Tag: konfirmationssang

Der er højsæson i konfirmationssangbranchen for tiden, og der går sikkert bedstemødre eller onkler rundt derude i bekneb for en sang de kan medbringe til den konfirmation som finder sted om ganske få uger. Min blog får i hvert fald mange besøg for tiden, og jeg gætter på det skyldes muligheden for at kunne gafle et vers eller to til den sang man er i gang med at skrive med megen møje. Det er man meget velkommen til at gøre! Jeg er selv midt i endnu en konfirmationssang på bestilling, og jeg har bestemt mig for at det bliver den sidste i denne sæson. Så hvis nogen kommer med en bestilling nu, siger jeg nej.

Men ingen skal gå helt forgæves. I stedet kan I læse og synge en konfirmationssang jeg skrev for et par år siden, men endnu ikke har lagt i Sangfabrikkens udstillingsvindue. Jeg syntes sådan set den var for intetsigende til det brug, men måske netop derfor kan der være læsere på genbrugshøst som kan finde lidt fyld til deres eget konfirmationssangsprojekt.

Konfirmanden i denne sang er en sød dreng som måske er lidt for tilbøjelig til klare sig på charme og lækkert hår, en ting som også blev forstærket af at en supermarkedskæde havde anvendt ham og lillebror som fotomodeller i nogle tøjannoncer. På plussiden i sangens portræt er så at drengen går til spejder og er modstander af mobning og egoisme – og så kan han bage kager. Han lyder som en kandidat til Juniorbagedysten på TV, men om han faktisk har været til casting der, er jeg ikke klar over.

Her er i hvert fald sangen – den går på I en kælder sort som kul:

1. Nu kom dagen! Rasmus er
blevet konfirmeret.
Gæster er fra fjern og nær
nylig arriveret.
Vi skal ha’ en ordn’lig fest,
og den starter allerbedst
med lidt godt at spise.
Syng nu denne vise.

2. Rasmus er en charmetrold
– det kan ingen nægte –
li’som Jeppe, som er 12.
De to kønne knægte
har poseret som model
i reklamer med stort held,
for den regel gælder:
topmodeller sælger.

3. Trampolin, computerspil:
Rasmus er en mester.
Det ta’r tid, og læg dertil
at de sidste rester
af hans store energi
bruges ude i det fri.
Ingen ham bebrejder
at han går til spejder.

4. Venlighed og hjælpsomhed,
sande spejderdyder,
præger Rasmus, og vi ved
at for ham betyder
det at andre har det godt
mere vigtigt er end blot
til sig selv at rage.
Så pas på de svage.

5. Rasmus viser mægtig flair
for det søde køkken.
Finder han en fremtid der
vil det være lykken.
Gerne med sin egen biks
med konditortrylletricks.
Han skal nok få taget
på konditorfaget.

6. Meget andet ku’ man si’
om den søde unge.
Men kort sagt: ham kan vi li’!
Råb, lad det nu runge,
et hurra i vilden sky,
for i hele Kolding by
findes ikke magen –
Rasmus, han er sagen!!

Så vidt jeg husker, var bestilleren godt tilfreds, og drengen har sikkert været lettet over at intet i sangen har kunnet give uro i frisuren. Sangen er som marengs, for nu at blive i konditorsproget – fuld af luft og tomme kalorier. Det er også lidt en kunst at lave god marengs, men læseren forstår sikkert hvorfor jeg er ved at være lidt træt af at skrive konfirmationssange. Lad os se om jeg åbner for bestillinger næste år.

Nu er det højsæson for konfirmationssange. Jeg har allerede fået to bestillinger, men der må gerne komme flere. Så jeg fortsætter min lille reklamekampagne ved at lægge endnu en vellykket konfirmationssang ud som lokkemad til betrængte bedsteforældre der gerne vil slippe for alt besværet med at skrive en sang om det håbefulde barnebarn.

Jeg fik bestillingen af barnets forældre. De er velbegavede mennesker som arbejder i fag der kræver specialiserede kundskaber, så hvad var mere naturligt end at kalde eksperten ind når der skal skrives en konfirmationssang til lille Sofie. Vi havde et glimrende formøde hvor de svarede beredvilligt på alle spørgsmål i sikker forvisning om at al min nyfigenhed nok tjente et højere formål.

Forældrene fortalte med stolthed om deres rent ud sagt geniale barn, Sofie. Hun var et lys i skolen i faktisk alle fag, undtagen idræt. Hun var naturvidenskabeligt orienteret og havde sin unge alder til trods deltaget i Georg Mohr-matematikkonkurrencen for gymnasieelever. Hun var også optaget af computerprogrammering og havde været på intro-besøg på både DTU og Ålborg Universitet, og hun havde været i top 50 i Dansk Datalogi Dyst. Hun og storesøsteren, som netop nu var til matematik-OL, gik op i spil og tankesport.

Var de to piger så utålelige nørder? Nej, slet ikke! De to livlige, kærlige og humoristiske søstre hang sammen som ærtehalm, tænkte i de helt samme baner og havde en fest med hinandens humor og gode humør. Begge piger elskede det absurde. De opfandt mærkelige quizzer – en hed f.eks. “Hvilken kalkun er du?”, hvor quizzen med ugebladsagtige spørgsmål afdækkede hvilken kalkunrace vedkommende var.

Jeg spurgte forsigtigt om hvordan det så var med veninder, og der kunne forædrene fortælle at hun var vellidt og havde veninder, og hun hjalp andre med matematik efter skoletid. Nogle af kammeraterne syntes måske nok at det havde været dejligt hvis hun ikke var så dygtig til ALLE de boglige fag.

Men ikke nok med at pigen var Mensa-klog kombineret med veludviklede sociale talenter –  Sofie var også musikalsk og kreativ. Hun tegnede og spillede guitar, som hun øvede sig på mens hun sang på sit værelse, og hun sang i kirkekor i Kolding. Hun havde sunget solo foran en propfuld kirke uden at det kunne slå hende ud. Hun var ivrigt engageret i rollespil, og hun og Freja havde været faste deltagere i Magiske Dage Odense i flere år, hvor Harry Potter-universet er det helt store nummer, og de to piger modigt bekæmpede Voldemort og dementorer.

