Det har handlet knap så meget om mine sange som om VUC Syd i min blog de sidste to uger. Hvad hjertet er fuldt af, løber pennen over med, og det er lidt skrap kost for mine gamle kolleger hvad der foregår. Der er allerede fyret over 20 hf-lærere, og efter at den siddende bestyrelse nu er blevet sat på porten af staten, er der sikkert endnu værre ting i vente.
Ja, nostalgien flyder stadig over hos mig. I forrige uge skrev jeg om Dogmerevyen, den første og eneste fælles personalerevy på VUC. Skabt i et lykkeligt samarbejde, men klimaet blev hurtigt et andet på skolen. Jeg er kommet i tanke om at jeg også havde en sang mere med i Dogmerevyen end de to jeg viste læserne for to uger siden, og det var ikke den ringeste. Den blev sunget på en melodi der er almindeligt kendt som Gluntarne, og unge læsere kan høre en udgave her. Originalen er en duet, men vi var fire der sang, to på hver stemme:
Tænk at vi alle ku’ stimle sammen,
hver en’ste ansat her på VUC.
Nu skal vi ha’ det i fryd og gammen
– når morgendagen kommer, må vi se
om hvad vi lærte er no’et der dutter,
om det ikke bare var øregas.
Når en ekspert i trompeten trutter,
er et gran salt jo ofte på sin plads.
Men pyt med det, for nu er her gilde,
og vi skal styrke vores sammenhold.
Sikke det lykkes, vi er helt vilde
– faktisk er vi i vore drifters vold.
Vi der er gamle kan ha’ besvær med
at få stablet os på lakridserne.
Men såd’n en aften har ingen svært ved
at bli’ lidt varm i muffedisserne.
Nu er vi kommet til konklusionen:
Der er sgu’ korpsånd her på VUC.
Det er for svært, det med kammertonen,
når man beruses af så meg’n succes.
Nu er det lige før at vi brister,
lige før at kedelen går i kog.
Nu bli’r der sprækker i fars medister,
når det skal siges i et bramfrit sprog.
Der var det lig’ ved at bli’ for meget,
stemningen kæntrer i vort rosekor.
Men når det hele bli’r målt og vejet,
gør lidt begejstring heller ikke spor.
Derfor så vil vi nu prøv’ å’ finde
frem til det der er sangens hovedmål:
Løft nu jert glas, hver en mand og kvinde,
for det er tid at drikke skolens skål!
Da jeg skrev teksten, var det med de kommende to pædagogiske dages ørkenvandring i tankerne, men da vi stod der og sang, var det altså lige før vi mente det hele i ramme alvor!
Dette var lige en hilsen til mine hårdt prøvede tidligere kolleger. Alle andre kan nok også påskønne den gode tekst med dens eksperttrompettrut, kogende kedler og eksploderende medisterpølser. Men nu skal vi over til ugens hovedemne: Den gode konfirmationssang.
Der bliver skrevet lejlighedssange til bryllupper, fødselsdage, jubilæer – men ikke til begravelser. Men de fleste lejlighedssange bliver skrevet til konfirmationer, og det er ved den anledning at flest har forsøgt sig som lejlighedsdigtere – og det er også ved den anledning at der er blevet skrevet – og sunget – flest rædselsfulde sange. Sange der er skrevet af fra andre afskrifter, sange med rædsomt haltende fødder og tvivlsomme rim – som f.eks.
Kirsten nu er du jo konfirmert
derfor i din hvide kjole ser.
Alle gode ønsker følger dig,
ud på livets lange landevej.
Du badminton går så ofte til,
fodbold også gerne helst du vil.
Det er dog bedre at ridning nå.
Søren skal passe vældig på.
Og i skolen klarer du dig fint,
blir i matematik lidt til grin.
Bare du vil verden smile til,
tror vi at det går som du det vil.
