I er inviteret til rund fødselsdag, og I vil gerne fejre fødselaren med noget mere personligt end bare endnu en flaske til flokken på gavebordet, gøre noget der løfter stemningen og glæder jeres gode ven ekstra meget. Hvad skal det være? En tale? En fornøjelig og personlig festsang? Viljen er der ofte, men mange gange bliver det til ingenting – eller en upersonlig købesang, evt. kopieret fra forrige fest.
Så kan man lige så godt synge en fra Højskolesangbogen – evt. flere gode, populære sange i et lille sangark. Men skal det være en fiks og færdig sang til lejligheden som kan passe på hvem som helst, så får I en helt gratis af mig her – den sang er den første hemmelighed jeg vil afsløre. Teksten er dog afhængig af at fødselaren bliver 50 eller 60 og er født i det tidlige forår. Melodien er “For ajle de små blomster…”
Var der lidt sne i morges? Var luften kold og rå?
Der sprøjter vintergækker op på stribe.
Snart trækker hele landet sin forårskåbe på.
Der bli’r en heftig larm fra stær og vibe.
Og selv så bli’r man opstemt og man mærker at det klør
på steder hvor man svagt kan mindes at det klø’de før.
Hver aldrende gæst
er troppet op til fest
og ter sig som en plag der just er sluppet ud på græs.
Man ved jo hvad der venter når Birgitte fylder tres.
Selv stråler fødselaren li’som et juletræ
der står med tændte lys på alle kviste
Hun spreder glad forventning
blandt både folk og fæ.
Hun byder på en del som godt kan friste.
Og her skal ingen synge den om skoven trindt om land
der falmer, nej, så længe alle både vil og kan,
skal vi holde fest!
Hver aldrende gæst
skal gøre hvad de kan for at Birgittes store dag
kan bli’ en basseralle der kan løfte kroens tag.
Jeg synes nok det er en af mine mere vellykkede tekster, og det ville være mig en fornøjelse hvis den blev sunget over det ganske land:) Beskedenheden byder mig at undlade den store dansklærergennemgang af sangen med påpegning af alle dens fortræffeligheder, inklusive nærmest postmoderne flirten med det højstemte sprog i Højskolesangbogens karske forårssange og det lille hip til “Når skoven falmer trindt om land”. Jeg skrev sangen til min gode venindes 60-årsdag, og afsyngningen af den var bestemt med til at løfte den gode stemning. En anden veninde, som måske allerede på dette tidlige tidspunkt i festen var kommet helt op i gear, kastede sig spontant over mig og gav mig et tungekys i øret der kildede længe efter. Der var vist noget om det i sangen med den søde kløe.
Det er sjældent poeter bliver så kontant belønnet for deres kunst. Om I kommer til at opleve en lige så stormende succes efter sangen er blevet sunget skal jeg ikke kunne sige, men I er velkomne til at bruge sangen når det kan passe. Jeg siger ikke noget – det bliver mellem os.
Min næste afsløring er en skabelon til en lejlighedssang som I selv kan skrive uden at skulle tilføje alverden for at give den et personligt præg. Jeg tilstår at jeg selv har brugt den ved flere anledninger når det har drejet sig om en moden dames runde fødselsdag – hun kan blive fra 30 til 90. Melodien er Bamses Fødselsdag, for ud over at være særdeles velkendt, har den også den store fordel at have et fast omkvæd. Derfor kan man nøjes med at finde på to linjer der rimer i hvert vers. Jeg har brugt to rim i hvert vers, men I kan sagtens nøjes med kun at lade sidste ord rime i hver linje – når bare I får fødderne til at passe, kan det sikkert også gå uden rim.
Her er min hemmelige opskrift:
Sangen skal have et startvers om den festlige lejlighed, den løsslupne stemning:
Nu holder Jonna fødselsdag for alle dem hun kender.
I hele byen blafrer flag hvorhen man blikket vender.
Jonna fylder tres i år.
Tænk en gang hvor tiden går.
hip hurra, slå gækken løs,
skål for den gamle tøs!
Der er godt med kapow i de sidste to linjer i omkvædet, men hvis I er for sippede til at bruge ordet “tøs”, kan I jo bruge “hip hurra, vi holder fest,/skål hver en tørstig gæst”.