Sådan en pige havde jeg aldrig hørt om før. Jeg spurgte om der aldrig bare var en lille smule mops. Nej, det var der ikke, bedyrede forældrene. Hun hvilede i sig selv, var hvor hun var. Hun var godt nok begyndt at gå i sort med sort neglelak og sort eyeliner. Det flotte blonde hår havde hun ikke farvet endnu. Hvis nogen spurgte hende om hvad hun ville være når hun blev stor, sagde hun: “En lilla undulat som powerprutter penge”.

Og nu skulle hun så begynde på Askov Efterskole i musical-linjen efter sommerferien. Askov Efterskole er et glimrende valg, sagde jeg – der har vores yngste gået, og det gav ham et rigtigt boost. Det var sandelig også det de håbede på, sagde forældrene.

Det blev så et tema i sangen. Melodien blev “I en kælder sort som kul”, for forældrene var ikke selv for musikalske eksperimenter:

1. Sikken herlig fest vi har
her på Skamlingsbanken.
Glæden ingen ende ta’r,
her er fjant og pjanken.
Syng nu med på vores sang
som måske bli’r megalang
om en herlig pige:
konfirmand Sofie.

2. At Sofie er ret kvik
la’r sig ikke skjule.
Med fysik, matematik
og mer’ end en smule
programmering bakser hun.
Så hvad bli’r det næste mon
hun sig i fordyber?
Energi’n er hyper!

3. Ikke alt er nørderi.
Hjemme med sin søster
Freja boltrer hun sig i
jokes til vest og øster.
Humoren er ret absurd
og mundtøjet går som smurt.
Munter leg med sproget
gør dem glad i låget.

4. De til O’ense ta’r hvert år,
klædt som heksegodter.
Det er der at slaget står
når med Harry Potter
de gi’r Voldemort dada.
Han er slem – tak skal du ha’!
Godt, I to heltinder,
at det gode vinder!

5. Tankesport og rollespil.
Drabeligt der dystes.
Går det som Sofie vil,
måske posen rystes.
Efterskolen venter snart,
og der sker ting i en fart.
Måske bli’r Sofie
til en helt ny pige.

6. Hvad hun der har planer om
bli’r nok helt fantastisk.
Hun har andre evner som
ret entusiastisk
dyrkes med musik og sang.
Sætter skolen dem i gang,
bli’r hun transformeret.
Vi bli’r imponeret.

7. Vi må se, men nu til slut
vil vi bare nævne
at Sofie absolut
gemmer på en evne
til at overraske os.
Kære gæster, gi’ nu los:
Råb hurra for hende,
hun bli’r en herlig kvinde.

Efter festen spurgte jeg forældrene hvordan det så var gået. Helt fint, sagde de, og sangen var de helt tilfredse med. Men i sin tale til konfirmanden var far kommet ind på mit interview med dem. De havde moret sig over at jeg forgæves havde spurgt om bare ikke der var en enkelt ting eller to der gik på tværs af det fuldkomne billede af Sofie, for det kunne de ikke finde.

I andre konfirmationssange har jeg skullet gøre mig umage med at finde på noget rosværdigt at skrive om det alt for almindelige barn. Denne gang kom jeg til kort på den modsatte front. Hvem kan finde ordene der slår til i beskrivelsen af en smuk solopgang? Nå ja, der var jo lige Jakob Knudsen. Men ellers må jeg sige som en anden kendt salmedigter: Hvad skal jeg sige? Mine ord vil ikke meget sige.

Vi er midt i konfirmationstiden, og maskineriet i Sørens Sangfabrik er nyefterset, velsmurt og klar til det helt store rykind af bestillinger. Vi venter i spænding på den første kunde i år, og for at stimulere interessen lægger jeg endnu en konfirmationssang jeg skrev sidste år ud i fabriksudsalgets glasvitrine til beskuelse og beundring. Den er stort set lige så god som den sang man kunne læse i sidste indlæg, men den handler om en helt anden type konfirmand – så her er der noget om en fjortenårig ungersvend fra landet der elsker al slags mekanik, men især er forlibt i fars Qashqai, som han drømmer søde drømme om selv engang at cruise rundt i mens han demonstrerer alle dens tekniske detaljer for en beundrende ungmø.

Bestillerne var gamle kunder. De er godt oppe i årene, og de havde tidligere bestilt en bryllupssang som de var vældig tilfredse med. Den kan læses her i Sangfabrikken under overskriften “Skål for det modne brudepar”. Og nu var der så et barnebarn der skulle konfirmeres og gøres stads af i den anledning. Som sædvanlig inviterede jeg bestillerne til en kop kaffe og en ordentlig sludder om hvordan sangen skulle være. Det blev en hyggelig eftermiddag hvor vi blev enige om det hele. Jeg lovede at gøre mit bedste, for drengen er tydeligvis deres øjesten, ligesom også storebroderen er det. Vigtigt at få med i sangen var hvor hjælpsom og opmærksom han var – en rigtig god dreng der endnu ikke var på vej ned ad skråplanet mod mut teenager med ironisk distance til de voksne og træt foragt for de små.

Oles nye autobil kunne have været et bud til melodien, men nu blev det den lige så nærliggende “Jeg en gård mig bygge vil”. Desuden er der mere plads at boltre sig på med de seks linjer på tre parrim.

Mel.: Jeg en gård mig bygge vil

1. Til en god konfirmation
hører der en sang fra no’en.
Lukas er ble’et konfirmeret
og vi gamle har kreeret
et par rosevers om ham.
Andet var da synd og skam.

2. Lukas er som drenge flest.
Det som måske opta’r mest
er computer og hans venner.
Men når man ham rigtig kender
er han hjælpsomheden selv.
Han er sød – det er et held.

