En god ven og tidligere kollega havde været inde på visit i Sangfabrikken og komplimenterede mig (tror jeg nok) for den udviste energi. Han udtrykte sin bekymring for hvad jeg så vil gøre når jeg ikke har flere sange at vise frem.
Jeg kunne berolige ham med at der stadig ligger en god slat sange af første sortering i bøtten. I sidste uge fik I et par vilde og frække rim som jeg længe har haft lyst til at vise frem. I denne uge vender jeg tilbage til bestillingsarbejder udført med sordin på strengene. Det er igen bestillinger fra familien “Bohr”. Den kæmpestore klan med børnebørn og flere på vej fejrede bessernes seneste runde fødselsdage i grandios stil, og selvfølgelig blev der også vanen tro bestilt sange i Sangfabrikken.
Familiens patriark fyldte 80 i 2011. Jeg fik meget præcise instruktioner om sangens indhold. Sangens tone måtte gerne udtrykke respektfuld kærlighed med et humoristisk hip i ny og næ. Festens genstand var altid på farten på egnens stier og landeveje, det både til fods, på cykel og endda til hest, så det var nærliggende for mig at skrive sangen på “Den gamle skærslippers forårssang”, også kendt under sin første linje: “Nu lokker atter de lange veje…”. Jeg er jo vild med de gamle Giro 413-melodier, og det ville også være en melodi den gamle herre sagtens selv kunne brumme med på:
Nu er her leben og mægtigt gilde
for far har budt os til fødselsdag.
Den chance la’r vi ej gå til spilde –
Det er os alle en hjertesag
at vise ham hvilken pris vi sætter
på denne flinke og rare mand.
Han fylder 80 og har ingen pletter
hvorpå man fingeren sætte kan.
Med vores mor – underskønne kone!
har han vær’t gift siden hedenold.
De holder sammen, det står til tro’ne
– der’s kærlighed er i god behold.
For ganske vist elsker mor at vinde
og har det bedst med at føre an,
mens far tålmodigt gi’r plads til hende.
At tabe han sagtens tåle kan.
Forhen som bonde var han helt med på
at roerne fik et ekstra pift,
mens andre planter lod sig ihjelslå
fordi de sprøjtede var med gift.
Som parcellist er han blevet omvendt:
Nu skal natur’n holdes i vigør.
Det er det modsatte standpunkt omtrent
af det han ellers gik ind for før.
Men alskens nymodens tingeltangel
som folk går rundt og får hittet på
– det syn’s vor far er no’t værre skrammel,
så hvorfor prøve det at forstå?
Til sidst han måtte dog strække våben
da bilens futter fik vinterdæk.
“En mærkbar forskel,” sa’ han med måben.
Al fordums modstand var nu pist væk.
Til hest, på cykel, på sine fødder
vor far i egnen turnerer rundt.
Når man er 80, må man godt slå rødder,
men det syn’s far ikke er spor sundt.
Hans energi er vist uden ende,
og han ku’ ligne en yngre mand.
Vi andre må bare blankt erkende
at han ej gnaves af tidens tand.
Så lad os afslutte denne vise
til hyldest for vores fødselar.
Det er en ringe sag at bevise
at der er ingen som vores far.
Så tag jer sammen og lad det gjalde!
På maden har vi jo snart gjort kål.
Fat nu om glasset og rejs jer alle
og råb et højt hip hurra og SKÅL!!
Det er ellers ikke tit jeg begiver mig ud i noget med “ej”, “hedenold”, “vor”, og “poetiske ordstillinger” som f.eks. “hvorpå man fingeren sætte kan”, men det passer meget godt med melodiens altmodische tone – og fødselarens alder. Bestillerne var meget tilfredse, men en af dem påstod hun ikke kunne melodien. Der er også et stykke vej fra Johannes Meyers spritterhæse røst i originaludgaven (kan høres her) til en moden damealtstemme. Jeg fortalte dem så at sangen også kan synges på “Jeg plukker fløjlsgræs og riddersporer” – og det var vist det de gjorde til festen, for den kendte de bedre.
