I denne uge må det godt gå lidt stærkt, for jeg har travlt med min anden hobby: korsang. I aften er der øver i Egtved til lørdagens koncert i anledning af Tågelund Korets 40-års jubilæum. Vores koncert er på Vandel Efterskole kl. 15, og man får fornøjelse af at høre hele fire kor. Ud over os selv er det også værd at nævne at den kendte komponist og kordirigent Erik Sommer optræder med sit kor Troubadour. De kommer på genvisit hos os den lange vej fra Nørre Nissum ved Limfjordens vande, efter at vi i foråret var på visit hos dem og sang til deres jubilæumskoncert. Kom endelig hvis I har tid og mulighed – det er gratis, og det bliver en rigtig flot koncert. Adressen er Grindstedvej 37, 7184 Vandel.
I morgen aften, altså fredag, skal jeg synge til en anden koncert, kormaraton i Haderslev Domkirke. Den er også gratis, og løjerne begynder allerede kl. 18, men mit kor, Haderslev Lærerkor, kommer først på som det næstsidste kor kl. 21. Be there or be square:)
Ikke nok med det, men nu har jeg også fået min første bestilling på en tekst som udelukkende skyldes denne blogs gennemslagskraft som reklamemedie for min lille sangfabrik. Alle andre tekster jeg har skrevet siden bloggen startede, på eget initiativ eller på bestilling, var alligevel blevet skrevet uanset om bloggen havde været der eller ikke. Så dette er et større gennembrud, og jeg har allerede lagt hovedet i blød. I næste uge får I resultatet at se – jeg tror det bliver fornøjeligt.
Men denne uges indlæg skal langt fra blot være et pausekomma. I kan læse – og synge – to sange hvor melodien var dikteret på forhånd.
Den første skrev jeg på bestilling fra personalet i den børnehave hvor min kone arbejdede som pædagog. Anledningen var at institutionens leder, “Oda”, fyldte tres og nu gik på førtidspension. Hun var en fantastisk dygtig leder der havde fokus på personalets og børnenes trivsel, og sorgen var stor over hendes beslutning. Typisk for hende nøjedes hun ikke med at holde en afskedsreception for sig selv med lidt portvin og kransekage. Nej, hele personalet med påhæng blev inviteret over til Fanø til hendes private og megastore 60-års fødselsdagsfest. Jeg blev hyret til at skrive en sang der tolkede personalets følelse i den anledning, og jeg fik meget klare dessiner om indhold. Melodien var også bestemt på forhånd: Imellem Esbjerg og Fanø. Hør originalen her.
Nu fylder Oda de snese tre, ja,
de snese tre, ja, de snese tre,
skønt det nu knap nok er til at se, ja,
når vi nu fester på Fanø.
Hun stråler som i sin ungdomsvår
i glæden gør det slet ingen skår
at bli’ så gammel når blot man får
så mange gæster på Fanø.
Her er vi mange fra Hybengår’n, ja,
fra Hybengår’n, ja, fra Hybengår’n
På vores kinder der triller tår’n, ja,
imens vi fester på Fanø.
For nu vil Oda gå på pension
så vi må savne hendes person
det bli’r en anden som står på bro’n
mens Oda hygger på Fanø.
For os var Oda en god kaptajn, ja,
en god kaptajn, ja, en god kaptajn
som altid sagtens ku’ finde vej’n, ja
– den ros får Oda på Fanø.
For hun ku’ lytte til vores brok
og når hun ha’d lyttet længe nok
fik hun problemerne lagt i dok
– nu må hun gør’ det på Fanø.
Oda er altid en charmetrold, ja,
en charmetrold, ja, en charmetrold.
Hendes humør skaber sammenhold, ja
– den sag er givet på Fanø.
Er vitsen vandet, så pyt med det,
man må alligevel bare le.
For Oda kan straks de næste tre
– der bli’r nok grinet på Fanø.
At spise sundt er jo hammerfedt, ja,
er hammerfedt, ja, er hammerfedt.
Det mener Oda, men tøv nu lidt, ja,
– nu skal det røbes på Fanø:
Når hun får fri og skal til at hjem
lister hun rittersportspakken frem
og vi kan udmærket gætte hvem
der nu skal smovse på Fanø.
