande væder,
mens hendes Niels, han passer tjansen
som den der holder styr på dansen.
JUHUU!!
6. Ja, Anni er utrolig!
Tænk som hun holder ud!
Fysikken er i orden,
ret glat er hendes hud.
Hun er så dugfrisk som en rose!
Ved øjet hænger knap en pose.
Og se hvordan humøret stråler
mens vi for hende ivrigt skåler!
JUHUU!!
Ja, sådan var den. Kære læser – du kan godt skrive en sang selv som er lige så god som den. Bare se at komme i gang.