Kan man slippe godt fra skrive om fødselarens lidt for buttede mave i en 70-årssang? Normalt er det en sag som jeg vil fraråde, men ikke desto mindre var det hvad jeg gjorde da en af mine gode kammerater for nylig fejrede passeringen af det skarpe hjørne med en stor fest.
“Jens” har været ivrig sportsmand hele sit liv, spillet badminton på eliteplan, været på det militære landshold i orienteringsløb og feltsport. Kroppen er så småt begyndt at vise at festen godt kan få en ende engang, men han pukler trodsigt videre trods slidgigt. Badminton er det rene ingenting nu, men desto mere tid er der så til orienteringsløb. Hans konkurrencegen er kæmpestort – han vil bare gerne vinde. Også selv om det gør lidt ondt. Han snakker gerne og længe om sine løb med mig, og det er helt i orden, for jeg har også været løber og elsker sport, selv om det mere og mere bliver i teorien.
Bortset fra det er “Jens” en hyggelig, almindelig mand der hæger om sin familie og godt kan lide god mad og en øl i ny og næ. Hvilket nok også forklarer hvorfor han ikke kan komme af med det sidste par kilo og den lille mavse der sidder og driller og giver hans profil en mindre sportslig udstråling. Det blev unægtelig omtalt i min fødselsdagssang til ham, dog uden at kalde ham for “fed” på andet end den helt gode måde. Sådan da. Melodien er “Marken er mejet”.
Nu har Jens Nielsen vist nået den alder
hvor han burde sidde i en stol og slappe af.
Men han er mest til tumult og rabalder,
så vi gi’r den gas nu på hans runde fødselsdag.
: Jens er ble’et 70.
Løjer og kommers
bli’r her sikkert meget af, men først et hyldestvers! :
Hvis man behøver hjælp og assistance
så er Jens jo manden der kan rette op på det.
Han kan li’ mad, og når han får en chance,
drikker han en dåseøl, og så måske en te’.
: Hans gemytlighed
er som alle ved
svær at holde nede, ja, for Jens er bare fed. :
Fed, altså, såd’n på den helt gode måde!
Selv om også mavsen er en lille smule rund.
Han dyrker sport, og det er os en gåde
hvorfor han dog ikke taber det par sidste pund.
: For han knokler på!
Hans kondi er rå!
Badminton og o-løb dyrker han så let på tå. :
Og så er Jens jo en glimrende caller
når der danses squaredance, for det falder ham så let.
Hver gang en dansekommando han skråler
må hver en’ste danser ellers bare makke ret.
: Jenses fyndighed
og hans myndighed
skal forhindre at de svære trin går helt i ged. :
Jens passer godt på sin kære familie.
Han og Anni hygger sig med deres børnebørn.
Haven bli’r passet så rose og lilje
får hvad de skal ha’. Desuden ta’r de deres tørn
: når der’s sønner to
skal ha’ bygget bo.
Så ta’r Jens affære så terrassen kan bli’ go’. :
Kort sagt, så er Jens jo en af vor’s egne!
Han er en af den slags mænd som bare holder mål.
Derfor så vil vi på selskabets vegne
bede alle rejse sig, så drikker vi en skål.
: Løft de fyldte glas!
Nu er det tilpas
med et gjaldende hurra fra hver sopran og bas! :
Den slags slipper man ikke godt fra i en fødselsdagssang til hvem som helst. Men med “Jens” var det i orden, han var glad for sangen. I øvrigt blev det en glimrende fest – med en times squaredance indlagt som ryste-sammen-indslag. Ikke nødvendigvis Lottes og min kop te, men vi må indrømme at vi også morede os med det.
Vi ses i næste uge!