3. Biler får ham i humør,
ser frem til at bli’ chauffør.
Lukas elsker farmands Qashqai.
Alt det avancer’te topgrej
som den rummer kender han.
Den er ingen gammel spand.

4. Han er næsten altid glad,
elsker mormors gode mad.
Så han kommer tit og hygger,
Kasper med.  Mens teen brygger
får vi os en passiar.
Sikken stjernestund vi har!

5. Vi ved godt hvad Lukas vil,
landbrug står hans hjerte til.
Han bli’r nok en rigtig farmer,
på hans gård maskiner larmer.
Med teknik og med natur
trives han – det’ no’et der dur!

6. Hyggespreder er den knægt!
No’et der ligger til vor slægt.
Vi vil ønske ham tillykke
og nu råber vi et stykke
med hurra og med en skål!
Gid han når sit fremtidsmål.

Så værs’go’, kære læser! Hvis du står i nød for en konfirmationssang her og nu – så kan du måske forsøge dig med do it yourself ud fra dette oplæg. Sangen blev lige som bestillerne gerne ville have den, og jeg synes også den er meget vellykket. Jævn og nede på jorden ligner den noget hvem som helst kunne have skrevet, bortset fra at alle ordene ligger perfekt, hvis jeg må sige det selv. Så skulle sangselvbyggeren få et problem med en versefod og et rim her og der, kommer den bare til at se mere autentisk ud. Jeg er sikker på at det var en sang den unge mand ikke krøllede alt for meget tæer over, og i sit stille sind syntes han nok den ramte plet om følelserne til de gamle.

Hvorfor jeg tror at mange er inde for at hente et oplæg til en sang her i sangfabrikken? Siden er usædvanlig populær for tiden. Der har i snit været 15 læsere på besøg hver eneste dag den sidste måneds tid. Som jeg ofte har understreget, er det helt i orden at man henter hjælp her. Jeg synes tanken er dejlig at mine ord bliver sunget ved familiefesterne rundt omkring, og jeg har ikke behov for at blive oversvømmet med bestillinger. Jeg kan ikke lide at have alt for travlt.

Men hvis I er i bekneb for en sang, ved I hvor I kan henvende jer. Lige et sidste par ord: Hvis I er på besøg herinde for første gang, vil jeg anbefale at I også tager et kig på de allerførste indlæg i Sangfabrikken Søren fra 2018. Det er ikke en blog hvor de gamle indlæg bliver uaktuelle i mellemtiden.

Nej, kære læser – jeg har ikke glemt at Sørens Sangfabrik godt kan trænge til et par nye indlæg. Der er ikke sket noget i min blog i et års tid, men nu føler jeg det er min pligt at lægge et par konfirmationssange ud som jeg skrev sidste år. For konfirmationstiden nærmer sig med raske skridt – tiden går jo, som man siger – og så sidder der sikkert bedsteforældre, tanter og onkler rundt omkring som føler sig kaldet til at medbringe en velskrevet lejlighedssang der skamroser konfirmanden. Men hvad skal man så stille op? Der er mange for tiden som tager et smut forbi Sørens Sangfabrik – i den sidste uge hele 86, hvilket ikke er så lidt når det gælder en blog som længe har ligget stille. Jeg er sikker på trafikken skyldes søgende sjæle i bekneb for en konfirmationssang de kan planke, og det skal de bare være velkomne til. Det vil glæde mig hvis der sidder 20 konfirmander på Danmarks allersidste store bededag og vrider sig på stolen af generthed over en kraftigt rosende sang om dem som jeg har forfattet det meste af. Husk lige at skifte konfirmandens navn ud inden I trykker!

Jeg skrev min første konfirmationssang i 1997, og jeg har ikke tal på hvor mange det er blevet til siden. Sidste år skrev jeg tre, og nu sidder jeg og venter på årets bestillinger. Den sang I kan læse og synge i dette nummer af sangfabrikken synes jeg selv er den bedste.

Jeg blev bestilt til at skrive en sang til konfirmandens storebror for et par år siden, og den blev også god. Nu gjaldt det så pigen i midten af en børneflok på tre, og hende kunne bestilleren heldigvis fortælle en del om – hun er en spændende pige der tegner og maler på livet løs (vandt endda tegnekonkurrencen “DM i tegning”), syr egne modeller på en symaskine i sin “krea-kælder”, spiller nydeligt på cello (trods et hørehandicap) mens hun beundres af husets to katte, bager læssevis af lækre kager – og så er hun utrolig glad for sin familie og sin hjemby. Der var nok at tage af for en gammel rimsmed.

En konfirmationssang skal gerne synges på en melodi som konfirmanden selv kan synge med på, så melodien blev “Når en peberkagebager bager peberbagekager”:

1. Tænk en gang, nu er Christine
konfirmer’t, og i sin fine
kjole sidder hun så her som
festens midtpunkt på sin stol.
Se hvor gavebordet strutter
af de fede konvolutter!
Det er ikke sært Christine
stråler som en lille sol.

2. Om Christine kan man sige
at hun er en herlig pige,
og hun imponerer ofte
med sin kreativitet.
Men hvem havde mon gjort regning
på hun vandt DM i tegning?
Ja, hun har en hittepåsomhed
som aldrig før er set.

3. Når Christine går og bager,
bli’r det lutter lækre kager.
Hendes evner som konditor
ligger bare helt i top.
Man sku’ tro at hun ku’ trylle
når hun sprøjter med sin tylle,
og hver slikmund sørger for at
alting nok skal bli’ spist op.

4. Hendes allerbedste venner
er to katte, og det hænder
næsten aldrig at de savnes
hvor hun sætter sine ben.
De om hende tæt sig smyger
mens på celloen hun stryger,
og især er Katalina
bare hendes øjesten.

5. Hvad mon fremtiden kan gemme
for Christine? Vi vil stemme
på hun får et hus på landet
med en kat og måske to.
Og fra hendes krea-kælder
symaskinen hidsigt smælder
mens den udspyr kreationer
der får verden til at glo.

