I sidste indlæg lovede jeg at vise ikke mindre end fire bryllupssange frem denne fredag. Nu ligger det sådan at jeg sidder på solskinsøen Læsø – dog under en for en gangs skyld let overskyet himmel med en sval brise slikkende omkring pusselankerne – og en del af arkivet ligger derhjemme. Så der er et par sange jeg mægtig gerne ville have vist frem og kommenteret, men det må blive en anden gang. Ib, Herluf, Dorte – jeg beklager! Det var jeres sange det kom til at gå ud over – sikkert til jeres lettelse:)
Det var også endt med at dette indlæg var blevet alt for langt til at nogen gad læse det til ende, hvis jeg havde skrevet alt hvad jeg havde på hjerte om de sange. I stedet har jeg valgt to andre sange, og så den sang det hele tiden var meningen skulle med, nemlig den sang jeg skrev til Lottes og mit eget bryllup.
Vorherrebevares, tænker I sikkert. Nu bli’r det nok alt for privat! Bare rolig! Faktisk var meningen med den sang det stik modsatte. Både Lotte og jeg hadede tanken om at skulle stille os op og kramme vores følelsesliv ud i de forventede taler. Efter min svigerfars fremragende tale (hvor han blandt andet gjorde sig lystig over min uvilje til at vise ham min slunkne sparekassebog) sang Lotte og jeg følgende duet der gik på “Den Gamle Gartner”:
Lotte:
Når jeg ser på smukke Søren løber tænderne i vand.
Tænk at lille jeg sku’ finde såd’n et pragtfuldt stykke mand!
Ja, min fryd er uden lige og en ung uskyldig pige
ser i ham sit livs idol mens hun stråler som en sol!
Plante smil og plante solskin, plante sang i alle sind!
Skabe hverdag om til fest og lukke lys og glæde ind.
Søren:
Lotte er min kransekage, Lotte er mit livs marengs!
Andre pi’r vil jeg forsage, Lotte gi’r mig hvad der træng’s!
Og min fryd er helt utrolig, tænk at vi skal dele bolig,
seng og børn og bil og kat – jo, hun er en lille skat!
Plante smil og plante solskin, plante sang i alle sind,
skabe hverdag om til fest og lukke lys og glæde ind.
Den sang vakte en vis moro. Det blev heller ikke ringere af at jeg sang Birte Wilkes andenstemme i falset i omkvædet. Her kan man vist ikke skrive “uden at prale”, men jeg havde bestemt også regnet med at folk ville more sig over de appetitlige metaforer med mundsavl, kransekage og marengs. Jeg grinede selv da jeg fandt på det. Og så er det også lidt sjovt med klichéen om hvor pragtfulde vi begge to er, men i den synes vi selvfølgelig også er et gran af sandhed…
På vores bryllupsrejse, som startede sammen med en flok sportsfolk på udlandstur, bad en af vores venner os om at synge den igen så de andre også kunne høre den, og vi genopførte sangen med god virkning. Ansporet af den uventede succes har vi så sunget den igen og igen ved mange anledninger. Det kommer lissom op i os hen over aftenen. Da vi havde været gift omkring de tyve år, begyndte vi at snakke om at nu havde den da vist efterhånden haft sin tid, den sang, men jeg tror sidst vi sang den ved en selskabelig anledning var for halvandet år siden. Så nu er I advaret, hvis I inviterer os til noget.
De to andre sange jeg vil vise jer er skrevet på bestilling af andre. Den første bestilte en veninde af mig på vegne af sine forældre i anledning af deres barnebarn “Eriks” bryllup med “Evita”. Den opmærksomme læser vil bemærke at jeg har stjålet begyndelses- og slutlinjer fra den vellykkede sølvbryllupssang jeg viste frem i sidste indlæg, og melodien er også den samme: “Jeg plukker fløjlsgræs og riddersporer”. Er det i orden at skrive af fra sig selv i en bestillingsopgave når kunden forventer en helt igennem original sang, kan I spørge. Det synes jeg næsten det er, når det drejer sig om noget jeg selv har fundet på, og altså ikke er klichéer fra andre “købesange”. Men lidt snyd kan man godt sige det er, selv om ingen kan se det. Jeg kommer ind på emnet “klichéer” i andre opslag – selv om jeg ikke kan lide dem, må jeg indrømme at de også gror i min have. Bortset fra det indrømmede, håber jeg I synes det er en sød sang:
Nu er det sommer og her er gilde,
her er rabalder og ramasjang!
For chancen må ikke gå til spilde,
nej, nu må alt gå sin skæve gang!
For nu har Erik med sin Evita
få’t status som rigtigt ægtepar.
Så vi er glade – derfor må vi ta’
en ordn’lig fest – ja, den sag er klar!
Vi har få’t lov til at vente længe
før det omsider ku’ bli’ til no’et.
For det ta’r tid før vådt krudt kan fænge
så helten kan vågne op til dåd.
Men nu’ det faktisk små ti år siden
Evita Erik på gaflen fik,
skønt alle forudså hele tiden
at det nok ville gå som det gik.
Nu er de slet ikke dvaske dronter
der savner kræfter og energi.
De knokler stædigt på alle fronter
såvel på job som når de har fri.
Evita dulmer hver dårlig nerve
hos folk der lider af OCD,
mens Erik mestrer det med at hverve
kunder på nettet med stor succes.