Midterstykket i sangen skal give et portræt af “Jonna”, og der behøver ikke være megen forbindelse mellem de enkelte vers. I kan passende starte med
At Jonna var en lækker steg i sine unge dage
det ser man af det kontrafej der stadig er tilbage
Jonna fylder etc.
Så er fødselaren straks mere rolig – dette bliver en rosende sang uden de store pinligheder, højst lidt kærlig dril.
I kan slutte af med
Når Jonna har en mærkesag, så går hun durk i brechen,
hun gi’r hver skurk det glatte lag og skrammer i kalechen.
Jonna fylder etc.
Og har hun nu en enkelt fejl, så er den svær at finde,
så livet går for fulde sejl for denne skønne kvinde.
Jonna fylder etc.
Tilbage i vor hyldestsang er kun at gratulere –
gid hendes liv må gå sin gang i mange tiår mere.
Jonna fylder etc.
Tredjesidste vers lyder som om “Jonna” er utrolig viljestærk og principfast, men i virkeligheden kan det passe på enhver. Sådan vil alle gerne se sig selv på en god dag – “Jonna” bliver endnu gladere. I næstsidste vers har sangen et lille blink i øjet der får sangen til at glide bedre ned hos gæsterne efter så megen skamros af “Jonna”.
Så mangler I bare et vers eller to i midten med noget der virker personligt, og bingo presto har I en sang der vil glæde fødselaren og få gæsterne i endnu bedre humør. Men det må ikke gerne være mere end et par vers af hensyn til sangens længde, så I er næsten færdige. Her nogle stykker jeg har brugt – de kommer fra forskellige sange:
Hun klarer alting med bravour, er fagligt højst kapabel.
Når hun står vagt ved sit komfur bli’r maden formidabel.
Og deres hus er vældig pænt med præg af det rustikke.
Det mixer Jonna suverænt med det Bo Bedre-chikke.
Hun holder fint sit hus i stand, hun holder alt i orden.
Hvert opløb til en nullermand bli’r taget i sin vorden.
Hun har erhvervet sig et ry for sine kreationer,
for hun er bedre til at sy end byens andre koner.
Hun er en rigtig charmetrold og kreativ tillige,
er livlig som en hoppebold, den søde gamle pige.
Og i den lidt frækkere afdeling:
I deres lille grønne hjem er Jonna slangetæmmer.
Når Oluf trækker snogen frem, hun kærligt om den klemmer.
Det skal siges at denne “Oluf” har stort terrarium med skildpadder og diverse slanger i alle størrelser. Det var alle gæster godt klar over, og der blev grinet. Det er nok ikke en I skal putte i jeres sang.
Men har I bare et enkelt selvopfundet vers I kan putte ind i formlen, kan I nu klappe jer selv på skulderen: I har skrevet jeres første festsang, og alle bliver glade for at I kommer med den til festen.
Nu er denne opskrift noget kønsspecifik, så har jeg andre hemmelige formler? Jeg har også skrevet en hel del sange på “Jeg har min hest, jeg har min lasso”, første gang til min svogers 50-årsdag, og der har været genbrug af start og slut af denne original siden. Her er sangen:
Nu holder Jørgen gilde,
for han er ble’et halvtreds.
Nu har han nå’et den alder
hvor man må vær’ tilfreds.
Han har nu nået ald’rens fylde,
er kommet på den rette hylde.
Før var han ung og rask og livlig
Nu sænker roen sig grangiv’lig.
– JUHUU!
Som rockens megastjerner
har han en pornobil,
er ofte fiks i tøjet
som businessmand med stil.
Han fører an i bookingbranchen
og han slår til når han får chancen
mobilen kimer hele dagen
at tjene penge, det er sagen
– JUHUU!
Når aftenklokken kimer,
han skifter altid ham.
Så bli’r han rå og checket,
lidt mere ulv end lam.
Han støver rundt i byens stræder
men vinder sjældent nogen hæder
Han håber på lidt steg på krogen
som regel er der ikke nogen
– JUHUU!
Når Bayous så skal spille,
så slutter Jørgen trop.
Og der er vild begejstring
hver gang de spiller op.
Når Jørgen rigtig svinger spaden,
bli’r der humør og larm i laden.
Han lyder næsten som Mark Knopfler
tilsat lidt dansk sovs og kartofler.