6. Men hvis verden går og venter
på at se hendes talenter,
kan den godt tro om igen,
Christine bli’r her hvor hun er.
Tistrup er jo midt i verden,
Vores by er bedst, det er den,
alting trives mens det suser
friskt af vestjysk blæsevejr.

7. Det syn’s vi, det syn’s Christine,
så må andre gå og grine,
men i dag da har vi fest og
her er faktisk rigtig rart.
Så fyld bare lidt i glasset
– nå, det bli’r vist flittigt passet!
For nu kommer sidste vers, så
der skal skåles ganske snart!

8. Vi kan alle li’ Christine
hver en fætter, hver kusine,
hendes bror og søster, far og mor,
og ganske specielt
hendes mormor, hendes morfar.
Rejs jer op, hold jeres glas klar!
Gid at hun må længe leve,
skål for hende, vores helt!

Al skønhed har en plet. Bestilleren, som bestemt ikke er tabt bag af en vogn og har god smag, var lidt kritisk over for syvende og ottende vers, og jeg er enig i at der ikke sker alverden i syvende vers. Folk kan godt gå død i en alenlang sang uden krudt i versene. Men jeg fik lov til at lade pointeringen blive stående af den rørende lokalpatriotisme mens sangen landede tilbage i her og nu. En anden ting jeg selv godt synes om i sangen er den hidsigt smældende symaskine. En ting der vist passer meget godt på teenagepigetemperament.

Så nu er det bevist at der stadig er liv i Sørens Sangfabrik. Hvis der skulle være læsere derude som ikke finder noget herinde på hylderne de selv kan gafle til deres egen sang, så må de bare henvende sig til mig, og jeg skal nok få en sang færdig til tiden. Jeg er ikke billigst, men I er sikre på at få en sang der fungerer.

Bliver der forårskonfirmationer i år? Ingen kan vide det. Lige som vi troede at nu forsvandt alle coronatrusler når først vi er blevet vaccineret, får vi så at vide at der er nye og endnu mere kradsbørstige varianter på vej, og i alle brancher der gør sig i fest og ballade er det svært at beholde det gode humør. Her i Sangfabrikken skulle vi i gang med højsæsonen for lejlighedssange nu. Ledelsen har ikke søgt om hjælpepakker. Fabrikken stolede på at kunderne vendte tilbage når det blev andre tider. Jeg vil gerne opfordre kunderne til at støtte fabrikken ved at bestille konfirmationssangen nu i stedet for senere. Kan det betale sig når den planlagte konfirmation i foråret måske ikke bliver til noget? Jo, det kan! Sangen kan da bare gemmes til det bliver aktuelt til efteråret.

Ingen reklame uden et pralebillede af et eksempel på produktet. Min seneste konfirmationssang var den eneste jeg skrev i 2020, og den var god! Bestillerne var konfirmandens bedsteforældre, og de var rigtig gode kunder, for tidligt på året havde de bestilt en sang (I kan læse den i indlægget “Romantik ved Lillebælt”) til deres søns bryllup. Denne gang var det datteren hvis pode skulle konfirmeres. Vi valgte at jeg skulle skrive på “Rapanden Rasmus”, så også yngre familiemedlemmer kunne synge med:

1. Her sidder hele famil’jen igen
og holder party, for sagen er den
at søde Mikkel er nykonfirmer’t.
Bare syng til nu, vær ikke genert!

2. I denne sang er han hovedperson.
Det kan vist slet ikke komm’ bag på no’en.
Hvor skal vi starte på dette portræt?
Det gi’r sig selv, det har faldet os let:

3. Mikkel er høj, flot, fuld af energi,
altid i gang, også når han har fri.
Og så alli’vel, I får kun et gæt:
si’r han bestandig: ”Hvor er jeg dog træt!”

4. Mikkel er kærlig og bli’r sjældent sur.
Det ligger slet ikke i hans natur.
Hvis man besøger familiens hus
kan man vær’ sikker på han gi’r et knus.

5. Vennerne kommer ret tit på visit.
Computerspil er jo det store hit.
Men han har blik for den frie natur
som han beser når han cykler en tur.

6. Hos sine søstre er han populær.
De elsker Mikkel, men dog mest især
når deres storebror slår charmen til.
For han er også en mester i dril.

7. Hans lillesøster har sagt han er klog.
Han sluger hver måned bog efter bog,
fra Harry Potter og til Anders And.
Alt er fordøj’ligt, det klæ’r kun en mand.

8. Alt det med skolen bli’r passet perfekt.
Det går jo let når man har intellekt.
Fremtiden, hvad med den? To be or not?
Hjernekirurger skal nok tjene godt!

9. Hans far og mor er så stolte i dag.
Der’s flotte Mikkel er bare en knag!
Og at han ligner dem er rigtig fedt.
Hvad han har arvet er ikke så lidt.

10. Mikkel, vi håber din fremtid bli’r lys.
Du ta’r jo frivilligt det kolde gys.
Og når man først har sig vænnet til det
gi’r det sig selv at man vil få succes.

11. Sangen om Mikkel er blevet lidt lang.
Det sker let når man er kommet i gang.
Nu er vi endelig kommet i mål:
Mikkel skal leve – råb hurra og skål!

En god sang til en intim familiefest! Mikkel selv og slægtningene der kender ham godt vil sætte pris på det nærgående, men sympatiske portræt. Også selv om mange af tingene sagtens kan passe på den typiske konfirmand. Mine egne favoritlinjer er “Fremtiden, hvad med den? To be or not? / Hjernekirurger skal nok tjene godt”. Konfirmanden har selv udtrykt fremtidshåb i den retning, og der er ikke meget jantelov over sådan et ønske. Nå, den unge mand klarer sig også bedre end gennemsnittet i skolen, forstod jeg. Og hvad er så det med det kolde gys i 10. vers? Mikkel er vinterbader! Det er der i hvert fald ikke noget gennemsnitligt over i den alder.

