I denne uge skal min blog handle om et par afskedskvad til kolleger der lige som mig er gået pensionens vej – på VUC, som efterhånden også skranter mere og mere. Ganske vist er min blog lidt en prale- og reklameside der skal lokke trængende sjæle til at bestille en sang hos mig, men mine tidligere kolleger kan også læse ugens indlæg som en hilsen til dem i den svære situation de sidder i på en skole som næsten er gået ned for fuld tælling. Derfor er der heller ikke lavet om på navnene i de følgende sangtekster.
Det er ellers min privatlivspolitik ikke at røbe rigtige navne. Mine sange er skrevet til privat brug, og de navne der nævnes er som regel ændret af hensyn til de rigtige mennesker sangene handler om. Enkelte gange er navnet rigtigt nok, men så er det fordi det alligevel ville være let at finde ud af hvem vedkommende er. Indtil videre har jeg ingen klager fået, og hvis nogen alligevel føler sig gået for nær, beder jeg ydmygt om undskyldning. På Facebook har jeg dog fået en klage der gik den modsatte vej: en af konfirmanderne i sidste uges sange havde ikke syntes godt om at blive kaldt “Jonna”, som jeg ellers synes er et nydeligt navn. Hun ville gerne fremstå ved eget navn i så udmærket en sang. Undskyld, Edith!
Men tilbage til emnet afskedskvaler. Den første sang er fra de allersidste dage inden skolen holdt afslutning og dimission i år. Anledningen er Eskils og Jørgens pensioneringsreception. Focus ligger på kollegernes afskedskvaler, mens Eskils og Jørgens sorg, hvis den i det hele taget antydes, i hvert fald ligger på et lille sted. Melodien er “Gluntarne”, samme melodi som blev brugt til en sangtekst i sidste uges indlæg, men I kan også høre en flot svensk fortolkning af den originale sang her. Jeg sang teksten som duet sammen med min noget yngre kollega Arne, som ikke har tænkt sig selv at gå på pension før der er gået et par år – hvis der ellers på det tidspunkt stadig er et VUC at gå på pension fra.
Tænk. Nu la’r Eskil sig pensionere
Hvad skal der bli’ af ham, det arme skind
Han får det rart med at feriere
Men tårer rinder nu på vores kind
Han ta’r til Fyn så nu må vi miste
vores guru i trivialkultur.
Så det er klart at vi er ret triste
– hvad gør vi uden vores frontfigur?
Det var som om der gik hul på bylden
efter at Eskil søgte om pension.
Jørgen vil også en tur på hylden
og det kan knibe at bevare ro’n.
For hvem skal nu tolke verdens tilstand?
Hvem forklarer Giddens og ham Bourdieu?
Bli’r hele skolen snart bragt til stilstand
når alle lærerne er gå’t i frø?
Jørgen skal pusle om sine heste,
Eskil skal nærstudere sin Tin Tin.
Jo, de kan sagtens stå her og feste
for deres otium bli’r rent win-win.
Her står kolleger med øjne blanke
og for dem er det jo en anden sag.
De må forlige sig med den tanke
at Jørn og Eskil holder op i dag.
Ja, det er en ret privat tekst, men læserne kan sikkert godt fornemme at det drejer sig om et par kloge hoveder der især er blevet påskønnet for deres forstand på spændende ting, ikke for deres omstillingsparathed eller næsegruse beundring for skolens undervisningstekniske dogmer. At de er væk har gjort det kedeligere i kantinen, men kollegerne glædes over at Jørgen og Eskil er sluppet ud med blød landing. “For dem er det jo en anden sag.” Eneste sted i sangen med direkte hentydning til skolens krise. Selv om det er trist at skilles, fejres alligevel en glædelig begivenhed.
Anderledes forholder det sig med et andet afskedskvad da min gode ven Per gik på pension for syv år siden. Han blev ansat på skolen over et år før jeg blev det, og sammen med et par andre stykker der også havde været med hele vejen siden skolens spæde start var vi i den grad groet sammen. For mig var Per næsten familie. Per var en dygtig og meget vidende lærer, men han havde også fænomenale evner som administrator, og det blev så hans skæbne at blive trukket ind i mellemlederkredsen omkring den direktør der om nogen bærer skylden for at det går så skidt med skolen i dag. Til sidst blev det så for meget for Per at skulle være yesman uden selv at have noget at skulle have sagt, og da det også begyndte at knibe med fysikken, valgte han at trække stikket ud. Det skulle fejres med maner, og til hans afskedsreception stillede vi tre-fire mand høj op og afsang følgende kvad, der gik på “Skibet skal sejle i nat”, hvilket nok må siges at være en passende melodi til lejligheden. Vi sang flerstemmigt, der var ingen smalle steder!
Vi si’r farvel nu til Per.
Det’ faktisk nu at det sker.
Per vil i dok.
Nu har han fået nok.
Han takker af – det sker uden brok.
Nu jamrer den modløse flok:
Farvel kære Per
og pas på dig selv
Vi vedgår at vi står i helt bundløs gæld
til al din talgymnastik
og skemateknik
men nu er du jo pensionist.
Hvordan mon det går
for os uden dig?
Bli’r alt mon til kaos?
Kan vi finde vej?
Det bli’r besværligt, men vi
må finde os i
at nu er du jo pensionist.
Et utal af år på din tørn.
Tilbage står Arne og Sør’n
de sidste på skansen fra gamle SV
der husker hvordan det gik te’
da du var en slank og fyrig adjunkt
med bølgende manke,
og blikket var ungt
med masser af energi –
den tid er forbi,
for nu er du jo pensionist.
Hvad skal du nu finde på?
Gå ikke bare i stå!
Der er jo krudt
i den gamle kanut,
masser af kræfter og masser af fut.
For dig er det slet ikke slut.
Skal du klippe hæk
og udrydde mos
i plænen mens hele dit jordiske gods
forøger sin friværdi?
Du finder dig i
at nu er du jo pensionist?
Nej, gu’ gør du ej,
din rastløse flid
skal nok finde afløb
nu du har få’t tid
til mange spændende ting
der ligger på spring
og venter på en pensionist.
Og her ved dit afskedskalas
må vi sige: Skål, gamle jas!
Du har gjort det godt, men der’ mere endnu,
hvor meget bestemmer kun du.
Vi håber og tror den fremtid du får
med masser af indhold
i masser af år
vil bli’ til lykken for dig
og gå som en leg –
for nu er du jo pensionist.
– men uden dig bli’r her nu trist!
Det kom ikke til at gå som vi spåede for Pers fremtid. Det gik tilbage med helbredet, og han døde ved juletid forrige år. Det blev trist uden Per.
Der er ikke mere at sige i denne uge. I næste uge lægger jeg endnu et par konfirmationssange ud. Det bliver et par stykker jeg har skrevet for egen regning, så I kan godt være forberedt på at de er lidt ud over det sædvanlige.