Nu er det påske og tid for hygge med familien, men jeg håber at den ærede læser også har tid til et par minutter i selskab med den kommende haderslevrevys prügelknabe nummer et. Revyens instruktør har bestilt en sang om Haderslevs borgmester Hans Peter Geil, som især har gjort sig uheldigt bemærket på det sidste ved at være bestyrelsesformand for VUC Syd, den sønderjyske skandaleskole som den daværende direktør Hans Jørgen Hansen førte lukt ud over kanten til en mediemæssig og økonomisk afgrund – uden at Geil og resten af den siddende bestyrelse forstod andet end at VUC Syd var en rasende succes.
VUC i Haderslev var min arbejdsplads i 38 år, men heldigvis nåede jeg at gå på pension akkurat på det tidspunkt hvor ulykkerne stod i kø for at indtræffe. Venstremanden Geil mener selv det hele er en storm i et glas vand, men det er der ikke andre der synes. Han fik halveret sit personlige stemmetal ved sidste kommunalvalg i samme anledning, og efter katastoferne er fortsat, er hans vælgertække dalet yderligere. Her hjælper hans joviale sønderjyske charme ikke meget. Som revyoffer er han derfor gefundenes fressen.
I min sang havde jeg tænkt mig at slå to fluer med et smæk. I sin trængselstid er Geil blevet bonkammerat med byrådets frække dreng, Benny Bonde, som har en lang række dårlige sager bag sig med gylleforurening, ulovlig dræning af vådområder, brud på dyreværnsloven og museumsloven – og en betinget dom for at tæve en 12-årig dreng. Bonde blev Haderslevs viceborgmester ved sidste valg som led i en studehandel der gjorde det muligt for Geil at fortsætte som borgmester efter det skuffende kommunalvalg. Til trods for at Bonde er formand for Plan og Miljø, er han i fuld gang med at bygge en ny bydel (som han selv har godkendt) der er til stor gene for de omkringboende, og der er optræk til en langvarig og saftig retssag.
De to uheldige helte skulle have været sammen i et nummer hvor “Geil” sang en vise om sig selv stående ved siden af en fotostat med et billede af Benny Bonde, og melodien havde jeg klar: “Mig og Maggiduddi”. Men nu har Benny Bonde for nylig fået op til flere dramatiske hjerneblødninger og er sygemeldt indtil jul, hvis han ellers kommer tilbage igen i lokalpolitik. Og så er han udelukket som revyoffer.
I stedet skrev jeg i går en vise der udelukkende handler om Geil og hans meritter på VUC Syd. Melodien er “Ih, hvor er det kommunalt” – en revyklassiker der gør sig lystig over kommunalt smøl og småkorruption. I kan høre originaludgaven her på dette link. Nummeret begynder med at “Geil” kommer på scenen i sit typiske kostume, lapset casual blazer, åbentstående skjorte, tætsiddende bukser med livrem. Karakteren præsenterer sig selv på sønderjysk, og jeg beklager at mit forsøg på at ramme den lokale dialekt sikkert også farves kraftigt af min egen nordvestjyske dialektbaggrund:
“Mojn, mojn ålle I søte menske. A e Geil.
Ja, det er mæ der e borchmeste hee i Ha’sle. A e så grow te å snakk synnejysk – a ka snå itt snak det dee rigsdansk – i hver fald it når det er nauen a mi velgere der høre o e. Og a æ SÅ SJOV. A tøjs det e så glant å forteel nu vitse o synnejysk. Kinne I den dee me æ pich dæ skuld te bal i Tovtlund? Hon kjøe fejl i e rundkørsel i Gabøl og kom te å kjør te Vojens. Det blew hun så kjew a te hon kjøe hjem igen.
Ja, hon wa fra Gram. Det er a osse. Det er en dejle ste. Der er så manne fortidslevninge. Men no ska wi itt dvele ved fortiden – det tøjs a itt. Vi ska se frema.
Å så må vi slå en strech øwe de hele. Det tøjs a. Læ wos glemm åll de slemm – ja, det er mi nye motto. Det rime!
