Aldrig så snart var valgkampen skudt i gang før der var fuldstændig rav i den. I fjernsynet ses partilederne stå op i pedalerne med stive blikke fremad som om de netop har passeret opløbssvinget på Alpe d’Huez – og så er der faktisk stadig fire uger igen før det er alvor. Der har aldrig været så mange labile vælgere som nu (det skulle da lige have været Glistrup-valget i ’73), så det er med at være om sig.
Tekstforfatterne til den nye haderslevrevy fryder sig. Der bliver nok at skrive om – og sikkert også kassere igen, overhalet af udviklingen – inden revyen får premiere til oktober. De mange nye læsere i sangfabrikken forventer nok at der er saftig politisk satire i denne uges opslag. Desværre! Her bliver der stadig produceret konfirmationssange på højtryk. Jeg har to mere på bedding til afsyngelse i bededagsferien og dermed slet ikke tid i denne uge til at skrive en nidvise om Rasmus Paludan. Det må komme i næste uge.
I stedet kan læserne så kaste et kritisk blik på de to konfirmationssange jeg skrev i forrige uge. Bliver det til for meget af det samme om de søde pus? Er det lykkedes at give sangene et drej der gør dem interessante for andre end de bedsteforældre der har bestilt dem?
Den første drejer sig om enebarnet “Emil”, der ofte overnatter hos sin farmor, og hende har han et tæt forhold til. Farmoren fortalte at han er en venlig sjæl, udadvendt og social. Han er lyshåret og lang, og bliver beundret af sine yngre fætre når de ses 2-3 gange om året. Det er computeren der er hovedinteressen, men han er begyndt at gå til golf. I skolen ligger han midt i stimen, er ikke nogen nørd – men fremtidsdrømmen er at blive hjernekirurg. Nåda! Og så spiser han glad og gerne farmors magnumis med hvidt chokoladeovertræk – hun ta’r de sorte. Indtil han var 12-13 fik han læst godnathistorie af farmor, og det var altid H. C. Andersen.
Og hvordan får man så lige en god sang ud af det? Det lykkedes nu meget godt – melodien er “Hist hvor vejen slår en bugt”:
:Her i vores nabolag
blafrer det med hejste flag:
For vi fejrer jo Emil!
På hans ansigt ses et smil.
Høsten på hans gavebord
er nu vokset megastor.
Han er flot og velfriseret,
og nu er han konfirmeret.
:Han er farmors et og alt,
kommer hver gang der bli’r kaldt.:
Fryser’n fuld af magnumis
har hun, og på bedste vis
får Emil fyldt tanken op
og humøret helt i top.
Magnumis han bedst kan lide
overtrukket med det hvide.
:Eventyr af HCA
kan Emil snart udena’:
Det er ikke særlig læng’
siden når han sku’ i seng
de gav aftenro og trøst
læst højt af en farmorrøst.
Hvis hun ikke ville læse
HCA var det’n fadæse!
:Hvad mon bor i såd’n en klør?
Bli’r han langtursbuschauffør?:
Eller medicinsk geni
udi hjernekirurgi?
I hver hjerne lagt på rad
svinger han skalpellen glad!
Hvis han tør, så må han gerne
rode rundt i vores hjerne.
:At Emil bli’r høj og flot
og at alting tegner godt:
er vi ganske sikre på.
Og hans fætre som er små
ser i ham et stort idol.
Se, han stråler som en sol!
Al den ros som han kan tåle
har han få’t – hurra og skåle!
Ja, der er kliché i start- og slutvers, men på en ny måde. Og så kommer den kærlige fortrolighed mellem ham og farmor godt frem i andet og tredje vers. Der gemmer sig følelser under den hvide chokolade, og hvem vil ikke gerne have læst godnathistorie af en sød farmor? Men selv havde jeg det sjovest med at skrive om “Emils” fremtidsdrøm.
Ja, der var tryk på en overgang i sangfabrikken. Stort set samtidig skrev jeg en konfirmationssang til et par tvillinger der skulle konfirmeres i Hviding. Det var deres morfar der bestilte sangen, og han kunne fortælle at de var søde og kærlige børn. Begge var glade for sport og klarede sig godt i skolen. På hjemmefronten var pigen huslig og bagte gerne til familiens fornøjelse, mens drengen mest var til computerspil på nettet og i øvrigt lidt af et rodehoved. De to tvillinger hjalp gerne deres morfar med at passe haven, især da fordi de så kunne køre havetraktor mens de slog græs. Morfaren var ikke meget for at fortælle mere end det, men han nævnte at konfirmanderne selv havde bestemt menuen til konfirmationsmiddagen, og den stod altså på stegt flæsk og persillesovs med tarteletter til forret. Som man kan se i den færdige sang, fik jeg halvandet vers ud af det. Melodien blev “I en kælder sort som kul”, for ellers fik jeg problemer med at få navnene til at passe med versefødderne:
Emily og Oliver
er ble’et konfirmeret.
Gæster er fra fjern og nær
nylig arriveret.
Vi skal ha’ en ordn’lig fest,
og den starter allerbedst
med lidt godt at spise.
Først syng denne vise.
Stegt flæsk og persillesovs
og lidt tarteletter
er menuen, det bli’r smovs!
Gode danske retter!
Hvad der vanker til dessert?
Mon man gætter helt forkert
på no’ed frossen fløde
smagt til med det søde?
Lad os tegne et portræt
af de søde poder:
Oliver med spil på net
på computer’n roder.
Emily har bagesans.
Kringle og vaniljekrans
bager hun i dynger.
Hendes pris vi synger!
Men når det så gælder sport
er de meget lige.
Det må gerne være hårdt!
Både dreng og pige
elsker jo at gi’ den gas.
Heller ej de melder pas
når det gælder skolen.
Det er klart som solen.
De er morfars favorit,
han er aldrig gnaven.
De ham hjælper tem’lig tit
med at passe haven.
Der’ en ting de gerne vil
– så det må de skiftes til:
Hvad de eftertragter
er at køre traktor!
Meget andet ku’ man si’
om de søde unger.
Men kort sagt: dem kan vi li’!
Råb nu så det runger
højt hurra i vilden sky,
for i hele Hviding by
findes ikke lige
til den dreng og pige!
At der er gjort forskel på de to konfirmanders kvaliteter i andet vers er ikke min opfindelse, men lå i oplægget. Men ellers vil jeg nok sige: la’ vær’ med at skrive noget lystigt om konfirmanders fejl og særheder. Det er hårdt nok for et ungt menneske for første gang at skulle være hovedperson ved en “voksen” fest.
Jeg vil ikke sige at det er min allerbedste sang nogensinde. Der mangler noget indhold, noget følelse – som den første sang har meget af. Bestilleren var godt tilfreds med sangen, og det er jo det vigtigste. Jeg trøster mig med at jeg har fået masser af stof at skrive om i de to konfirmationssange jeg skal skrive til brug i næste uge – og glæder mig over at sæsonen vist dermed er forbi i denne omgang.