Jeg er ikke sikker på at det drejer sig om en autentisk sang. Jeg har fundet den i en bog et sted. Det er formodentlig en parodi. Men vi har alle set noget der ligner. Derfor er konfirmationstiden højsæson for dem der skriver lejlighedssange for penge. Det skæpper i kassen mens der drives rovdrift på deres Pegasus.
Den største fejl ved sangeksemplet er i tredje vers, anden linje: “blir i matematik lidt til grin”. Det er en dødssynd at nævne noget konfirmanden synes er pinligt at få stukket i næsen på en dag hvor man skal være ekstra artig, sidde længe til bords og måske også lytte til tåkrummende taler. I andre festsange må man gerne gøre hovedpersonen lidt til grin, men konfirmander er fredede i klasse A. Ikke desto mindre bliver der skrevet mange sange der opremser fortidens skarnsstreger og fiaskoer. Af samme grund bliver sangene også tit for lange og kedelige, når alt skal med.
En af de første konfirmationssange jeg skrev på bestilling lider lidt af samme syge, men døm selv. Jeg fik grundige dessiner af konfirmandens far – jeg interviewer i øvrigt altid bestilleren grundigt inden jeg skriver sangen så jeg kan få en klar fornemmelse af hvad det er for en slags sang der ønskes. Der var meget der skulle med:
Til Bea på hendes konfirmationsdag
(mel: Tørresnoren – eller: Jorden drejer om sin akse med en masse men’sker på)
Prøv at se på vores Bea! Hun er yndig, hun er sød,
og som far og mor til hende bli’r man lidt om hjertet blød.
Det var da for ganske nylig hun af storken blev lever’t,
og nu sidder hun minsandten der og er nykonfirmer’t.
Men når vi nu ser tilbage, er der gået en del år
fra hun fik den første tand og tog sin første mælketår.
Vores store pige har fortjent en rigtig rosesang.
Allerførst gi’r vi af hende dette her signalement:
Bea har sit eget tempo, det må ta’ den tid det ta’r,
men alli’vel når hun målet – hun er klar når hun er klar.
Sådan var det for eksempel dengang hun blev til cyklist.
Efter ugers trælse hersen lærte hun det selv til sidst.
Udejakke, gummistøvler, det er hendes yndlingsdress.
Friluftsliv og FDF får vores Bea i sit es.
Hun kan også været piget, feminin og let på tå.
men hun gør det helt diskret – endnu da, må man jo forstå.
Bea er et venligt væsen, god ved mennesker og dyr.
Om det så er Jesper, har han med sin søster intet hyr.
Endeløse diskussioner føres i samdrægtighed.
Emnet, det er ikke vigtigt. De bli’r lystigt ved og ved.
Alle kender Beas charme, hendes lune og humør,
hendes kreative evner, hendes menneskegehør.
Og med sproget kan hun også mere end sit fadervor:
hun kan sige ”Wøps!” og ”blopse”, ord kun Bea helt forstår.
Kære Bea, søde Bea, du kan klare lidt af hvert.
Fra os begge har du arvet mere end en lille snert.
Måske nok en tvivlsom fordel, men alli’vel tør vi spå
at du vil få held med livet – vi tror nok at det skal gå.
Kære gæster, nu er tiden inde til at sige skål.
Det har faktisk hele tiden være sangens hovedmål.
Rejs jer op og tag jer sammen, råb så højt som I formår
et hurra for vores Bea, hun er konfirmand i år!
Jo, det var en lidt halvlang sang, men der kan også siges meget godt om den. Den giver et portræt, ikke et generalieblad. Jeg tvivler på at “Bea” syntes det var så sjovt at blive mindet om sine tidlige cykelproblemer, men med skulle det. Jeg tror derimod at hun blev glad for alle roserne som alligevel et eller andet sted havde forbindelse med virkelighedens verden, og alle tilstedeværende har været fuldstændig enige i de følelser der blev udtrykt. Jeg er sikker på at den gik rent ind hos “Bea” i fjerde vers: “Hun kan også været piget, feminin og let på tå. / men hun gør det helt diskret – endnu da, må man jo forstå.” Der er temmelig mange fjortenårige piger der har det som hemmeligt selvbillede.
