Kære læsere!
Jeg sidder og skriver på en vise om en kanotur på Haderslev Dam, men den når ikke at blive færdig før deadline i denne uge. I stedet må I stille jer tilfreds med en sang jeg skrev til en god venindes 50-års fødselsdag for tyve år siden. Nu er hun fyldt 70 og holder gilde i den anledning på næste lørdag, så jeg må oppe mig og skrive noget der holder mål med de sange jeg skrev da hun passerede de forrige to skarpe hjørner. 60-årssangen kunne I læse i “Vil I høre mine hemmeligheder?” i august sidste år.
Min veninde hedder faktisk Marie i virkelighedens verden. Det lader sig ikke skjule, for jeg valgte at skrive hendes 50-årssang på melodien til “Åh, Marie, a vil hjem til dig”, et stort hit med Four Jacks i 1960 – I kan høre den på dette link.
Mel.: Åh, Marie, a vil hjem til dig
Som 29-årig stod Marie brud,
i brudekjolen så hun ung og dejlig ud.
Og gommen var så fyrig, havde ingen ro
til trods for hendes fæle hang til kalsøsko.
Tænk, Marie runder de 50,
stadig samme tæskelækre læs.
Måske et par skrammer i lakken,
men hun holder stadig ud.
Nu er der siden gået 21 år,
der er lidt mer’ end sølvstænk i det gyldne hår.
Men hvis Marie bærer præg af tidens tand,
forstår man at det skyldes hendes børn og mand.
Tænk, Marie runder de 50,
stadig samme tæskelækre læs.
Måske et par skrammer i lakken,
men hun holder stadig ud.
Om føje år, så er det 60 Marie bli’r,
men alder er kun tal man skriver på papir.
Hun er så fuld af krudt og pep, så hvem mon ve’,
hun gafler sig endnu et par eksam’ner te’.
Tænk, Marie runder de 50,
stadig samme tæskelækre læs.
Måske et par skrammer i lakken,
men hun holder stadig ud.
Til den tid synger alle her en anden sang
om hentehår og efterløn og lediggang.
Marie derimod som yngste årsvikar
må ta’ de timer som de andre ikke ta’r.
Når Marie fylder de 70
er vi andre på det sidste vers
– så mens vi stadig det orker
må vi drikke hendes skål!
En djærv sang om en kvinde der ikke lader sig slå ud af et forkert tal på dåbsattesten! Hentydningen til de mange eksamener skyldtes fødselarens manglende succes med at få ansættelse på et gymnasium i fattigfirserne med et hovedfag i historie og et bifag i lingvistik. Efter endnu et bifag i dansk tog hun så lærerseminariet som meget moden dame – og de sidste tyve år har hun undervist i dansk for udlændinge på en sprogskole. Hatten af for den karriere!
Hendes “fæle hang til kalsøsko”: Kalsøsko er der vist ingen under 50 der husker i dag. Skoene var meget populære i anden halvdel af 70’erne. De havde “minushæl”, der skulle befordre en mere naturlig gang, men først og fremmest blev de en del af det feministiske image, og de gjorde ikke meget for at tillokke herrernes interesse. Så de sko havde deres tid og så heller ikke mere.
Hendes 50-årsdag blev en minderig fest – mest for mit vedkommende fordi vi startede dagen med kanotur på Uggerby å, hvor det lykkedes mig at kæntre kanoen ikke mindre end tre gange med vandgang for mig og min medroer til følge. Dagen var startet temmelig heftigt med Gammel Dansk på morgenkvisten. Vi holdt ud hele dagen, men gassen var ved at gå af min ballon ud på aftenen.
Vi høres ved i næste uge. Og ugen efter håber jeg at kunne fremvise en rigtig god 70-årssang som har glædet min veninde og gjort sit for stemningen ved hendes fest.