Hun har en mand, og han hedder Kent, ja,
han hedder Kent, ja, han hedder Kent
og li’som Oda har han talent, ja,
for tosserier på Fanø.
Han gi’r tit Oda no’et specielt:
et lokumsbrædt, et par cirkustelt-
enorme trusser, så generelt
har de det muntert på Fanø.
De to har sejlet fra kyst til kyst, ja,
fra kyst til kyst, ja, fra kyst til kyst.
Men Kent og Oda har fået lyst, ja,
til at bli’ landfast på Fanø.
I båd har de sejlet vandet tyndt
nu har de rundet den sidste pynt
og vekslet båden til kongens mønt
– det får man brug for på Fanø.
Oda kan godt li’ en følsom sang, ja,
en følsom sang, ja, en følsom sang.
Det’ kun en fordel hvis den er lang, ja,
som mellem Esbjerg og Fanø.
Men denne sang har brændt af sit krudt
– så giv nu Oda når den er slut
et leve og en hurrasalut
– og ikk’ et ord mer om Fanø!
Den anden sang I skal se skrev jeg i sidste uge til en god vens 70-årsdag. Fejringen foregik på Harmonien, danskhedens gamle bastion i Haderslev da den slags betød noget. Her gav melodien også sig selv. Ad omveje fik jeg at vide at fødselaren havde en ganske særlig kærlighed for “Socialisternes March” af P. Overby, bedre kendt under navnet “Snart dages det, Brødre!” I kan høre en udgave af originalen her. Den gamle socialistiske kampsang har stadig appel i dag, men har måske nok rigelig patos i sig til en fødselsdagssang. Jeg syntes det var sjovt at give svulstigheden frie tøjler:
Nu holder Svend-Erik et megatamtam
i danskhedens gamle palads,
hvor maden og vinen er bare namnam
med leben og festivitas.
Men først skal vi synge no’n fjollede vers,
for nu er Svend-Erik halvfjerds.
Han knokler – måske er den tanke ej fjern
at han spiser doping og speed
fordi han i ilden har masser af jern
– det må vær’ fordi han ka’ li’et.
For kunst og kultur slår han gerne et slag,
står vagt om den dannede smag.
Som frelsende engel turnerer han rundt
blandt egnens fortvivlede mø’r.
Af faste kontakter har han vist et bundt.
Jo, han ved skam godt hvo’n den kør’!
Til gengæld han høster beundring så stor,
har fans over den ganske jord.
Han samler på mærk’lige sager og ting,
og Freud ku’ nok si’ et par ord
om hvorfor Svend-Erik er gå’t i selvsving
med potter på sit spisebord.
Hvert eneste hjørne besættes med flid
– til den slags kan han godt få tid.
Svend-Erik er en rabiat læsehest.
Han pløjer sig gennem hver bog,
og når han de seneste bøger har læst,
så hopper han ind i et tog
og kører til bogmesse i København
og ta’r endnu flere i favn.
Når udklædt som Holger han vil lege skjul
kan man let ham finde igen.
For vores Svend-Erik er bare så cool,
langt mer’ end almind’lige mænd!
Så råb højt hurra for den bedste vi har!
Han er jo et pragteksemplar!!
Ja, det blev lidt fjollede vers, og måske er det også en lidt privat sang der kræver at man kender manden for at synes at den er rigtig sjov. Det er vist nødvendigt at vide på forhånd at den pensionerede bibliotekar lægger et stort arbejde i ikke mindre end to kulturelle foreninger i Haderslev, og så er han ud over sin store læselyst også passioneret samler af dyr keramik. Og det med Holger: “Svend-Erik” yndede at optræde forklædt som Holger til arrangementer på biblioteket for børn. Måske nok sager som den kløgtige læser godt selv kunne udlede af teksten, men andet vers er noget misvisende. De “fortvivlede mø’r” der kræver hans assistance er ikke smægtende unge piger, men modne damer der er afhængige i det daglige af den noble gentlemans indsats.
Nok om det i denne uge. I næste uge håber jeg at kunne vise min allernyeste sang frem. Husk at like og dele på facebook hvis I synes min blog er umagen værd for andre end jer selv at følge med i.