Familien først! Det er deres motto.
Er ude godt, så er hjemme bedst.
Og hvis de vandt en gevinst i lotto,
blev den nok brugt på famil’jefest.
Med slægtens fætre de sig forlyster.
Evita vinder hver gang i spil.
Med Anders har Erik løbedyster,
men det går sjældent helt som han vil.
I deres Panda de ofte kører
til Ejstrupholm for at hilse på.
Vi gamle glædes hver gang vi hører
hjulknas i gruset og døren gå.
Af Bedste bli’r de så vildt feteret,
der kræses op og hun hænger i.
Hver ”klump” i maden bli’r bortsorteret,
for klumper kan Erik ikke li’.
Vi håber Erik vil med Evita
få held i livets roulettespil.
Måske et fremtidshåb kunne vi ha’
om at der kom et par småfolk til.
Så rejs jer alle, hvis det jer lyster,
og røm nu stemmen, hold glasset klar.
Råb nu hurra li’ til taget ryster
– skål for det dejlige brudepar!
På mange måder er det en typisk bestillingssang. Den er meget privat, og det fungerer godt i situationen hvor alle kender alle, og f.eks. synes det er morsomt at den lidt ærekære “Erik” ikke kan løbe fra sin fætter Anders, og i øvrigt også bliver dukket af “Evita”, som er hurtigst i hovedet i spil. Det er lige før sangen er for lang, men der er meget som bestilleren gerne vil have med, og det skal der selvfølgelig tages hensyn til. Der ligger jo også det i situationen at bestilleren gerne vil have valuta for pengene! Når jeg alligevel viser sangen frem for jer, er det fordi den har godt fokus på familiefølelse som tema efter først at have været en omgang omkring “Eriks” manglende lyst til at fri så der kunne komme en ordentlig bryllupsfest ud af det. Og så er der et rørende vers om besøget hos bedsteforældrene. “Vi gamle glædes hver gang vi hører/hjulknas i gruset og døren gå” – det er ret godt, ikke?:)
Hvor den stille glæde dominerer i den forrige sang, er der meget mere knald på følelsespaletten i den sidste sang jeg vil vise frem i denne omgang. Den er skrevet på bestilling af bruden, og den skulle først og fremmest fortælle om hvor glad hun var for sin mand. Det var også helt i orden at fortælle detaljeret om hvordan de straks var fløjet i favnen på hinanden første gang de mødtes – og der kan også lukkes op for følelserne omkring adskillelsen da “Kaj” blev sendt ud som soldat til Iraq.
Mel.: Hist hvor vejen slår en bugt
: Her på vores bryllupsdag
sidder vi i festligt lag. :
Hotel Nordens bedste mad
spises let når man er glad.
Og man får den indre glød,
med en mand der er så sød
som min Kaj – det’ ham I kender!
Gæt selv hvordan sangen ender.
: Kaj er nu min ægtemand,
jubel over al forstand! :
Det er dejligt at bli’ gift,
og man får et ekstra pift.
Singlelivet var så trist,
jeg vil ikke vær’ solist.
Tosomhed jeg foretrækker
med en mand der er så lækker.
: Kære Kaj, min nullerfnas,
jeg ved hvordan du skal ta’s. :
Fra den allerførste stund
kyssede jeg på din mund,
Der gik knap nok et kvarter
før du bad om endnu mer’.
Du sa’: “Vil du vær’ min kone?”
Du var rap, det står til tro’ne.
: Siden lærte du mit navn
og blev så min mand af gavn – :
Vi har nydt det hvert sekund,
deler alt på godt og ondt.
Men jeg tilstår det var hårdt
at du sku’ så længe bort.
Militæroperationer
skaber triste krigerkoner.
: Der er mere grin og smil
når du færdes i civil. :
På højskolens studietur
så vi østerlandsk kultur.
Du var ivrig, og til sidst
tro’de jeg du blev buddhist
i et thailandsk munkekloster!
Den var tæt på! Milde moster!
: En og anden spørgejør’n
rører lidt ved emnet børn. :
Når jeg først er pædagog
med diplom som børneklog,
er jeg med på den galej,
op til flere, svarer jeg.
Også selv om Kaj helst ville
at vi hurtigt fik en lille.
: Rigtigt gættet! Sangens mål
er at drikke vores skål. :
Natten er jo ung endnu,
snart så venter festens clou,
en romantisk brudevals
med Kajs arm omkring min hals.
Tag og råb os nu et stykke
med hurra og et tillykke!
På denne måde fik bruden sagt alt det hun ville til sin Kaj, også selv om der skulle rigelig mange vers til at få det gjort. Selv synes jeg at en god sang gerne må slutte hurtigt, men bagefter sagde bruden at sangen var gået fint. Længden var også lidt min egen skyld. Andet vers sker der ikke alverden i.
Det var alt for denne gang. På næste fredag kommer det til at handle om hvor vigtigt det er at skrive på en god melodi der passer til indholdet – og hvilke melodier jeg bare hader at skrive på.
Igen inviterer jeg til kommentarer – det kræver at I åbner indlægget for sig selv ved at klikke på titlen i spalten ude til højre. På den nye side der åbner sig med indlægget på, scroller I ned i bunden. Der finder I så en boks I kan skrive kommentar i, og så skal I også opgive navn og emailadr.