Men ellers har læserne her en sang de let kan digte lidt om på hvis de selv vil forsøge sig som sangskrivere. Rimmønster og rytme er meget medgørlige, og stillaget er lagt helt ned i dagligsproget. Selvgjort er velgjort, så bare gå i gang med digteriet hvis der mod forventning bliver lukket op for konfirmationerne her til forår. Det har altid været meningen med min blog at den (ud over at være en reklame for fabrikken) skal være en inspiration til læserne om at prøve at digte selv. Stjæl bare i lange baner – selv stjal jeg de to første vers fra en konfirmationssang jeg lavede i 2019 (se indlægget “Lang som et ondt år?”). Jeg bliver stolt hvis I gør det.

Men hvis I synes at der er så meget andet I vil få travlt med hvis den dag kommer hvor konfirmationen bliver til noget – så kom kun til mig. Så skal jeg lave en sang til jer som I bliver glade for. Jeg er ikke den billigste, men jeg er en af de bedre sangfabrikanter.

Det var så alt for denne gang. Nu står jeg igen i den kedelige situation at jeg ikke har flere sange og digterier på lager jeg kan vise frem i næste udgave af Sørens Sangfabrik. Vi ses igen om fjorten dage – jeg skal nok finde på noget.

Der kom en bestilling på en konfirmationssang til Sankt Hans. Drengens mor, en tidligere kollega af mig, var bestilleren. Det utraditionelle tidspunkt skyldtes at det drejede sig om en non-firmation – festen for unge poder der efter moden overvejelse netop ikke ønsker at bekræfte deres kristne tro, men alligevel gerne vil fejres, og måske især også have konfirmationsgaver som deres kammerater.

“Peter” har altid været besat af dinosaurer og har en usædvanlig stor viden om emnet, og det var hans naturvidenskabelige livssyn der fik ham til at afvise religiøse sværmerier og dermed også ethvert mummespil om tro og sakramenter.

Men han er heller ikke helt almindelig på andre punkter, fortalte moderen. “Peter” har ADHD. Der er nok af besynderlige ting han har gjort på den bekostning, f.eks. døde haletudser i lommen og sammenplantning fra forhaven bragt ind som værtindegave, men det skulle sangen selvfølgelig ikke handle om.  I stedet kunne jeg fremstille ham som en Emil fra Lønneberg, der er kreativ og barneklog, men ikke altid i første omgang forstås af de voksne. I øvrigt passede sammenligningen også på en prik på den måde at “Peter” godt kunne lide at sidde og fordybe sig for sig selv – og snitte.

Men selvfølgelig var han på mange måder lige som andre teenagedrenge: meget computerspil, men også sunde interesser, f.eks. lange traveture med hunden Baloo og fisketure med sin far.  Efter sommerferien skulle han starte på en efterskole der passede lige til ham, og det glædede han sig til.

Sangen skulle have fokus på de mennesker der er omkring “Peter”,  og hvad de betyder for ham: hans mor, søskende og papfar, hans rigtige far, hans morforældre.

Det er klart at der var nok her som skulle behandles med delikatesse i sangen. Men heldigvis var der til gengæld nok at skrive om takket være det gode oplæg jeg havde fået fra hans mor. Og hun havde også et godt forslag til hvilken melodi sangen skulle gå på: “Katinka, Katinka, luk vinduet op!”

Sådan kom sangen til at se ud:

Nu er Peter pluds’lig en rigtig lang knægt
som kunne vær’ ble’et konfirmeret.
Og bænket i Roy’l Oak ses hele hans slægt.
Han er elegant ekviperet
i flotte gevandter af udsøgt tekstil,
og han er så glad, se hans strålende smil!
Det skyldes nok tanken om hvilken indtægt
det gi’r når man bli’r nonfirmeret.

Nu gi’r vi af Peter et lille portræt
som er fuldt af rosende gloser.
For det at gi’ roser, det falder os let.
Her fås båd’ i sække og poser!
Og Peter ku’ godt minde lidt om Emil
fra Lønneberg med sin personlige stil!
På alternativ måde får han tit ret,
til trods for de voksnes protester.

I dino’er er Peter lidt en ekspert,
vist også langt mer’ end de fleste.
Han også os andre har næsten få’t lært
hvad sådan no’n dyr ku’ vær’ ble’et te’,
hvis ikke de altså så fælt døde ud.
Måske men’skeheden står også for skud
hvis ikke i tide vi har livet kært
og når at få reddet planeten.

I andre ting gør han som drenge de gør.
Computerspil er jo hans dille.
Hvis Jonna og Oliver husker at spør’,
får de også lov til at spille.
Og med sin far Neil ta’r han på fisketur,
deres quality time, det er noget der dur!
Baloo og han hver dag som sig hør og bør
har travet mindst fem kilometer.

Hos mormor og morfar han kommer ret tit.
Der’s pædagogik skader ikke,
for Peter kan li’ dem, men stejlede lidt
da han skulle lære at strikke.
For Peter er mere til liv i det fri
og elsker at kaste sig vildt ud på ski
med morfar på pister smukt pudret i hvidt.
Så er livet skønt, er det ikke?!

Hans far og hans mor er så stolte i dag.
Tænk de kunne lav’ såd’n en køn knøs!
Den skole han skal på er lige hans smag.
Og muligvis er der en skøn tøs
der får kig på Peter i Aabæk engang,
mens andre af dem får en næse så lang.
Det haster nu ikke så meg’t med den sag,
men han vil få masser af venner.

Og Dennis og mor vil nok savne der’s dreng.
Nå pyt, bare han har det dejligt.
Og mellem hver weekend er der ikke læng’,
han kommer når det er belejligt.
Men den det er værst for er sikkert Baloo,
For hvem skal mon lufte den, spørger vi nu.
Men sangen er slut, så løft blot jeres glas!
Nu er det på tide vi skåler!

Som I kan se, holdt jeg tungen lige i munden, for det synes jeg man skal i en konfirmationssang. Ikke noget dril her! Det skulle da lige være “Peters” søde bedsteforældre, som i øvrigt er Lottes og mine gode venner. De kan ta’ det! Moderen var også mægtig tilfreds med sangen.