– JUHUU!
Ja, Jørgen er utrolig,
tænk som han holder ud,
fysikken er i orden,
og tem’lig glat hans hud.
Han er så dugfrisk som en rose
ved øjet hænger knap en pose
Og se hvordan humøret stråler
mens vi nu ivrigt for ham skåler
– JUHUU!
En rigtig god sang, ikke, men der er kun noget i start og slut I kan låne når I nu har fået blod på tanden og fortsætter succesen efter jeres første vellykkede forsøg med en sang skrevet efter min hemmelig opskrift. Resten er for privat, men ikke så privat at udenforstående ikke kan følge med: min svoger havde et lille musikbookingbureau efter en fortid som guitarist i den århusianske musikundergrund og spillede stadig i zydeco-bandet Bayous. Og svoger – det var han sådan set ikke mere, for parret havde brudt med hinanden, og jeg havde været med ham på ungkarletur i byen et par gange, dog kun med observatørstatus. Til festen havde han dog fået ny kæreste på – et forhold der stadig kører i bedste velgående. Men jeg var ikke opdateret endnu.
Sangen må have et par år på bagen, tænker den kløgtige læser. Hvordan ser min nyeste sang så ud skrevet på “Jeg har min hest, jeg har min lasso”? Den skrev jeg på bestilling fra vores naboer sidste år. De skulle til noget sølvbryllupsgilde hos et par der drev en ejendom med opstaldede heste, og alt hos dem handlede om hest, så det skulle sangen også gøre. Her er sangen:
Nu er her mægtigt gilde,
en stor sølvbryllupsfest,
og der er vild begejstring
hos hver en indbudt gæst.
Det hører til blandt livets sejre,
en flot rekord som man må fejre,
at Jens og Mona har holdt sammen
så længe efter ja og amen.
JUHUU!
I deres unge dage
var de til ”ringeri’e”
Og Mona lod sig lokke
men det var kun fordi
at Jens, han lod sig ikke standse.
Han stødte frejdigt med sin lanse!
Han red på kærlighedens vinger,
og der kom ring på Monas finger.
JUHUU!
Og det tog ikke lang tid
før de fik søde børn.
Hvad næste slægtled angår,
har de ta’t deres tørn.
Og børn er søde, men det bedste
for dem, det er alli’vel heste.
Så de har fulgt naturens kalden
med hestetramp og vrinsk i stalden.
JUHUU!
Der’s heste sætter pris på
det luksusliv de har
som rene kæledægger
hos ”hestemor og far”.
Når Slejpner får en gang med kosten
er kærligheden ikke rusten,
mens Prøjsen laver sine løjer
før den sig ind i boksen føjer.!
JUHUU!
Tro ikke Jens og Mona
kun har forstand på hest.
De gør så meget andet,
(men husk at hest er bedst!)
I aften hestene i stalden
går rundt og savner sukkerknalden
imens vi andre her os mæsker
og drikker vin og andre væsker.
JUHUU!
Og vi må ikke glemme
hvad vi er kommet for.
Det er jo for at fejre
de 25 år
som nu er gået. Jens og Mona
har sikkert altid brugt Rexona.
For se hvordan humøret stråler
mens vi nu ivrigt for dem skåler.
JUHUU!
Bestillerne af sangen var mægtig tilfredse og fortalte efter festen at gæsterne havde moret sig gevaldigt. Der er også kun gemytligt dril i sangen – selv om det med de frejdige lansestød måske er lige på kanten – og naboen var især begejstret over Rexona som rim på Mona, som sølvbruden også hedder i virkeligheden. Jeg havde faktisk kun brugt Rexona som nødrim. Det var først bagefter at jeg indså hvor godt det passede ind i hestetemaet. Sæben må have skummet tidligt og sent i det lille hjem for at holde fluer og lugt på afstand.
På næste fredag kommer mit nye indlæg også til at handle om rim. Rim er sangens spændetrøje, men det er også dem der sætter kulør på en sang. I slipper ikke for at læse nogle af mine bedste – der bliver noget at glæde sig til.
Som sædvanlig varsler jeg på facebook at det nye indlæg er kommet – husk at like og dele. Og benyt gerne enhver anledning til at fortælle andre om min spøjse blog.