Det lye pennere end ”Stem ikke på Geil – han er en fejl”. En ka nok høe te det e itt naue en echte synnejye ku ha søi.
Det er itt så manne mie dæ snakke mæ mæ henn o e råjhus. Og nie o e havn – o VUC – dæe mo a helle itt komm mie.
A sidde så tit o mi borgmesterkontor og synger for mæsjel om hwoen det ku go så gal:
(Mel.: Ih, hvor er det kommunalt)
Når man er borgmester i en by som Haderslev
dirigerer man et stort orkester.
Og hvis nogen spiller falsk så må man ta’ de tæv
der må komme. Og jeg er en mester
i at ta’ imod de øretæver som det gi’r.
Alting glider af på mig som søm på en fakir.
Det gik galt på VUC
Min succesrate ku’ ikke blive ve’
Jeg blev fedtet ind i et bestyr’lsesansvar.
Først lidt småting af den slags jeg sagtens kan klar’.
Men da vupti millioner mangled’ rundt i øst og vest
sluttede min ansvarsfrie fest.
Som borgmester får man adgang til de gode ben.
VUC var fra den bedste hylde.
Til at kapre formandsposten var jeg ikke sen
og jeg glæded’ mig til at udfylde
rollen som en køn agtværdig kransekag’figur
i bestyr’lsen mens jeg sad og fik en lille lur.
Det var noget jeg ku’ li.
Direktøren var så fuld af energi.
Skolen kørte bare på den store klinge!
Skønt at høre kasseapparatet ringe!
Det var næsten som at vær’ med til at vind’ i matador
når jeg sad på direktør’ns kontor.
Men så blev det li’som da Titanic den gik ned:
Alt var helt OK på første klasse.
Ingen aned’ uråd før det hele gik i skred
– pludselig så skete der en masse.
Pist væk borte var den geniale direktør.
Mens vi andre sprælled’ desperat i pressens klør.
Og nu er der no’n der sir
at det også lidt er min fejl – arh hvad gi’r
I for sådden en gang snak. Og inden længe
har man glemt hvorfor det kosted’ mange penge.
Det’ en storm i et glas vand så sandt som at jeg hedder Geil.
Og om den slags ta’r jeg aldrig fejl!
Å no mo I ha mæ undskyldt. A ska hen og sij på mit borchmestekontor igjen.”
Ja, så er der næsten ikke mere i bloggen i denne uge. Tilbage står der at afsløre resultatet af den læserkonkurrence jeg udskrev i sidste uge. Læserne kunne stemme om hvilken de syntes var den bedste blandt fem udvalgte sange som jeg har skrevet. Ingen har kunnet træffe den afgørelse, men min kone har loyalt givet sin stemme på den af mine sange som hun synes er allerbedst. Det er selvfølgelig den duet vi sang til vores bryllup på melodien til “Den gamle gartner”:
Lotte:
Når jeg ser på smukke Søren løber tænderne i vand.
Tænk at lille jeg sku’ finde såd’n et pragtfuldt stykke mand!
Ja, min fryd er uden lige og en ung uskyldig pige
ser i ham sit livs idol mens hun stråler som en sol!
Plante smil og plante solskin, plante sang i alle sind!
Skabe hverdag om til fest og lukke lys og glæde ind.
Søren:
Lotte er min kransekage, Lotte er mit livs marengs!
Andre pi’r vil jeg forsage, Lotte gi’r mig hvad der træng’s!
Og min fryd er helt utrolig, tænk at vi skal dele bolig,
seng og børn og bil og kat – jo, hun er en lille skat!
Plante smil og plante solskin, plante sang i alle sind,
skabe hverdag om til fest og lukke lys og glæde ind.
Min kone har ganske ret – smukkere kan det ikke blive. Så nu sidder vi og gnasker de udlovede kattetunger i os selv mens vi sidder hver aften og ser gamle afsnit af “Game of Thrones”. Det er hyggeligt og en fin ting at lave i påsken. Vi ses på den anden side af højtiden!