Det er faktisk første gang jeg har skrevet en sang på “Katinka, Katinka”. Den kan anbefales. Ganske vist er der et kompliceret rimmønster (som bliver fulgt til punkt og prikke i første vers), men i de andre vers har jeg snydt lidt. Det gjorde Sigfred Pedersen også i sin oprindelige sang, og der er heller ingen grund til at det skal være stift i en sang med hyggelig og intim grundtone – bare sangen er sangbar.

Til næste uge kan I læse min seneste: en sang til en god kammerats 70-års fødselsdagsfest. Den er også ligetil og nede på jorden. See you next week!

For et par år siden havde jeg skrevet en sang til nogle venners kombinerede fødselsdagsfest. Den var jeg måske også kommet lidt let til. De var ivrige sejlere, så jeg havde skrevet på “Fra Engeland til Skotland”, og det blev til syv vers af typen

Den første gang de mødtes, var det ved Blåvandshuk
Og kærligheden blomstrede til Vesterhavets kluk
Åh helledusseda
Vi kommer langvejsfra
For Skipper og hans kone
Holder gilde her i dag.

Det er nok rigeligt at skulle synge det omkvæd syv gange med så lidt suppe på pølsepinden i selve verset. Og straffen faldt prompte til festen: Efter fjerde vers var der en bøvet stodder der råbte: “Skål” – signalet til afbrydelse af en ørkenvandring af en kedelig festsang.

Den slags hader jeg bare når det er mig der har skrevet teksten. Jeg håber altid at folk morer sig hele vejen hjem, og jeg er ret bevidst om at længden på en tekst er en afgørende faktor. Når jeg får bestilling på f.eks. en konfirmationssang, gør jeg opmærksom på at ikke alt kan komme med, når bestilleren har vendt sin hjernekiste for at huske enhver pusseløjerlighed og sød detalje. Men forleden gjorde jeg en undtagelse.

Martha – det er hendes rigtige navn – skulle konfirmeres, og jeg havde hendes mor i telefonen i godt en time, hvor vi snakkede om hendes søde pige. Jeg lærte Martha ganske godt at kende på den time. Hun er både helt almindelig og noget ganske særligt – som andre unge teenagere. Hidsig, sød, sjov og kærlig – optaget af sin krop, doven og hyperaktiv, skeptisk og glad for sin mor, pot og pande med sine søskende. Men aldrig kedelig. Hendes mor er dansklærer, så hun var på forhånd udmærket klar over hvordan en sang skal skæres. Jeg er normalt ikke glad for at skrive på melodier med parrim og fire linjer (som f.eks. hademelodien “Jeg er havren”). Men her var kravet at melodien skulle være en som Martha selv kunne synge med på, og det indskrænker jo repertoiret en del når det drejer sig om en trettenårig pige der godt nok har gået til kor, men kun ganske kortvarigt, og har forsøgt sig med klarinet og fagot, men også meget kortvarigt til alles lettelse.

Så vi endte på “Rapanden Rasmus”, og jeg skrev et monstrum af en sang på hele 14 vers:

Her sidder hele famil’jen igen
og holder party, for sagen er den
at søde Martha er nykonfirmer’t.
Bare syng til nu, vær ikke genert!

I denne sang er hun hovedperson.
Det kan vist slet ikke komm’ bag på no’en.
Hvor skal vi starte på hendes portræt?
Det gi’r sig selv, det har faldet os let:

Martha si’r selv at hun ELSKER sin seng.
På badevær’lset er hun ganske læng’
når hun skal pynte sin teenagerkrop,
og resultatet bli’r altid i top.

Til det med kroppen er Martha ekspert.
Der’ ikke noget prinsesse på ært!
Luftakrobat er hun på trampolin –
til gymnastik er hun også ret fin.

På trampolin går det lidt op og ned
som alt i livet, men Martha bli’r ved
som en dynamo af ren energi
når det blot gælder de ting hun kan li’.

Men dus med dyrene – vist ikke helt!
Og interessen for dem er lidt delt.
Marsvin ”Madonna” blev snart lagt for had.
Vi fik det afsat, og Martha blev glad.

Der har vær’t andre små nuttede dyr,
og med kaniner har hun haft sit hyr.
Hun gik til ridning i ganske kort tid,
til en veninde fik et hestebid.

Martha har humor når hun har behov,
men hendes mors vitser gør hende flov:
”Ja, mor, vi grinede…” – træt ironi!
Der er vist noget hun bedre kan li’.

Det ku’ jo godt være at lave mad.
Hun kan selv godt li’ at gør’ maven glad.
Mange kalorier skal der jo te’.
Hun ta’r tre gange af enhver buffet.

Martha kan godt synes verden er vrang.
Såd’n ku’ den vist også virke dengang
hun havde glemt hver en fin fingerring
i Givskud mens hun sprang trampolinspring.

Da vi kom hjem, så hun ring’ne var væk,
Hvor ku’ de være? Stor var hendes skræk.
Heldigvis havde en zoobetjent
fundet dem. Sorgen blev til glæde vendt.

Det har tit vist sig når Martha er trist,
så har det meste sig ordnet til sidst.
Og selv om hun ikke synes det selv
så har hun faktisk haft masser af held.

Agnes og Naja og Lasse er dem
hun har det sjovest med i vores hjem,
når de da er der – for når de er gå’t,
synes vi alle at der mangler no’et.

Martha kan godt vær’ lidt fast og bestemt
Men også sød og sjov, ikke forglemt.
Vi elsker hende, så løft jeres glas.
Skål og hurra’er vil komme tilpas!

Så hvad gik der af mig, spørger læseren. Sagen er den at Marthas mor ville lægge afbrydelser ind i sangen hvor hun causerede ud fra det just sungne med brug af illustrerende billeder og videoklip. Og Martha, som har masser af humor og selvironi, fik mulighed for at tage til genmæle. Martha ville more sig, forsikrede moderen mig om. Det havde været min væsentligste bekymring: Hvordan ville Martha reagere på et så nærgående portræt? Så fred med det, tænkte jeg – og skrev løs.

