I løbet af den sidste uge har der været 100 der har læst min blog. Det er langt over daglig vande, og jeg kan kun sige: Tak, borgmester Geil! Uden din støtte var det ikke kommet så vidt! For en hel del i min bekendtskabskreds (og blandt nuværende og især fyrede ansatte på VUC Syd) har nævnelsen af Geils navn samme virkning som en rød klud efter sigende skal have på en tyr. Og min sketch + sangtekst i sidste uge om hans uheldige rolle i VUC Syd-sagen var lige guf for mine læsere.
Det går på de høje nagler i sangfabrikken for tiden. Jeg har lige afleveret en konfirmationssang og har to mere i bestilling til maj, og så har jeg også en festsang der skal laves til en dobbelt 65-årsdag 4. maj. Det skal jeg nok klare altsammen, men læserne tilgiver sikkert at der ikke bliver nogen spritny revytekst i denne uge. Betalingsarbejde går forud for det brødløse.
Men gryden skal holdes i kog i min blog, så i stedet kan læserne muntre sig med en festsang jeg skrev på bestilling til en dobbelt 80- og 90-årsfødselsdagsfest for små tre uger siden. Nok en gang kom bestillingen fra familien “Bohr”. Jeg er ved at løbe tør for fingre når jeg prøver at tælle hvor mange sange de har bestilt hos mig i tidens løb. Denne gang altså om en slægtsfødselsdagsfest for de to matriarker Petra og Gudrun, som betalte gildet, men ellers kunne nøjes med at nyde den dejlige fest som yngre kræfter arrangerede for dem. Og nu skulle de så også have en festsang til hyldest. Jeg så for mig et monster af en sang på måske femogtyve vers der vendte hver en sten i de to lange livsforløb. Men sådan en sang skulle det ikke være, sagde bestillleren. Hun forestillede sig en sang der handlede om hele forløbet omkring festen – fra de gamle fik ideen til den, forberedelserne, fornøjelserne inden det gik løs med festmiddagen, festivitas, tømmermænd og hjemkørsel dagen efter. Lidt a la “I skoven skulle være gilde”. Det blev nu ikke melodien som jeg skrev på.
I stedet går sangen på “I en kælder sort som kul”:
”Petra, nu vi fylder rundt –
– tænk vi er så gamle!
Tror du ikke det var sundt
hvis vi kunne samle
slægten til en mægtig fest?
De bor jo i øst og vest.
Der bli’r fryd og gammen
når vi kommer sammen.”
”Gudrun, tror du at vi kan?
Jeg kan dårligt magte
noget læng’re, så hvordan
får i bånd vi lagt det
hele som man skal ha’ gjort?”
”Petra, det vil gå som smurt!
Vi betaler festen,
Vores børn gør resten!”
Og et udvalg sendte bud
rundt til ung og gammel
om ”værs’go’ at rykke ud,
for på samme hammel
hver må trække løs så vi
får en fest som vi kan li’.”
Alle gerne ville
til de gamles gilde.
Der blev booket vandrerhjem
ikke langt fra Faxe.
Gladelig vi mødte frem.
Vi er altid vakse
på en fest med faldera
– og især når vi skal ha’
hygge med famil’jen,
savnes aldrig viljen.
Der var lagt et hårdt program.
Alt var arrangeret:
Hans – for cykling er jo ham –
havde promoveret
en gevaldig cykeltur,
men de fleste modne fru’r
foretrak at bile
og bentøjet hvile.
Dagen gik i ro og mag,
men nu skal vi feste.
Nu er det en æressag!
Hver må gør’ sit bedste
for at festen bli’r kanon!
Hver en hyperglad person
gi’r den hele armen.
Vi må tåle larmen!
Maden her er vældig god
og de våde varer,
så der’ ingen risiko
for vi ikke klarer
at gi’ besserne salut,
og når festen den er slut
går vi ind og sover
til det driver over.
Søndag morgen – vi står op,
starter li’så stille.
Vor’s humør er helt i top!
Snart vil biler trille
hjem til hvor vi kommer fra.
Men vi håber snart vi ka’
synge en reprise
af den samme vise.
Petra! Gudrun! Tusind tak
for det fine gilde!
Alting er vist gå’t i hak.
Det var godt I ville
la’ jer fejre nok en gang!
Og nu føler vi en trang
til for dem at skåle
og et hurra skråle!!!
Bestilleren gav mig rigeligt med dessiner til indhold, men jeg holdt længden nede på ni vers. Bestilleren var vældig glad for sangen og syntes ikke den var for lang. Det er en sangglad familie, så det er nok gået uden for megen rastløshed under afsyngningen, men jeg vil råde til at holde længden på sådan en sang nede på max. seks vers.
Om der kommer en ny revytekst i sangfabrikken i næste uge? Det vil tiden vise. Hvis jeg får en god ide, kaster jeg hvad jeg har i hænderne og skriver. Men der er ikke langt til deadline på de næste bestillinger, så de kommer først.