I denne uge turnerer jeg rundt i Norges land, og hele næste uge sidder jeg på en fjeldtop. Men mine trofaste læsere skal ikke snydes for deres ugentlige fix, især da når jeg i sidste uge lokkede med at det nu var slut med konfirmationssangene for denne gang.
I stedet vender jeg tilbage til min favoritgenre: fødselsdagssange jeg har skrevet til mine jævnaldrende venner. Det har altid været en sjov udfordring for mig at give dem en kærlig gang røg med på vejen, men med årene er tonen blevet mildere.
Jeg vil gerne vise jer et par sange jeg har skrevet på “Yesterday”. Popsange har som regel et a- og et b-stykke, så umiddelbart skulle det ikke være let at synge som fællessang. Men “Yesterday” er så velkendt at det aldrig volder problemer.
Den første af sangene skrev jeg til “Rudolfs” 50-års fødselsdag. “Rudolf” optræder i andre opslag – se også “Sangfabrikken pynter til jul”, “Endnu et par konfirmationssange” og “Sølvstænk i det gyldne hår…”. Min kone Lotte og jeg sang også en længere sang til “Rudolfs” pris som duet, men det blev altså også til denne lille bagatel som fællessang (og melodien er “Yesterday”):
Kun 50.
Er der grund til at vær’ utilfreds?
Ældre mænd må føle mindre pres,
så det er godt at bli’e 50.
Stadig slank.
Ryggen holder Rudolf stadig rank.
Helt fyldt op er hans reservetank,
men skægget er en sladderhank.
Lidt vemodigt er
det at sidde her
i dag.
Pensionist to be,
det må bli’e
i ro og ma-a-a-ag!
Nat med ham.
Tig’ren inden i ham er ble’et tam
– men alli’vel syn’s vi godt om ham.
Ja, Rudolf er jo helt namnam.
Rudolf, han er helt namnam.
Tigeren er blevet tam, og det er kun reservetanken der er fyldt op. Pensionsalderen er i sigte. Den slags betragtninger kan godt kalde på smilet til en 50-års fødselsdag.
Det er noget andet når fødselaren fylder 70. Det skete for en kær korkollega, og hun holdt en kæmpe fest her i sommer hvor mit kor var inviteret med på lige fod med familie og venner. “Mary” er indvandrer. Hun flyttede til Danmark fra Holland for mange år siden da manden og hun købte en dansk gård, og senere har hun arbejdet som havearkitekt. Nogle børn er dansksprogede, resten af familien er det ikke, så hvis hun skulle have en sang, måtte det blive på engelsk. Igen valgte jeg at skrive på “Yesterday”. Min sang var mild i tonen:
Seventy
Mary’s actually turned seventy
It’s a fact though it is hard to see
that Mary’s really seventy
Seventy –
Things aren’t really what they used to be
Time to laze about and drink some tea
– the quiet joys at seventy
Born in ’48
in the post-war baby boom,
straight in stem and blade
like a tulip in full bloom.
That was then
Later Mary was a mother hen
All her chicks have flown the coop again
but gave her many grandchildren.
And her garden skills
kept her busy through the years.
She faced goods and ills
but without too many tears.
This is now.
So far Mary’s muddled through somehow.
No more sweat will moisten Mary’s brow –
She just enjoys the precious now.
Yesterday
She was in her sixties yesterday
It’s a downhill battle, one might say,
But getting old is quite okay
– getting old is quite okay!
Det blev en meget vellykket sang, synes jeg – og festens genstand fik en blid og kærlig behandling. Man er jo ikke nogen årsunge selv. Det med den høje alder – den lærer man at komme overens med. Getting old is quite okay!