Da jeg først kom i gang, var det lidt af en skrivefest. “Rapanden Rasmus” er utrolig let at skrive på – nogenlunde lange linjer med plads til lidt af hvert, og parrim – det enkleste rimmønster at håndtere. Jeg havde lidt bøvl med rytmen i sjette vers, ellers ikke. Så kære amatørrimsmed: Prøv selv!

Stort set alt kom med i sangen. I mit oprindelige udkast var der kun 12 vers, bl.a.

Men af veninder der har hun en skok.
De går i byen i kaglende flok.
Der er så meget som kan lokke der.
Det er jo dejligt hun er populær.

Det skulle have været lige efter verset om hendes søskende. Men for tiden er det ikke så hot med veninderne, fortalte moderen mig – og så røg verset ud. Og verset om “dus med dyrene” skulle have endt med at Martha selv var blevet smidt af krikken og havde fået et hestebid, men desværre blev jeg korrigeret: det var kun en veninde det var sket for, men nok til at give Martha afsmag for ridekunsten.

Til gengæld digtede jeg de tre vers om de forsvundne og genfundne ringe til. Jeg synes selv de trækker op.

Hvad synes læserne? Det gad jeg godt at høre. Selv er jeg glad for sangen. Den kom sidst i en længere række konfirmationssange i denne sæson, og jeg var ved at være noget træt af at skrive om børns fortræffeligheder. Men denne sang var det en fornøjelse for mig at skrive.

Aldrig så snart var valgkampen skudt i gang før der var fuldstændig rav i den. I fjernsynet ses partilederne stå op i pedalerne med stive blikke fremad som om de netop har passeret opløbssvinget på Alpe d’Huez – og så er der faktisk stadig fire uger igen før det er alvor. Der har aldrig været så mange labile vælgere som nu (det skulle da lige have været Glistrup-valget i ’73), så det er med at være om sig.

Tekstforfatterne til den nye haderslevrevy fryder sig. Der bliver nok at skrive om – og sikkert også kassere igen, overhalet af udviklingen – inden revyen får premiere til oktober. De mange nye læsere i sangfabrikken forventer nok at der er saftig politisk satire i denne uges opslag. Desværre! Her bliver der stadig produceret konfirmationssange på højtryk. Jeg har to mere på bedding til afsyngelse i bededagsferien og dermed slet ikke tid i denne uge til at skrive en nidvise om Rasmus Paludan. Det må komme i næste uge.

I stedet kan læserne så kaste et kritisk blik på de to konfirmationssange jeg skrev i forrige uge. Bliver det til for meget af det samme om de søde pus? Er det lykkedes at give sangene et drej der gør dem interessante for andre end de bedsteforældre der har bestilt dem?

Den første drejer sig om enebarnet “Emil”, der ofte overnatter hos sin farmor, og hende har han et tæt forhold til. Farmoren fortalte at han er en venlig sjæl, udadvendt og social. Han er lyshåret og lang, og bliver beundret af sine yngre fætre når de ses 2-3 gange om året. Det er computeren der er hovedinteressen, men han er begyndt at gå til golf. I skolen ligger han midt i stimen, er ikke nogen nørd – men fremtidsdrømmen er at blive hjernekirurg. Nåda! Og så spiser han glad og gerne farmors magnumis med hvidt chokoladeovertræk – hun ta’r de sorte.  Indtil han var 12-13 fik han læst godnathistorie af farmor, og det var altid H. C. Andersen. 

Og hvordan får man så lige en god sang ud af det? Det lykkedes nu meget godt – melodien er “Hist hvor vejen slår en bugt”:

:Her i vores nabolag
blafrer det med hejste flag:
For vi fejrer jo Emil!
På hans ansigt ses et smil.
Høsten på hans gavebord
er nu vokset megastor.
Han er flot og velfriseret,
og nu er han konfirmeret.

:Han er farmors et og alt,
kommer hver gang der bli’r kaldt.:
Fryser’n fuld af magnumis
har hun, og på bedste vis
får Emil fyldt tanken op
og humøret helt i top.
Magnumis han bedst kan lide
overtrukket med det hvide.

:Eventyr af HCA
kan Emil snart udena’:
Det er ikke særlig læng’
siden når han sku’ i seng
de gav aftenro og trøst
læst højt af en farmorrøst.
Hvis hun ikke ville læse
HCA var det’n fadæse!

:Hvad mon bor i såd’n en klør?
Bli’r han langtursbuschauffør?:
Eller medicinsk geni
udi hjernekirurgi?
I hver hjerne lagt på rad
svinger han skalpellen glad!
Hvis han tør, så må han gerne
rode rundt i vores hjerne.

:At Emil bli’r høj og flot
og at alting tegner godt:
er vi ganske sikre på.
Og hans fætre som er små
ser i ham et stort idol.
Se, han stråler som en sol!
Al den ros som han kan tåle
har han få’t – hurra og skåle!

Ja, der er kliché i start- og slutvers, men på en ny måde. Og så kommer den kærlige fortrolighed mellem ham og farmor godt frem i andet og tredje vers. Der gemmer sig følelser under den hvide chokolade, og hvem vil ikke gerne have læst godnathistorie af en sød farmor? Men selv havde jeg det sjovest med at skrive om “Emils” fremtidsdrøm.

