Dette er så julenummeret af “Sørens Sangfabrik”. Der bliver hverken gran eller nisser i de ikke mindre end to sange jeg vil præsentere, men festligt må det gerne være – og hvad kan være mere festligt end sange der er skrevet til bryllupper?
Denne bryllupssang bestilte bruden selv. Så det var oplagt at ordene i den også skulle lægges bruden i munden, især da efter vi havde snakket det hele igennem. Bruden var en kæk og uforfærdet pige der havde fået det som hun ville med gommen – lige siden de første gang havde mødt hinanden på et værtshus. Så der var ingen grund til at være pyssenysset i sangen. Melodien er “Den gang jeg drog af sted”.
En mørk og stormfuld nat,
en mørk og stormfuld nat
på Shakesbeer fik jeg fat,
ja, på Shakesbeer fik jeg fat
i Mortenlamseben,
og jeg var ikke sen
til at slå kløerne i ham før han fik talt til en.
Og da vi først i dagslys hinanden fik set an
jeg indså med det samme at han sku’ vær’ min mand.
Før han fik set sig om
var han min ejendom!
Hurra, hurra, hurra!
Men længe trak det ud,
men længe trak det ud,
før jeg ku’ bli’ hans brud,
ja, før jeg ku’ bli’ hans brud.
I fire lange år
jeg tænkte på hvornår
mon han vil fri til mig, hvis han da ellers det formår!
Men en romantisk aften han måtte knæle ned
jeg vidste god besked før han munden fik på gled.
Han bad mig om et ja,
og jeg sa’e: Tag mig da!
Hurra, hurra, hurra!
En lille parentes,
en lille parentes
som måske godt kan ses,
ja, som måske godt kan ses
er vores søde børn
og vi ta’r vores tørn
med næste slægtled, og vi svarer hver en spørgejør’n
at de er prototyper til masseproduktion,
så Hammelev kan vente befolkningseksplosion.
Måske et helt geled –
vi bliver bare ved!
Hurra, hurra, hurra!
Nu er vi blevet gift,
nu er vi blevet gift,
det gi’r et ekstra pift,
ja, det gi’r et ekstra pift.
En Jensen var jeg før –
nu er jeg blevet mør,
en lyst til at bli’ Nielsen inden i mig på sig rør’!
Og Morten bli’r en anden med armen om min hals.
Det ser I selv om lidt, når vi danser brudevals.
Vi er som yin og yang,
hinandens supplement.
Hurra, hurra, hurra!
Det blev da en kæk og munter sang, ikke? Ægteskabet holder skam endnu, men flere børn blev det ikke til, også selv om der blev spået næsten industriel produktion. Det er lige før der er magisk realisme over den dobbelte forvandling i sidste vers. Hvem der har taget hvem kan diskuteres.
Julen er lige om hjørnet, og det var så alt for denne gang. Jeg tillader mig at tage en pause i næste uge. Der er sikkert ikke mange alligevel der har tid til og tanke for at læse mine gamle lejlighedssange. Så ikke nok med at dette var sidste blogindlæg inden jul – det er også det sidste i år. Jeg vender frygtelig tilbage 3. januar.
Glædelig jul og godt nytår!