Det var så mit bud på en traditionel, men vellykket konfirmationssang. Husk på den til foråret når konfirmanderne springer ud, og bestil så en sang af mig der er lige så pæn:)
Når jeg skriver konfirmationssang for egen regning, kan det godt komme til at gå anderledes for sig. Den første gang jeg skulle skrive en konfirmationssang var i 1997, og det var til mine gode venners store pige. Den skulle i hvert fald ikke have for lidt, og jeg gjorde mig virkelig umage. Sangen går på “Min Amanda var fra Kerteminde”:
Jonna Smedegaard blev konfirmeret
her i formiddags lidt efter ti.
Hendes hår er voksent onduleret,
hendes dress en skrædderfantasi.
Og hun fører sig med elegance,
se, hun er så yndefuld og smuk!
: Lad os bare bruge denne chance
til at prise hendes nye look. :
I august i ’83 Sofie
ligned’ mest af alt en luftballon.
Da hun så fik født en lille pige,
fik hun noget mer’ normal facon.
Tænk, at siden dette under skete
er der gået næsten fjorten år.
: Men vi kan jo også sagtens se det:
Jonna er skam ikke født i går! :
I en sky af røg den stolte fader
smiler bag en falmet pandelok.
Der er en ting som han bare hader:
Det er ikk’ at ha’ cerutter nok.
Han i dag det klarer uden nerver,
for den sag er ganske soleklar:
: Der er rigelig med røgreserver
når hans datter er en god cigar! :
Klanens andre børn ser til med måben
mens af Jonna gøres ekstra stads.
De har ikke siden barnedåben
været genstand for så stort kalas.
Men i dag er Jonna den det gælder,
gid, at hun må nå sit fremtidsmål!
: Ned i ganen nu vi rødvin hælder
mens vi rejser os og råber skål! :
Sange tager farve efter den oprindelige sang hvis melodi de skal synges på. Her kan man godt fornemme afsmitning fra “Min Amanda” med dens sproglige underfundighed og lidt gammeldags tone. Unge læsere kan studere teksten her, og man kan høre sangen her. Jeg er ellers ikke meget til “poetiske” ordstillinger som “Han i dag det klarer uden nerver”, men det fungerer godt som oplæg til den lidt tvivlsomme punchline: “Der er rigelig med røgreserver / når hans datter er en god cigar”. Den skal man vist ikke tænke for længe over. Konfirmanden syntes det var sjovt, og jeg kunne se på hende at hun var lykkelig over beskrivelsen i første vers. Der skulle også grines under sangen, og det var de voksne det gik ud over – et andet plus for konfirmanden. Der bliver ikke meget plads til de traditionelle ønsker og formaninger til konfirmanden – “gid, at hun må nå sit fremtidsmål!” – før sangen igen er nede på jorden og vender tilbage til det væsentlige: “Ned i ganen nu vi rødvin hælder”. Det med fremtidsmålet går det helt fint med: nu er “Jonna” narkoselæge på et sygehus på Sjælland med mand og to børn.
“Jonnas” forældre har avlet yderligere to pragtfulde børn, og dem har jeg også skrevet rigtig gode konfirmationssange til, men de to sange må man vente med at læse til om fjorten dage. Jeg har tænkt at komme med konfirmationssangsdryp hen ad vejen i min blog så læserne bedre kan huske hvem det er der er fagmanden når de skal have bestilt konfirmationssang til foråret.
I næste uge kommer der tekster skrevet for egen regning: et par pensioneringssange. Det er ikke nødvendigvis så trist igen – stay tuned! Også i næste uge kan man læse nogle af mine allerbedste tekster.