Tre år senere var den gal igen. Nu var det slægtens kvindelige overhoved der fyldte 75. Bestillerne ville gerne have mere af det samme. Der måtte godt være lidt kærlig skæmtsomhed, og det gjorde heller ikke noget at nævne fødselarens med moderne øjne usædvanlige ungdommelighed da parret blev gift. Et andet tema der var et must: Den ældre dames lyst til at altid at vinde i enhver sammenhæng over for mandens tålmodige given plads til sin noget yngre hustru – en ting som også var nævnt i 80-årssangen til bestillernes far. Det var altid vigtigt for hende at komme først – her nævnt i al uskyldighed. Så melodi til sangen gav sig selv: “Vente på far” fra “De små synger”.
Her skal der holdes gevaldig fest.
Glade og spændte er hver en gæst,
for vi skal fejre mors fødselsdag,
spise og drikke med velbehag.
Femoghalvfjerds, femoghalvfjerds –
så nu bli’r hun emnet
for et par vers.
Da hun blev gift, var hun 19 år,
og fars begejstring man let forstår.
Purungt og yndigt kuvøseguf –
den sag fik han ordnet i en ruf!
Den ordned’ far, den ordned’ far
så vi kunne få et
forældrepar.
De har holdt ud i en masse år,
har børn og børnebørn, tiden går.
Det er så dejligt at være to
som pensionister i mag og ro –
syn’s mor og far, syn’s mor og far.
Sikke mange glæder
de sammen har.
Mor slapper af med sit kniplebræt
og med en lydbog går tiden let.
Aftensol skinner på hendes hår
– er det snart tid til en kaffetår?
Den laver far, den laver far –
deres aftenhygge
er altid rar.
Mor står og venter på bakkens top.
Cykling er sundt for en konekrop.
Sejrssikkert spejder hun efter far
– med strøm på cyklen er sagen klar.
Snart kommer far, snart kommer far
Rugbrødsmotortramp ta’r
den tid det ta’r.
Mor er til genbrug, det ved enhver,
handler med glas og med gamle klæ’r.
Med hendes Kenwood er det forbi,
så vi gi’r hende en tro kopi.
Nyt er no’et bras, nyt er no’et bras,
Kenwood er jo bedst når
der hakkes fars.
Nu vil vi slutte vor lille sang.
Såd’n en kan også godt bli’ for lang.
Rejs jer fra stolen, hold glasset klar
– jubelen nok ingen ende ta’r.
Råb højt hurra, råb højt hurra!
Gid hun længe leve,
vor fødselar.
Det er en sang der godt kan gå an – jeg er rimelig tilfreds med versene om kuvøseguf og stille pensionisthygge i aftensol. Hvis nogen fra “Bohr”-familien læser med, vil jeg understrege at det ikke var bestillerne der syntes det var så sjovt med verset om bedstefars lyst til unge piger – det var mig. På det aktuelle tidspunkt har han selv været 27, så der er ikke noget at komme efter.
Resten blev som bestilt. Man bemærke sig parrets splittede holdning til teknologisk fornyelse – nymodens elcykel og vinterdæk over for den go’e gamle Kenwood-maskines fantastiske kødhakkeegenskaber. Men lad os nu ikke Bohr’e mere i det, for at fortsætte i samme mikrohumoristiske spor. Rigtig sjovt bliver det nok kun for medlemmer af familien.
Den ellers sangglade familie havde forbavsende lidt styr på den danske sangskat – det kneb også bestillerne med melodien til “Vente på far”. Så jeg indsang en lydfil til dem med sangen på. Jeg skal forskåne læserne fra at høre den udgave, men hvis de heller ikke rigtig kender melodien, kan de høre den originale sang her, smukt fremført af Katy Bødtger.
Ikke mere i denne uge. I næste uge kommer der måske en fødselsdagssang eller to mere, lige til at planke for amatørdigteren.