Ja, der var tryk på en overgang i sangfabrikken. Stort set samtidig skrev jeg en konfirmationssang til et par tvillinger der skulle konfirmeres i Hviding. Det var deres morfar der bestilte sangen, og han kunne fortælle at de var søde og kærlige børn. Begge var glade for sport og klarede sig godt i skolen. På hjemmefronten var pigen huslig og bagte gerne til familiens fornøjelse, mens drengen mest var til computerspil på nettet og i øvrigt lidt af et rodehoved. De to tvillinger hjalp gerne deres morfar med at passe haven, især da fordi de så kunne køre havetraktor mens de slog græs. Morfaren var ikke meget for at fortælle mere end det, men han nævnte at konfirmanderne selv havde bestemt menuen til konfirmationsmiddagen, og den stod altså på stegt flæsk og persillesovs med tarteletter til forret. Som man kan se i den færdige sang, fik jeg halvandet vers ud af det. Melodien blev “I en kælder sort som kul”, for ellers fik jeg problemer med at få navnene til at passe med versefødderne:

Emily og Oliver
er ble’et konfirmeret.
Gæster er fra fjern og nær
nylig arriveret.
Vi skal ha’ en ordn’lig fest,
og den starter allerbedst
med lidt godt at spise.
Først syng denne vise.

Stegt flæsk og persillesovs
og lidt tarteletter
er menuen, det bli’r smovs!
Gode danske retter!
Hvad der vanker til dessert?
Mon man gætter helt forkert
på no’ed frossen fløde
smagt til med det søde?

Lad os tegne et portræt
af de søde poder:
Oliver med spil på net
på computer’n roder.
Emily har bagesans.
Kringle og vaniljekrans
bager hun i dynger.
Hendes pris vi synger!

Men når det så gælder sport
er de meget lige.
Det må gerne være hårdt!
Både dreng og pige
elsker jo at gi’ den gas.
Heller ej de melder pas
når det gælder skolen.
Det er klart som solen.

De er morfars favorit,
han er aldrig gnaven.
De ham hjælper tem’lig tit
med at passe haven.
Der’ en ting de gerne vil
– så det må de skiftes til:
Hvad de eftertragter
er at køre traktor!

Meget andet ku’ man si’
om de søde unger.
Men kort sagt: dem kan vi li’!
Råb nu så det runger
højt hurra i vilden sky,
for i hele Hviding by
findes ikke lige
til den dreng og pige!

At der er gjort forskel på de to konfirmanders kvaliteter i andet vers er ikke min opfindelse, men lå i oplægget. Men ellers vil jeg nok sige: la’ vær’ med at skrive noget lystigt om konfirmanders fejl og særheder. Det er hårdt nok for et ungt menneske for første gang at skulle være hovedperson ved en “voksen” fest.

Jeg vil ikke sige at det er min allerbedste sang nogensinde. Der mangler noget indhold, noget følelse – som den første sang har meget af. Bestilleren var godt tilfreds med sangen, og det er jo det vigtigste. Jeg trøster mig med at jeg har fået masser af stof at skrive om i de to konfirmationssange jeg skal skrive til brug i næste uge – og glæder mig over at sæsonen vist dermed er forbi i denne omgang.

Ud over min egen fornøjelse over at gense mine gamle sange er meningen med min blog jo også at gøre reklame for sangfabrikken. Som pensionist indser jeg nødvendigheden af mådehold på så mange områder, men kunne der falde et par håndører af gennem udførelse af bestillingsarbejde, ville det bestemt være en ting der kan forsøde den tilstundende alderdom. Og nu ligger konfirmationssæsonen lige om hjørnet. De næste uger vil jeg igen vise konfirmationssange frem som skamløs reklame, og så regner jeg med at blive kimet ned af forældre, tanter, onkler, bedsteforældre osv. i gevaldig rimnød. Så vent ikke for længe med at ringe! Nummeret er 22752345!

Som jeg tidligere har skrevet, har jeg ikke noget imod at nogen planker en af mine sange her på bloggen, blot de nævner hvem der har skrevet originalen. Men den konfirmationssang jeg vil vise frem i denne uge bliver svær at genanvende, med mindre konfirmanden da hedder Kristian. For Kristian hed konfirmanden som sangen handler om, og melodien er selvfølgelig “Kong Kristian stod ved højen mast”. Den pompøse melodi står i klædelig kontrast til anledningen.

I dag blev Kristian konfirmer’t
og vi har fest.
Men den slags gør slet ikke Kristian spor genert,
han er så smart og velfriser’t.
Det fine tøj, det klæ’r ham godt,
ja, han er flot!
Han lugter skrapt af duftevand,
det sømmer sig en rigtig mand,
det sø-ø-ømmer sig en rigtig mand!

Nu gi’r vi et signalement
af Kristian:
Han er som andre drenge flest, og han har hang
til burgermad og lediggang.
Computerspil og internet
syn’s han er fedt.
Det kulturelle keder ham,
men vid’jofilm er helt namnam,
men vid’jofi-i-ilm er helt namnam.

Men der er også mer at si’e
om Kristian:
Han er en rigtig kammerat, og uden li’e
til hygge når vi holder fri.
Han fisker fisk, han spiller spil,
han spiller horn.
Hver fødselar gi’r han et båt,
det lyder ov’n i købet flot,
Det lyder o-o-ven i købet flot!

Nu skal vi råbe højt i kor
for Kristian
et hurraråb, fordi vi alle sammen tror
at inden i ham kimen bor
til en guttermand, en pryd for vort land
som alting kan!
Gid han må nå sit fremtidsmål,
så drik for Kristian nu en skål,
så dri-i-ik for Kristian nu en skål!

Ja, Kristian er konfirmandens rigtige navn, men det gør ikke noget at røbe det her. Det er også et tema i sangen at han er en helt almindelig elskelig dreng på 14-15 år. Hvordan han har haft det med at blive besunget skal jeg ikke kunne sige. Unge mænd på den alder er ikke nødvendigvis begejstrede for al den opmærksomhed.  Men gæsterne har haft det fint med det kærlige portræt i andet og tredje vers, og der har nok været smil på læben hos alle over den sproglige begejstring i slutverset.

En fin sang, synes jeg selv. Men måske er det noget helt andet min fremtidige bestiller er ude efter. Den klarer jeg også! Her bliver sange lavet efter mål!

Konfirmationssangsreklamekampagnen fortsætter i næste uge. Stay tuned!